Der var heftig debat om kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, da de sociale bevægelser Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre afholdt valgmøde i sidste uge.
Det er relativt høje ydelser, der er tale om, med 10.100 kroner om måneden efter skat til en enlig person.
Bo Sandross, Venstre
Kontanthjælpsloftet lægger et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i boligstøtte og særlig støtte til høj husleje. Det rammer især enlige med børn.
I panelet sad politikere fra otte af de partier, der opstiller til folketingsvalget. I deres indledning understregede både Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes.
Verner Sand Kirk fra Socialdemokratiet var mere forsigtig.
– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få de lave ydelser af bordet, sagde han og lovede samtidig, at den ydelseskommission, som Socialdemokratiet vil nedsætte, ikke bliver en syltekrukke.
Socialdemokratiet har været omhyggelig i valgkampen med ikke at love afskaffelse af de såkaldte fattigydelser. I stedet vil partiet nedsætte en ydelseskommission, der skal se på hele kontanthjælpssystemet med alle dets mange forskellige satser og regler.
Stig Grenov fra Kristendemokraterne deltog på valgmødet som den eneste repræsentant fra et parti, der ikke sidder i Folketinget i dag. Hans parti peger på Lars Løkke Rasmussen som ny statsminister, men det var Socialdemokratiet, han havde en opfordring til i sin indledning.
– Kan Mette Frederiksen ikke først fjerne kontanthjælpsloftet og så nedsætte en ydelseskommission. Det vil Kristendemokraterne synes var en god ide, sagde han.
Med i panelet var to politikere fra regeringspartierne, der har indført både kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse, der betyder en markant beskæring af ydelserne for mange tusinder af de mennesker, der er i kontanthjælpssystemet.
>> LÆS OGSÅ: Flere børn vokser op i fattigdom
Lasse Vogel fra Konservative kom ikke ind på fattigydelserne i sin korte indledning, og Bo Sandroos fra Venstre nøjedes med at konstatere helt overordnet, at "dem, der kan arbejde, skal gøre det, mens de, der ikke kan, naturligvis ikke skal".
Stemmer fra virkeligheden
Spørgsmålene fra salen tvang hurtigt politikerne til også at forholde sig til 225-timers-reglen. Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde om året for at bevare retten til fuld hjælp. Syge kan dog undtages fra reglen.
– Min mand er syg, men han har alligevel siden 2016 været ramt af 225-timers-reglen. Jobcentret har erkendt, at der er sket en fejl, men da vi ikke fik klaget inden for tidsfristen på fire uger, får han stadig ingen ydelse overhovedet. Vi har klaget alle mulige vegne, men ingen kan hjælpe os. Jeg får 11.400 kroner før skat i kontanthjælp om måneden, for det beløb skal jeg også forsørge min mand, forklarede Gitte, der var en af mødedeltagerne.
Den første til at svare Gitte var Kasper Nordborg Kiær fra SF.
– Vi vil have 225-timers-reglen fjernet og gøre noget ved fattigdommen. Vi skal gøre noget i forhold til alle de mennesker, der falder ud af systemet, sagde han.
Nina Svane-Mikkelsen fra Alternativet, der selv er på integrationsydelse, vidste ikke, hvad hun skulle sige til den konkrete sag, men understregede, at Alternativet vil afskaffe 225-timers-reglen og går ind for kontanthjælp uden nogen form for modkrav som et skridt på vejen til borgerløn.
Løsningen på problemerne omkring 225-timers-reglen er at give alle dem, der er ramt af reglen, ret til et job, som kommunerne skal skaffe, erklærede Verner Sand Kirk fra Socialdemokratiet.
Syge skal arbejde
– Men selvom man siger, at 225-timers-reglen ikke gælder for syge, så gør den det alligevel i mange tilfælde. Mange af de ramte kan ikke arbejde. Problemet kan kun løses ved at afskaffe reglen, sagde Michael Neumann fra Enhedslisten. Han er i øvrigt selv aktiv i de sociale modstandsbevægelser.
– Hvis man er syg, skal man ikke være i systemet, men have ro til at blive rask, lød det fra Lasse Vogel fra Konservative, der har været med til at indføre alle fattigydelserne.
Radikale går ind for afskaffelse af fattigydelserne, men Jeppe Rohde Fransson fra partiet understregede, at der er nødt til at være nogle klagefrister.
– Men det skal være muligt for den enkelte socialrådgiver på jobcentret at fravige klagefristen i særlige tilfælde, sagde han.
Stig Grenov fra Kristendemokraterne læste lovteksten omkring 225-timers-reglen op i sit "svar" til Gitte.
– Det er jo det rene regneark, fuldstændig galimatias, hvem har lavet det her, spurgte han.
– Det har dem, som du støtter, blev der råbt nede fra salen.
Fattigdomsgrænse
Bo Sandroos fra Venstre tog først ordet efter kritik fra salen af, at kun få politikere svarede Gitte konkret.
– Jeg har svært ved at svare omkring klagefristen på fire uger. Jeg ved ikke, om det er muligt at dispensere fra fristen, og kan ikke sagsbehandle enkeltsager heroppe fra. Det er jeg slet ikke kvalificeret til, sagde Venstre-politikere, der også havde en kommentar til snakken i valgkampen om de 64.500 danske børn, der lever under fattigdomsgrænsen.
– Fattigdomsgrænsen er opfundet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, erklærede Bo Sandroos, som øjeblikkeligt blev afbrudt af tilråd fra salen om, at det ikke passer. Det er Danmarks Statistik, der har fastsat nogle indikatorer for, hvornår der er tale om relativ fattigdom.
– Det er relativt høje ydelser, der er tale om, med 10.100 kroner om måneden efter skat til en enlig person, fortsatte Venstre-manden. Igen blev han afbrudt af vrede tilråb fra salen om, at mange må leve for mindre end det beløb.
Gitte understregede igen, at hun og hendes mand begge to skal leve af 11.400 kroner før skat om måneden.
>> LÆS OGSÅ: 20 organisationer kræver løsning for fattige børn
En række andre emner var oppe at vende på mødet, blandt andet behovet for en afklaringsgaranti for syge mennesker i beskæftigelsessystemet og frygten for at ende som fattig gammel efter at være blevet udstødt af arbejdsmarkedet.
Men debatten kom ikke ind på reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, der blev indført af Thorning-regeringen, og som i høj grad har været med til at skabe frygt for social deroute blandt syge.
Ved mødets slutning tog Michael Neumann fra Enhedslisten ordet.
– Nu har jeg hørt på mine meddebattører, og der er jo næsten ingen ende på, hvor godt det hele skal være. Den første dag, vi mødes i Folketinget, er muligheden der for at lave systemet om. Nogle vil spørge, hvor pengene skal komme fra, men der er masser af penge. Siden år 2000 er der brugt 50 milliarder kroner på skattelettelser, og man kan sælge nogle af de kampfly, der skal købes nu. Det kan ske, hvis viljen er der, erklærede han til klapsalver fra salen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278