Tre advokater og en jurastuderende har besluttet sig for at give ghettoaftalen juridisk kamp til stregen. 

Gruppen har foreløbig mødtes fire gange og er i fuld gang med at læse op på grundlovens bestemmelser om ekspropriation, menneskerettighedskonventionens artikler om forbud mod diskrimination og retten til en bolig.

Vi vil udfordre ghettolovens lovgrundlag. Vi vil forsøge at angribe pakken juridisk. Loven er udtryk for racediskrimination i lovform.
Morten Tarp, advokat

– Vi vil udfordre ghettolovens lovgrundlag. Vi vil forsøge at angribe pakken juridisk. Loven er udtryk for racediskrimination i lovform, siger advokat Morten Tarp til Arbejderen.

Vil i kontakt med beboere

Advokaterne vil meget gerne i kontakt med beboere og boligselskaber, der vil være med til at afprøve, om politikernes ghettopakke holder vand ved landets domstole.

– Det kan eksempelvis være lejere, der bliver opsagt, eller en hel boligforening, der er klar til at føre en sag om ulovlig ekspropriation, hvis de bliver tvunget til at rive boliger ned, lyder opfordringen fra Morten Tarp, som dog forudser et "langt og sejt træk".

– Måske får vi først en rigtig afgørelse, når sagerne kommer for en international ret. Vi har kun set et enkelt eksempel på, at de danske domstole har underkendt lovgivning vedtaget af Folketinget. 

Udover Morten Tarp består gruppen af advokaterne af Bjarne Overmark og Niels-Erik Hansen og den jurastuderende Kasper Fuhr.

– Vi vil kæmpe for de mennesker, der bliver ramt af ghettoloven. Vi står til rådighed for at give juridisk bistand til dem, der bliver ramt. Og vi er klar til at føre sager, der kan afprøve, om ghettoloven er i strid med grundloven og menneskerettighederne, siger Niels-Erik Hansen til Arbejderen.

Han har specialiseret sig i sager om menneskerettigheder, især i forbuddet mod diskrimination, og har flere gange hevet den danske stat for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I 2017 var han med til at vinde over den danske stat i en sag om netop diskrimination – dog i forbindelse med familiesammenføring.

– Ghettopakken er udtryk for diskrimination, fordi den rammer etnisk skævt. Hvis staten vil lave indreb som eksempelvis ekspropriation, tvangsflytning, nedrivning og salg af folks hjem, så skal loven gælde for alle – uanset race og og etnicitet – ikke kun et mindretal. Man må ikke tage nogle bestemte grupper ud og gøre til syndebukke. For det er jo det, der foregår: Man hænger nogle bestemte områder ud, og kalder dem for "hårde ghettoer" med udgangspunkt i beboernes etniske baggrund.

Vil have FN på banen

Advokaterne arbejder netop nu på en rapport om ghettoloven til FN's Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. 

– Det ligger lige til højrebenet, at vi forsøger at få FN til at tage ghettoloven op, når den danske regering til september skal til "eksamen" i menneskerettigheder. Vi håber på, at FN-komitéen vil gå ind i sagen og slå fast, at den danske stat er i gang med at diskriminere beboere i almene boligområder.

Advokaterne overvejer også selv at rejse til Géneve og overvære "eksamenen" for at lægge maksimalt pres på regeringen.

Samarbejdet mellem advokaterne og – og en gruppe lokale aktive borgere i Aarhus – har foreløbig ført til, at Aarhus Kommune er blevet meldt til Ombudsmanden for diskrimination. Kommunen har nemlig i årevis nægtet ikke-danske statsborgere adgang til en almen bolig i områder med mere end 25 procent flygtninge og indvandrere.

Advokaterne opfordrer borgere, der er blevet ramt af denne praksis, til at henvende sig til dem.