Politiet udstedte tirsdag forbud mod, at den racismedømte Rasmus Paludan, formand for partiet Stram Kurs, laver endnu en provokatorisk enmandsaktion på Blågårds Plads i København.

Ytringsfrihed og retten til at demonstrere skal fortolkes med det forbehold, at hvis man misbruger dem, så bortfalder de.
Tyge Trier, advokat

Politiet vurderer, at demonstrationen vil "udgøre en fare for den offentlige fred".

Tirsdag sidst på eftermiddagen meddelte Københavns Politi, at Rasmus Paludan og Stram Kurs har forbud mod at demonstrere i København foreløbig frem til 23. april. 

Fremprovokerer konfrontation

Også Politiforbundet er trætte af Paludans konfrontationer:

– Det er skræmmende, at vi lever i en tid, hvor det at lave så meget larm og fremprovokere konfrontation er blevet et redskab i sig selv, siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Der er ingen hjælp for Rasmus Paludan at hente i menneskerettighederne, der ellers sikrer ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, vurderer advokat Tyge Trier. Han har speciale i ytringsfrihed og menneskeret.

– Paludan kan ytre sig alt, det han vil indenfor lovens rammer, og han kan afbrænde koranen i en baghave eller mange andre steder, men der er altså ikke en absolut ret til at vælge stedet og forlange, at politiet stiller op hver anden dag i ugen, siger Tyge Trier til Arbejderen.

Han uddyber:

– Flere tror, at hvis man siger, at det handler om ytringsfrihed, så har man krav på at lave den slags aktioner, og krav på, at politiet er der. Men der er ikke ret til at udføre denne her slags aktioner med korte mellemrum i tæt bebyggede områder, hvor der for eksempel bor og opholder sig mange troende muslimer.

>>LÆS OGSÅ: Hadprædikant udløser social uro

Retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er beskrevet i grundloven og i Menneskeretskonventionen. Men ifølge Tyge Trier er det en misforståelse, at de bestemmelser giver ubegrænsede rettigheder.

– Disse grundrettigheder med ytringsfrihed og retten til at demonstrere skal fortolkes med det forbehold, at hvis man misbruger dem, så bortfalder de, siger Tyge Trier.

Fastholder fredelig protest

Før Paludan fik forbud mod at demonstrere på Blågårds Plads, havde en gruppe lokale borgere arrangeret en Fredsdemo for Kærlighed. De fastholdt deres demonstration selvom politiet udstedte et forbud til Paludan.

– Vi vil vise vores børn, at der er andre måder at protestere på end med vold. Vi vil vise et alternativ og gøre det muligt at demonstrere imod Paludan. Vi vil vise, at vi står sammen på Nørrebro, siger Uzma Ahmed til Arbejderen.

Hun er mor og bor på Nørrebro. For en måned siden startede hun Fredsprojektet, fordi hun var bekymret over debatten og den hårde, konfrontoriske tone i den politiske debat - ikke kun fremført af Paludan, men også af Folketingspolitikere og medlemmer af regeringen.

– Vi er bekymrede for vores børn. Vi ønsker, at de skal have en god fremtid her i Danmark. Vi er under et stort pres - med ghettolove og paradigmeskifte og hele den hadefulde retorik, der følger med og som forsøger at splitte os og skabe et "os og dem"-samfund.

Som eksempler nævner hun beboere i almene boligselskaber, der bliver presset til at flytte, fordi de bor i et område med mange med anden etnisk baggrund. Og flygtninge, der bliver opfordret til at rejse hjem. 

– En masse mennesker føler sig uønskede i det her samfund. Det er i virkeligheden politikerne, der har antændt de her bål, mener Uzma Ahmed.