Som i mange andre af landets kommuner er København ved at diskutere, hvor meget der skal spares på velfærden næste år, og hvilke områder der skal rammes af sparekniven.

Det ser værre ud end i mange år på socialområdet. Der er kommet mange flere fattige, flere udsatte børn, flere med diagnoser og flere hjemløse. 
Charlotte Lund, Enhedslisten

Det sociale område er i skudlinjen. Der skal spares 84 millioner kroner på udsatte børn og ældre, mennesker med handicap eller sindslidelse, misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper. 

De 65 millioner skyldes kommunens og statens årlige effektiviseringskrav, mens resten af nedskæringen skyldes interne økonomiske problemer i socialforvaltningen.

Bliver det her gennemført, er der tale om en socialpolitisk massakre, konstaterer Charlotte Lund, der er medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten.

– Det ser værre ud end i mange år på socialområdet. Der er kommet mange flere fattige, flere udsatte børn, flere med diagnoser og flere hjemløse. Men der følger ikke flere penge med, selvom antallet af socialt udsatte stiger, siger Charlotte Lund.

– Københavns Kommune ligger nummer 98 ud af 98 kommuner, når det gælder, hvor mange penge der er per socialt udsat, tilføjer hun.

Udsatte børn rammes hårdt

Det er specielt situationen for udsatte børn, der bekymrer Charlotte Lund. De rammes af nedskæringer på både socialområdet og børneområdet. Blandt andet skal der spares på tilsyn med udsatte familier, på socialrådgivere i daginstitutioner og skoler og på Den Sociale Døgnvagt, der mister 0,8 million kroner i 2020.

– Sidste år blev der også sparet rigtig meget på den tidlige indsats. Det kommer til at koste på den lange bane, konstaterer hun.

Charlotte Lunds bekymring deles af de andre politikere i Socialudvalget. Da udvalget for nylig sendte sine forslag til nedskæringer videre til Økonomiudvalget, skete det med følgende kommentar fra samtlige medlemmer:

"Økonomien på socialområdet er så presset, at der ved det kommende budgetforlig for hele Københavns Kommune bør tilføres økonomiske midler til socialområdet, hvis en række vigtige indsatser ikke skal lukke ned, hvilket vil betyde, at effektiviseringerne dermed i høj grad vil gå ud over udsatte københavnere".

Charlotte Lund opfordrer alle socialpolitiske organisationer i København til at råbe op om konsekvenserne af de planlagte nedskæringer, så det kan lykkes at skaffe flere penge til området i budgetforhandlingerne.

Men det er ikke kun på socialområdet, at der er lagt op til nedskæringer. Stort set alle forvaltninger er blevet stillet overfor sparekrav og er kommet med konkrete forslag til, hvor pengene kan findes.

Nedskæringer på ældre

Samlet set har Københavns Kommune stillet sig som mål at finde næsten 400 millioner kroner i 2020 gennem nedskæringer og effektiviseringer. En del af det beløb findes ved besparelser som følge af tidligere års effektiviseringer.

Det resterende beløb på 233 millioner kroner skal de forskellige forvaltninger finde gennem nye nedskæringsforslag. Alle forvaltninger har indsendt deres konkrete forslag til Økonomiudvalget.

Ud over de 65 millioner kroner på socialområdet er der for eksempel planer om at spare over 100 millioner kroner på børne- og ungeområdet samt 42 millioner på sundhed og omsorg.

Blandt listen over spareforslag på sundhed og omsorg er dårligere bemanding på plejehjemmene i dagtimerne, nedskæringer i hjemmeplejen, blandt andet i nattetimerne, samt færre penge til genoptræning og forebyggelse.

På børneområdet er der blandt andet forslag om nedskæringer på specialområdet samt øget forældrebetaling på fritidsinstitutioner og dyrere skolemad.

51 millioner kroner af det samlede nedskæringskrav stammer fra den forrige regerings moderniserings- og effektiviseringsprogram, som kommunen forventer fortsætter i 2020, som tidligere bebudet.

Men der kan ske ændringer, når den nye regering skal lave en aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2020. Aftalen er forsinket på grund af folketingsvalget og regeringsskiftet.

Charlotte Lund er ikke i tvivl om, hvad der er behov for.

– Vi skal have fjernet budgetloftet over serviceudgifterne. København har jo penge, men må ikke bruge dem på grund af budgetloftet, der er en følge af budgetloven, siger hun. 

Efter planen skal Københavns Borgerrepræsentation førstebehandle budgettet den 29. august 2019, og det skal være endeligt vedtaget den 15. oktober.