Listen over mennesker, der ikke kan få adgang til en almen bolig i Aarhus, bliver nu udvidet markant. Et flertal i byrådet har nemlig besluttet at stramme op på de lokale anvisningsregler for de almene boliger i kommunen. 

Vi skal ikke diskriminere mennesker – uanset om det er på grund af deres etnicitet, handicap eller sociale baggrund.
Peter Iversen, Almen Modstand

I dag kan borgere på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelsesstøtte nægtes adgang til en almen bolig.

Fremover skal også borgere på førtidspension, dagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse nægtes adgang til fem almene boligområder i kommunen. Også tidligere dømte skal nægtes en almen bolig.

Målet er at sikre en "håndfast styring af, hvem der kan flytte ind i de udsatte boligområder" og "skabe en mere varieret beboersammensætning ved at give beskæftigede og studerende fortrin". Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod de nye regler.

Byrådet henviser til regeringens ghettopakke, der trådte i kraft 1. december sidste år, og som pålægger boligforeninger og kommuner at ændre beboersammensætningen, så der eksempelvis ikke bor så mange arbejdsløse i de almene boliger.

Boligsocialt arbejde

Peter Iversen, der er aktiv i Almen Modstand og bestyrelsesmedlem i Brabrand Boligforening, mener, at hvis politikerne ønsker at ændre beboersammensætningen, så bør de fortsætte det boligsociale arbejde. 

– Løsningen er ikke at nægte arbejdsløse adgang til en almen bolig. De udsatte boligområder har gjort en række gode erfaringer og er inde i en god udvikling, hvor flere kommer i arbejde og får en uddannelse, siger Peter Iversen til Arbejderen.

– Vi skal ikke diskriminere mennesker – uanset om det er på grund af deres etnicitet, handicap eller manglende beskæftigelse eller uddannelse. I stedet for at nægte arbejdsløse en billig, almen bolig skal vi hjælpe dem med at få en bolig, de har råd til. Et sted at bo er en vigtig forudsætning for at få en uddannelse eller et arbejde.

De nye anvisningsregler skal gælde i de fem almene boligområder Gellerupparken/Toveshøj, Bispehaven, Herredsvang, Langkærparken og Skovgårdsparken i perioden 2019-2023.

Diskrimerende?

Byrådet ville også gerne have nægtet adgang for boligsøgere med ikke-vestlig baggrund. Derfor skrev kommunens embedsværk til to ministerier for at få en vurdering af, om borgere med ikke-vestlig baggrund kunne sættes bagest i boligkøen.

Men den idé skød både Justitsministeriet og Boligministeriet ned:

Der må "…ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende, når der aftales udlejningskriterier, der giver fortrinsret for særlige grupper af boligsøgende", skriver Boligministeriet.

Embedsfolkene hemmeligholdt vurderingen for byrådet. Først da Enhedslisten søgte aktindsigt i svaret, kom ministeriets vurderinger til byrådets kendskab. 

Aarhus Kommune har nemlig i årevis afvist ansøgere til en almen bolig på grund af deres etniske baggrund.

Et flertal i byrådet besluttede i 1996, at "I den kommunale boligmasse skal tilstræbes en beboerandel på 25 procent af flygtninge og indvandrere". Byrådsbeslutningen er blevet praktiseret ved, at ikke-danske statsborgere ikke kan anvises en almen bolig i områder med en høj andel af beboere med ikke-dansk baggrund. 

Men med de nye svar fra Boligministeriet og Justitsministeriet vil Enhedslisten nu spørge ind til lovligheden af den praksis.