Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere til velfærd i 2020, lød budskabet fra regeringen, da den tidligere i dag præsenterede aftalen om kommunernes økonomi næste år.

Det betyder, at landets kommuner skal ud i besparelser og omprioriteringer for at få økonomien til at hænge sammen i 2020.
Per Clausen, Enhedslisten 

– Med aftalen skaber vi tryghed om velfærden i kommunerne. Hvor vi både sikrer, at der er penge nok, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre. Og hvor vi samtidig laver et reelt løft af velfærden, sagde finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af aftalen.

De 1,7 milliarder ud af de 2,2 milliarder kroner er ekstra penge til kommunerne, mens den sidste halve milliard kommer fra afskaffelse af det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, der blev indført af Løkke-regeringen. Programmet betød, at staten hvert år fjernede en halv milliard kroner fra kommunernes økonomi, sådan at forhandlingerne om økonomien altid startede med et udgangspunkt på minus en halv milliard kroner.

>> LÆS OGSÅ: Ny regering vil ikke frigøre Danmark fra EU's stramme budgetkrav

Aftalen i år er noget bedre end sidste års økonomiaftale, hvor kommunerne først mistede den halve milliard til moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og derefter fik 1,7 milliard kroner ekstra. Altså reelt 1,2 milliard kroner ekstra.

Enhedslisten stemmer nej

– Men den nye aftale er ikke tilstrækkelig til at dække kommunernes øgede udgifter til ældre, børn, mennesker med handicap og sundhedsområdet i 2020. Kommunernes Landsforening har beregnet, at de ekstra udgifter vil løbe op i mindst tre milliarder kroner i 2020. Det betyder, at landets kommuner skal ud i besparelser og omprioriteringer for at få økonomien til at hænge sammen i 2020, siger Per Clausen, der er Enhedslistens repræsentant i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL).

Han valgte derfor som den eneste i KL's bestyrelse at stemme nej til aftalen. Michael Ziegler fra Konservative undlod at stemme, mens resten stemte ja.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil skaffe flere penge til finanslov

På trods af, at der er langt til de tre milliarder kroner, erklærer KL sig godt tilfreds.

– Økonomiaftalen er et godt udgangspunkt, som giver kommunerne mulighed for at fastholde serviceniveauet, når der kommer flere ældre, flere børn, flere sundhedsopgaver og flere med en fysisk eller psykisk sygdom. Og samtidig udvikle kernevelfærden, erklærer Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

KL's næstformand Martin Damm fra Venstre er noget mere forsigtig.

– Aftalen betyder ikke, at man nu kan forvente guld og grønne skove i kommunerne, men den betyder, at vi til næste år har bedre muligheder for at håndtere det øgede antal borgere, som har brug for vores hjælp, siger han.

Positive fagforbund

Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, glæder sig over aftalen, selvom hun gerne havde set, at den indeholdt yderligere en milliard kroner til velfærd.

– For første gang i mange år kan velfærden få et reelt løft. Det er vigtigt, at effektiviseringsprogrammet nu endelig er lagt i graven – det er det, der gør forskellen, og det er det, vi i FOA har arbejdet for igennem flere år, siger Mona Striib. 

>> LÆS OGSÅ: Fem forbund kræver opgør med effektiviseringskrav

Med den nye aftale skal kommunerne stadig finde en halv milliard kroner i effektiviseringer, men de beholder selv pengene.

En række andre fagforbund udtrykker også tilfredshed med økonomiaftalen. De ser den som en begyndelse på at stoppe den årelange udhuling af velfærden.

– Selvom økonomiaftalen ikke kan rette op på årtiers besparelser, så betyder aftalen helt overordnet, at kommunerne får mere luft i budgetterne til at prioritere velfærden, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Han understreger samtidig, at socialrådgiverne gerne havde set flere penge sat af til investering i velfærden.

– Det er godt, at kommunerne ikke længere bliver tvunget til at aflevere effektiviseringsgevinster for en halv milliard til staten hver år – penge, som nu i stedet kan bruges til kommunal velfærd, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Handicapområdet har fyldt en del i forhandlingerne omkring kommunernes økonomi. Mange steder i landet er mennesker med handicap blevet udsat for voldsomme forringelser. I takt med at der er kommet flere mennesker med psykisk sygdom eller handicap, har kommuner forringet serviceniveauet.

>> LÆS OGSÅ: Vrede pårørende: København overtræder handicapkonvention

– Det er positivt, at kommunerne nu får flere penge. Men vi er bekymrede for, at ikke-øremærkede penge suser forbi handicapområdet, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Minimumsnormeringer på vej

Regeringen gentager i aftalen sit løfte om, at den vil fremlægge en "ambitiøs børneplan", der blandt andet skal indeholde indførelse af lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne frem mod 2025.

– Det er vigtigt, at kommunerne har økonomien til at være frontløbere for den lovede ambitiøse børneplan – og at næste skridt bliver en model for minimumsnormeringer, der gør en reel forskel for børnene på blå og rød stue. Det skal regeringen afsætte penge til allerede på finansloven for 2020. Vi har brug for et løft nu. Det haster med at få gjort noget ved det. Hverdagen er så presset for børnene og de ansatte i daginstitutionerne, at vi ikke kan vente ét år eller to, før der for alvor sker noget, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Hun regner samtidig med, at kommunerne nu dropper de nedskæringer på blandt andet børneområdet, som er planlagt mange steder rundt om i landet.

Fastholder stram budgetlov

Den københavnske fagbevægelse har været udfarende i forhold til at kræve budgetloven afskaffet med henvisning til de meget stramme rammer, den sætter for økonomien i den offentlige sektor. Men det understreges i økonomiaftalen, at der ikke er planer om et opgør med budgetloven og dens stramme regler og sanktioner.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger kræver fem milliarder til velfærd

Der står direkte i aftalen, at hvis kommunerne ikke overholder den fastsatte økonomiske ramme for serviceudgifter, kan de som følge af budgetloven samlet set miste tre milliarder kroner af deres bloktilskud fra staten. Hvis det er loftet over anlægsudgifter, der ikke overholdes, kan kommunerne miste en milliard kroner. 

Samtidig slås det fast i aftalen, at kommunerne ikke må lade skatterne stige. Hvis en kommune sætter skatten op, skal en anden kommune sætte den tilsvarende ned. Overholdes det ikke, skæres der i bloktilskuddet.

>> LÆS OGSÅ: Dansk økonomi har det ret godt

– Det er uforståeligt, at den socialdemokratiske regering svigter kommunerne og nedprioriterer den borgernære velfærd. Den danske økonomi er kernesund, og der er råd til velfærd. Hvis regeringen vil indfri sine valgløfter om bedre velfærd, skal budgetloven med ind i ligningen, siger Jan Hoby, næstformand i den københavnske fagforening LFS, der er med i initiativet Skrot Budgetloven.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Ingen klimatiltag

Økonomiaftalen nævner den store udfordring, Danmark står overfor, med målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men der er ikke konkrete initiativer i forhold til at tage fat på den opgave.

SF foreslår, at energibesparelser bliver helt fritaget for anlægsloftet, og at opgaven med klimasikring af kloakker igen overgår hundrede procent til spildevandsselskaberne.

– Løsning af klimaudfordringer er normalt en dyr opgave. Men lige præcis i forhold til betaling af energirenoveringer er det win-win for kommunerne. Hvis de får bedre muligheder for at energirenovere, kan de spare penge på den lange bane på energi – og samtidig nedsætte CO2-udslippet. Det skal vi bare have sat i gang, siger Charlotte Bromann Mølbæk, kommunalordfører for SF.

– Vores kloakker kan ikke klare presset, når det vælter ned med vand ved skybrud. Men vandselskaberne kan ikke bare sætte de løsninger i gang, som kan forhindre oversvømmelser, og som vandselskaberne har penge til, fordi kommunernes økonomi er blandet ind i det, tilføjer hun.

Alle landets kommuner skal nu stærkt forsinket til at lave budgetter for 2020. Budgetterne skal være klar senest den 5. november.