I disse dage viser Teatret Svalegangen i Aarhus teaterstykket "Breaking News", instrueret af Anne Zacho Søgaard. Hun vil sætte spørgsmålstegn ved nutidens medier og os som medieforbrugere.
Kan vi oprette nogle digitale sociale medier, der hjælper os og ikke udspionerer vores privatliv?
På mit arbejde hører jeg næsten altid DR P4. Her skal man ikke tænke så meget. Stoffet er letfordøjeligt og krydret med ok musik. De seneste to dage har der været en historie om kommen i ost.
En lytter fortalte, at hun til sin fødselsdag ville servere boller og dertil ost med kommen. Hun var spændt på om gæsterne ville kunne lide osten, da kommen ikke er så almindeligt længere.
Radioværterne var lige så spændte og ville lave en opfølgning dagen efter. Kunne fødselsdagsgæsterne lide ost med kommen? Er det breaking news?
Dybdegående er yt
"Breaking News" på Svalegangen starter med et møde for journalisterne på et stort medie. Af deres leder bliver de tvunget til at omstille sig til hurtige nyheder med følelser, følelser og følelser. Væk med dybdegående artikler, nu er det kliks på de sociale medier, der tæller.
"Har du hørt om elefantungen, hvis mor døde. Har du ikke? Det er da synd for elefantungen, at den ikke længere har en mor." Det er den slags følelseshistorier, der er vejen frem, hvis journalisterne fortsat vil være ansat på det store medie.
Digital hverdag tager over
Drejescenen kører, og vi møder Hr og Fru Danmark, der sidder i sofaen og lytter intenst efter om deres søn sover, via en babyalarm. De har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen, selv om deres digitale kalendere synkroniser alle aftaler.
For at stå af ræset foreslår manden, at de begge går tilbage til Nokia 3310 for at være mere sammen som mennesker. Men af skræk for at blive nogle særlinge, der ikke er med i udviklingen, skyder de i stedet sig selv en chip i hovedet. Så er de på nettet døgnet rundt - med seneste følelses-nyheder:
"Har du hørt om elefantungen? Ja, det er da forfærdeligt. Nu står den til at blive sendt ud af Danmark. Den har ikke længere en tilknytning", bliver der sagt med slet skjult hentydning til den danske flygtningedebat.
Scenografien er en drejescene, hvor ene halvdel er en dagligstue og den anden et redaktionslokale. Skuespillerne går rundt på scenen igennem privaten og arbejdslokalet, igen og igen. Rundt i ring. Det virker stærkt. Har vi overhovedet noget privat længere? Dit privatliv er blevet stjålet. Dit privatliv tilhører virksomhederne.
Kritik af kapitalismen
"Breaking News" skærer ud i pap, at det er de private medier og pengestærke mænd, der styrer vores medieforbrug. Det store unavngivne medie er opkøbt af Det Nye Parti, der bruger apps til at udspionere og manipulere med Hr og Fru Danmark.
Det får journalisterne til at blive whisteblowere og afsløre Det Nye Parti via nettet. De opfordrer folk til at melde sig ud af Facebook, Instagram og Google. Hr og Fru Danmarks oprør forbliver på nettet. Protesten er er knytnæve og en sur smiley.
Mangler skarpere vinkel
Det går ravruskende galt for Hr og fru Danmark. Men hvad er det "Breaking News" vil fortælle? Stykkets plakater rundt om i Aarhus by viser et pressekorps, der styrter hen for at fotografere en stakkels lille kattekilling, mens Danmark brænder i baggrunden. Et spændende oplæg til debat.
Men stykket er ikke vinklet skarpt nok, og de 90 minutter bliver flere steder kedeligt. Hvorfor stiller Breaking News ikke spørgsmålet, om vi kan oprette nogle digitale sociale medier, der hjælper os og ikke udspionerer vores privatliv? Eller spørgsmålet, om ikke den digitale udvikling kan være en hjælp for mennesket?