De irakiske torturofre har ventet længe nok på at få oprejsning og en symbolsk erstatning for den mishandling, de blev udsat for, efter at danske soldater udleverede dem til irakisk militær i november 2004. En ny dansk regering må sætte en stopper for statens ankesag.

De irakiske torturofre har brug for fred, retfærdighed og den symbolske erstatning, de fik tilkendt i Østre Landsret.
Christian Harlang, juridisk rådgiver for de irakiske torturofre

Sådan lyder beskeden fra irakernes juridiske rådgiver, Christian Harlang, til den kommende regering.

– Sagen har foreløbig varet i syv år og ni måneder. Men Forsvarsministeriet forsøger stadig at modvirke sagens opklaring og hale de irakiske torturofres oprejsning i langdrag. En ny dansk regering må bringe Forsvarsministeriets og Kammeradvokatens destruktive forhaling af sagen til ophør. De irakiske torturofre har brug for fred, retfærdighed og en rimelig erstatning, siger Christian Harlang til Arbejderen.

Milliongebyr til Kammeradvokaten

Sagen har foreløbig kostet de danske skatteydere millioner af kroner i gebyr til Forsvarsministeriets forsvarer, Kammeradvokaten – og regningen bliver endnu dyrere, for hver dag sagen fortsætter.

– Kammeradvokaten, der i det væsentligste tabte sagen, har foreløbig modtaget op mod 20 millioner kroner i honorar. Hertil kommer udgifter til det kostbare embedsværk i Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen og den særlige arbejdsgruppe bestående af embedsfolk fra Statsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, der permanent har bistået Kammeradvokaten i forsvaret af den danske stat, siger Christian Harlang.

Ankede på stedet

Det er et år siden, at Østre Landsret – den 15. juni 2018 – besluttede, at den danske stat skal betale en erstatning på 30.000 kroner til hver af de 18 irakiske torturofre, der blev taget til fange under den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004.

Retten slog fast, at det var "… nærliggende at antage, at personer, der blev tilbageholdt af sikkerhedsstyrkerne under mistanke for at være væbnede terrorister eller oprørere, i forbindelse med den videre efterforskning i irakisk varetægt ville være i reel risiko for at blive udsat for inhuman behandling i form af slag og spark".

FN's Torturkonvention slår fast, at en stat ikke må medvirke til at tage fanger eller overdrage fanger, hvis man ved eller burde vide, at fangerne risikerer at blive udsat for tortur, mishandling eller nedværdigende behandling.

Den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ankede dommen på stedet. Han var nemlig bekymret over konsekvenserne af dommen, som ifølge ministeren ville sætte Danmark i en meget vanskelig situation, når staten udsender soldater.

– Når vi udsender danske soldater, så sker det til stater, der er hærget af krige og konflikter. For eksempel Irak, Afghanistan og Mali. Og i disse lande er der nærmest per definition ikke styr på menneskerettighedssituationen. Dommen opstiller på visse områder standarder, som det ikke vil være praktisk muligt at leve op til. 

Arbejderen har tidligere beskrevet en række lægefaglige rapporter, der slår fast, at irakerne har været udsat for tortur.

Arbejderen har også beskrevet, hvordan den daværende militærjurist i Irak i 2004, Kurt Borgkvist, sendte en rapport til Forsvarsministeriet få måneder før operation Green Desert, der dokumenterede omfattende tortur af fanger i Al-Makil-fængslet i Basra. Borgkvist havde interviewet en række fanger, der samstemmende fortalte om, hvordan de var blevet "slået med kabellignende genstand", "brændt med cigaretter på fødderne", havde "fået flere kindtænder knust" og "fået elektriske stød".