23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Økonom lægger op til debat: Der er penge til bedre velfærd

Møde for Arbejderens læsere

Økonom lægger op til debat: Der er penge til bedre velfærd

Arbejderen inviterer til åbent debatmøde den 28. august. Her kan du møde professor i økonomi Jesper Jespersen, der fastslår, at der er penge nok til at sikre bedre velfærd.

FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Den 21. august starter forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomiske rammer for den kommunale velfærd.

Der kan være stor fornuft i, at en større andel af den øgede velstand bruges til velfærd.
Jesper Jespersen, økonomiprofessor

Kort efter er det tid til at starte forhandlingerne med regionerne, og efterfølgende fremlægger regeringen sit forslag til finanslov.

Allerede nu er mange kommuner og regioner i gang med at forberede nedskæringer på ældre, børn, syge, handicappede og andre velfærdsområder. Mange steder er der protester ved udsigten til yderligere forringelser af den velfærd, der har stået for skud i en lang årrække.

– Men hvorfor spare, når der er penge nok, spørger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ved Roskilde Universitet. Han kommer og holder oplæg, når Arbejderen inviterer sine læsere til et åbent debatmøde onsdag den 28. august klokken 16.30-18.30.

Fokus på budgetlov

På mødet vil Jesper Jespersen beskrive, hvordan budgetloven begrænser det økonomiske råderum, og hvad der kan gøres for at sikre flere penge til velfærd.

Budgetloven er et krav for at være med i EU's finanspagt. Loven betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner. Overskrides udgiftslofterne, vanker der hårde økonomiske sanktioner til kommuner og regioner. Det betyder, at mange kommuner er tvunget til at skære ned, selvom de faktisk har penge i kommunekassen.

– Udgiftslofterne fastsættes ud fra, hvad man politisk mener, at de offentlige udgifter skal være. For eksempel at skatterne ikke må hæves, uanset at velstanden ifølge regeringsøkonomerne nærmest vil blive fordoblet over de næste 40-50 år. Med en voksende andel ældre og den truende klimakrise kan der ellers være stor fornuft i, at en større andel af den øgede velstand bruges til velfærd og til at imødegå klimaforandringerne, udtalte Jesper Jespersen tidligere på året til Arbejderen.

Alle er velkomne

Op til folketingsvalget kritiserede Jesper Jespersen Socialdemokratiets økonomiske plan for til forveksling at ligne Venstres velfærdsudspil.

Du er velkommen til at deltage i debatmødet.

Åbent debatmøde: Onsdag den 28. august klokken 16.30-18.30 i Arbejderens lokaler, Hillerødgade 30A, 2200 København N

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2019 - 13:52   15. aug. 2019 - 15:33

Økonomi

ur@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.