EU's indre marked har ikke betydet noget negativt for den danske velfærd eller de danske lønninger. Det konkluderer Tænketanken Europa i en ny rapport bestilt af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Det er glædeligt, at vi med rapporten får skudt nogle myter ned.
Bente Sorgenfrey, FH
Tænketanken er etableret af Dansk Industri og CO-Industri.
Rapportens konklusioner blev fremlagt på et debatmøde mandag i FH's lokaler på Islands Brygge i København.
Overskriften for både rapporten og debatmødet var: Hvordan påvirker EU velfærden i Danmark?
Men rapporten beskæftiger sig udelukkende med, hvad EU's indre marked og den fri bevægelighed for arbejdskraft har betydet for dansk velfærd. Det samme gjorde mødet.
Ting, der ikke er med
Betydningen af EU's traktatfæstede nyliberalistiske politik, konsekvenserne af finanspagt og budgetlov eller af EU's pres for at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet og forringer sociale sikringsordninger, bliver overhovedet ikke nævnt i rapporten og var heller ikke en del af dagsordenen på debatmødet, der stort set var renset for kritik af EU og det indre marked.
>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd
Med rapporten ønsker Fagbevægelsens Hovedorganisation at påvirke debatten op til EU-parlamentsvalget den 26. maj i en mere EU-positiv retning.
– Jeg håber, at vi med rapporten kan få en mere faktabaseret debat op til Europa-parlamentsvalget. Det er glædeligt, at vi får skudt nogle myter ned, sagde Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation på debatmødet.
Fagtoppens initiativ kommer i en situation, hvor dele af blandt andet den københavnske fagbevægelse kører kampagne mod budgetloven, der er en konsekvens af dansk medlemskab af EU's finanspagt, og hvor skepsissen mod EU er voksende i de faggrupper, der er hårdest ramt af social dumping.
>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger i aktion for at skrotte budgetlov
En god forretning
Tænketanken Europa konkluderer i rapporten, at Danmark har tjent penge på det indre marked, at det ikke er nogen trussel mod velfærden, og at det ikke har haft en negativ konsekvens for lønningerne.
>> LÆS OGSÅ: Social dumping i EU ruller videre
De EU-borgere, der arbejder i Danmark, bidrager med et økonomisk overskud til velfærden i Danmark, konstaterede Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa, på mødet.
– EU-borgerne betaler mere i skatter og afgifter, end de trækker på velfærdsydelser, sagde Bjarke Møller, der afviser kritik af, at det indre marked presser de danske velfærdsydelser.
Samlet set har Tænketanken Europa regnet sig frem til, at det danske bruttonationalprodukt i dag er mellem 5 og 7,4 procent højere, end hvis Danmark ikke havde været en del af EU's indre marked.
Rapporten afviser, at det indre marked har forringet velfærden i Danmark. Som dokumentation for denne konklusion henvises til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at de sociale udgifter per indbygger er steget fra 2007 til 2017.
Bjarke Møller oplyste, at tallet dækker over, at der på nogle velfærdsområder kan være skåret ned, mens andre områder som for eksempel sundhed er opprioriteret.
– Men det er en fordelingspolitisk diskussion, som EU ikke kan blande sig i, fordi det er et nationalt anliggende, forklarede han.
Lønninger og ulighed
Tænketanken kommer også frem til, at det stigende antal østarbejdere ikke har betydet et pres på de danske lønninger. Her henvises til en statistik over reallønnen i Danmark, der er steget siden 1992 med nogle års stilstand omkring finanskrisen.
– Men samtidig har der været stigende ulighed og indkomstforskelle i Danmark, erkendte Maja Kluger Dionigi fra Tænketanken Europa, der tilføjede, at det ikke har noget med EU at gøre, fordi EU ikke har nogen indflydelse på, hvordan goderne i det danske samfund fordeles.
Rapporten er én lang gennemgang af alle fordelene ved EU's indre marked og afvisning af de kritikpunkter, der har været fremme i den danske debat.
>> LÆS OGSÅ: EU's indre marked presser sociale ydelser
Heller ikke i de øvrige oplæg på mødet blev der var rejst kritik eller skepsis i forhold til EU og det indre marked.
Sidst på mødet var der spørgsmål til et panel med spidskandidaterne fra S, R, SF og Enhedslisten, inden Bente Sorgenfrey sluttede mødet med at konkludere, at hun håber, at rapporten vil være med til at sikre et mere positivt syn på EU.
Omkring 40 deltog i debatmødet. Der var dels tale om topfolk i fagbevægelsen, embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet, repræsentanter fra flere ambassader, fra Danske Regioner, Europabevægelsen, Erhvervsstyrelsen med flere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278