Ombudsmanden skal nu tage stilling til, om Aarhus Kommune bryder loven, når man nægter indvandrere og flygtninge uden dansk pas en almen bolig.

Ni borgere har nemlig klaget over den praksis, som bruges i kommunen.

Klagen til Ombudsmanden udfordrer hele det retlige grundlag for ghettopakken.
Kasper Fuhr, jurastuderende og klager

– Formålet med klagen er at bringe den ulovlige diskrimination, der foregår i Aarhus Kommune, til ophør. I årevis har kommunen kun anvist danske statsborgere til almene boliger i områder med en høj andel af beboere med ikke-dansk baggrund. Der sker altså en forskelsbehandling af borgerne på baggrund af deres nationalitet, siger Kasper Fuhr til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Byråd river 1000 familieboliger ned

Han er jurastuderende og er blandt de ni klagere. Han har udarbejdet det juridiske notat, som i denne uge blev afleveret til Ombudsmanden.

De ni henviser i deres klage til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forbyder diskrimination på baggrund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse.

Forbud mod diskrimination

Den ulovlige praksis har fundet sted siden et flertal i Aarhus byråd i 1996 besluttede, at "I den kommunale boligmasse skal tilstræbes en beboerandel på 25 procent af flygtninge og indvandrere".

Byrådsbeslutningen er blevet praktiseret ved, at ikke-danske statsborgere ikke kan anvises en almen bolig i områder med en høj andel af beboere med ikke-dansk baggrund. 

Men i oktober sidste år kontaktede en af borgmesterkontorets embedsmænd Boligministeriet for at få ministeriets vurdering af, om en kommune kan "'skele' til andel beboere med ikke-vestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret udnyttes". 

Boligministeriet henviste til Justitsministeriet, der slår fast, at der må "…ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende, når der aftales udlejningskriterier, der giver fortrinsret for særlige grupper af boligsøgende".

– Justitsministeriet er meget klare i spyttet. Ministeriet henviser til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der beskytter borgerne mod diskrimination på baggrund af nationalitet og etnisk oprindelse, påpeger Kasper Fuhr.

Borgmesterkontoret modtog vurderingen fra Justitsministeret og Boligministeriet den 18. december. Men borgmesterens forvaltning tilbageholdt oplysningerne.

– Forvaltningen i Aarhus Kommune vidste, at Justitsministeriet vurderede, at kommunens praksis med at nægte borgere uden dansk pas adgang til en almen bolig, er ulovlig. Alligevel orienterede forvaltningen ikke byrådspolitikerne om Justitsministeriets vurdering, forud for at byrådet den 20. februar skulle vedtage, om man skal fortsætte den hidtidige praksis. Derfor beslutter et flertal i byrådet, at fortsætte den forskelsbehandling, som Justitsministeriet vurderer, er ulovlig, forklarer Kasper Fuhr.

>> LÆS OGSÅ: Adgang forbudt for syge og arbejdsløse

Udfordrer også ghettolov 

Den unge jurastuderende er del af en gruppe bestående af ham og tre advokater, der er klar til at afprøve, om ghettoloven holder ved de danske domstole.

De håber, at kendelsen fra Ombudsmandne kan være med til at sætte spørgsmålstegn ved hele ghettopakken.

– Hvis Ombudsmanden slår fast, at kommunerne ikke må forskelsbehandle på baggrund af nationalitet og etnicitet, så må staten selvfølgelig heller ikke. Derfor udfordrer klagen til Ombudsmanden ikke kun Aarhus Kommune, men hele det retlige grundlag for ghettopakken, mener Kasper Fuhr.

Det afgørende kriterie for, om et boligområde bliver stemplet som et "ghettoområde", er nemlig andelen af ikke-vestlige beboere.

Hvis et område fem år i træk havner på ghettolisten, skal andelen af familieboliger bringes ned til under 40 procent inden år 2030 gennem eksempelvis tvangsflytning.