Da designeren, forfatteren og socialisten William Morris (1834-1896) døde kun 62 år gammel, udtalte lægen, at "han døde, fordi han havde gjort mere arbejde end ti mænd". En lille del af al den flid kan nu ses på Nivågårds udstilling "Al magt til skønheden", som er den første Morris-udstilling i Danmark. 

Få i Danmark ved, at William Morris var aktiv socialist, men i den engelske arbejderbevægelse er han en kendt skikkelse, og hans revolutionære sange synges stadig. To af dem er oversat af Jeppe Aakjær.

Morris kom fra en velhavende middelklassefamilie, og da hans far døde, arvede han en del penge, som gjorde tilværelsen lettere for ham. Han begyndte at studere teologi i Oxford i 1853, kastede sig efter et par år over arkitektstudiet, for til slut at gå over til maleriet, men det skulle blive som designer, at han især blev kendt.

Tidligt mødte han maleren Edward Burne-Jones i Oxford, som blev en ven for livet. De rejste, stærkt inspireret af kunsthistorikeren John Ruskin, sammen rundt i Nordfrankrig for at studere gotiske kirker.

Her grundlagdes Morris’ tiltrækning af middelalderens håndværk, der fik ham til at vende sig imod industrialiseringen, som han mente ødelagede det traditionelle og individuelle håndværk. Der skulle produceres enkle, holdbare og funktionelle varer i stedet for masseproducerede og overflødige genstande.

Red House

I 1859 blev han gift med Jane Burden, der var en meget populær model, især blandt prærafaelitterne, og på udstillingen kan man se hende på arbejder af Dante Daniel Rossetti.

Samme år fik Morris sin ven, arkitekten Philip Webb, til at tegne parrets fremtidige hjem "Red House" i Bexleyheath, som ligger 20 kilometer udenfor London. Selve indretningen af huset stod Jane og William Morris for sammen med blandt andre Burne-Jones og Rossetti, og det bestod i at fremstille møbler, tæpper, tapeter med videre.

Dette blev på mange måder begyndelsen til Arts & Crafts-bevægelsen, hvor Morris blev en af hovedskikkelserne. Huset, der blev solgt i 1865, betragtes i dag som et af de væsentligste engelske bygningsværker i anden halvdel af 1800-tallet og er nu museum. Desværre befinder møblerne sig i Kelmscott Manor, Morris’ tidligere sommerhus i nærheden af Oxford.

Designer og fabrikant

Erfaringer fra indretningen af huset inspirerede Morris til i 1861 sammen med en række kunstnere at grundlægge firmaet ”Morris, Marshall, Faulkner & Co”, som Morris blev eneejer af i 1875. Det skulle sælge møbler, tekstiler og tapeter, som de selv designede, og tilbød også at stå for indretningen af boliger.

En af de opgaver, som firmaet især er kendt for, er glasmosaikker til kirker. Firmaet fik også i opdrag at indrette cafeen på South Kensington Museum (nu Victoria og Albert Museum), som stadig kan ses på museet.

Der blev stillet store krav til kvaliteten af de produkter, firmaet fremstillede, og det gjorde, at de var dyre og derfor henvendte sig til en begrænset kundekreds. Udover at udarbejde tegninger til broderier, tæpper og tapeter, lærte Morris sig blandt andet at brodere og væve og at fremstille de farver, der skulle bruges til indfarvning af garnerne.       

Socialisten Morris  

Få i Danmark ved, at William Morris var aktiv socialist, men i den engelske arbejderbevægelse er han en kendt skikkelse, og hans revolutionære sange synges stadig. To af dem er oversat af Jeppe Aakjær.

Morris gik aktivt ind i politik i forbindelse med den tyrkisk-russiske krig i 1876, hvor den engelske premiereminister Disraeli støttede tyrkerne. Han blev kasserer i "Foreningen Østspørgsmål", som tog afstand fra Disraelis politik, og skrev pjecen "To the Working Men of England".

En periode flirtede han med de liberale, men i januar 1883 meldte han sig ind "Demokratisk Føderation" (DF), som var det første socialistiske parti i England. Det ændrede året efter navn til "Socialdemokratisk Føderation" (SDF).

Morris blev hurtigt kasserer og finansierede udgivelsen af ugeavisen "Justice". Udover at bekoste bladet var han også aktiv i arbejdet med at udbrede det. Man kunne møde ham rundt om i Londons gader med sin skuldertaske med blade.

SDF var ledet af H. M. Hyndmann, som optrådte meget diktatorisk, og det var en af årsagerne til, at Morris sammen med en del andre medlemmer, blandt andre Marx’ datter Elinor og hendes mand Edward Aveling, forlod partiet og stiftede "Socialistisk Liga" (SL) i 1885, som også Friedrich Engels blev medlem af.

Morris mødte aldrig Marx, der døde i marts 1883, men gik i gang med at læse Kapitalen på fransk, da den ikke fandtes på engelsk. Bogen blev så flittigt læst, at den måtte indbindes på ny for ikke at falde fra hinanden. Også det nye partis avis, "Commonweal", finasierede Morris, og han skrev fra 1885-90 mange af artiklerne, blandt andet bragte det i 1890 som føljeton hans fremtidsroman "News from Nowhere", hvori han skildrer et kommunistisk samfund i 1950’erne.

Desværre lykkedes det anarkistiske kræfter at få stor indflydelse i SL, så i 1890 forlod Morris det og dannede "Hammersmith Socialist Society", hvis møder blev holdt i hans hjem, som i dag er en slags museum, og hvor foreningens fane kan ses.  

Ville ikke være hofpoet

Morris var altså ikke kun designer, men som nævnt også digter og forfatter og nåede at skrive cirka 40 bøger. På dansk er kun udgivet "Drømmen om John Ball". 1857 fik han udgivet sin første digtsamling, og han blev så værdsat, at da digteren Alfred Tennyson døde i 1892, tilbød man ham at blive hofpoet, Poet Laureate, men det sagde han nej til.

I dag er han desuden kendt som forlægger, fordi han i 1891 grundlagde Kelmscott Press og skabte sine egne skrifttyper. Bøgerne, der var rigt dekoreret, blev trykt ved hjælp af gammel teknik og udkom derfor kun i små oplag. I alt blev det til cirka 50 pragtudgivelser, inden han døde, hvoraf flere kan ses på udstillingen. De fleste genstande er lånt af William Morris Gallery og William Morris Society, og skulle man komme til London, er de et besøg værd, hvis man vil vide mere om Morris. 

Selvom Morris døde for cirka 120 år siden, så lever hans arbejde videre. Det er stadig muligt at købe hans tekstiler og tapeter overalt i verden, og på det seneste har Hennes & Moritz lavet en kollektion, hvor man bruger hans mønstre.

Nivågård har skabt en smuk og vellykket udstilling, som kommer bredt omkring Morris’ virke, og dertil medvirker også kataloget med fine artikler. En udstilling man absolut ikke bør gå glip af.