19 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minister godkender nedrivninger af almene boliger

Ghettolov udmyntes

Minister godkender nedrivninger af almene boliger

3745 nedrivninger og 730 privatiseringer af almene boliger. Trods løfte om at give dispensation til gode og nyrenoverede boliger, så de undgår at blive solgt eller revet ned, står massevis af almene boliger til at blive afviklet.

Beboerne i Aarhus siger nej til massenedrivninger. Men boligministeren holder fast. Nu er ministerens dødsliste klar: Mere end 4000 boliger i de 15 "hårde" ghettoområder skal privatiseres eller rives ned.
FOTO: Joan Pedersen
1 af 1

730 almene boliger skal sælges til private investorer, og 3745 almene boliger skal rives ned …

Tirsdag eftermiddag offentliggjorde boligminister Kaare Dybvad en liste over, hvordan de 15 såkaldt "hårde ghettoområder" vil leve op til den ghettopakke, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Vi var enige om i forståelses-papiret, at det er et problem, hvis der bliver revet gode og nyreno-verede boliger ned i områder, som er inde i en god udvikling.
Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Ghettopakken slår fast, at de almene boligområder på den såkaldt hårde ghettoliste skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Listen over tiltag giver et samlet overblik over konsekvenserne af ghettopakken, mener Enhedslisten.

– Nu får vi det første samlede overblik over den "parallelsamfundspakke", et flertal i Folketinget har vedtaget, konstaterer Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen til Arbejderen.

"I strid med forståelsespapir"

Han er skuffet over, at boligministeren har opgivet at give boligområderne dispensation fra ghettopakken, og områderne derfor er tvunget til at sælge og rive ned.

– Det er frustrerende at være vidne til, at en række almene boligområder bliver stillet over for krav om at rive ned og sælge eller på andre måder nedbringe andelen af almene familieboliger uden nogen som helst mulighed for dispensationer, uddyber Søren Egge Rasmussen.

Han henviser til, at regeringen i sit forståelsespapir lovede, at: ”En ny regering vil vurdere, om mulighederne for at opnå dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af familieboliger i de mest udsatte boligområder, i konkrete tilfælde, kan udvides udenfor de største byer. Behandlingen af dispensationsansøgninger for de mest udsatte boligområder skal evalueres, så der fremadrettet sikres størst muligt fleksibilitet for kommuner og boligorganisationer til at tilrette udviklingsplaner efter lokale forhold".

– Vi var enige om i forståelsespapiret, at det er et problem, hvis der bliver revet gode og nyrenoverede boliger ned i områder, som er inde i en god udvikling. Det var derfor, der skulle kigges på dispensationsmuligheder for de boligområder. Hvis boligministeren faktisk mener, at loven ikke er hensigtsmæssig, og at der er behov for flere dispensationsmuligheder, skulle socialdemokraterne nok have overvejet ikke at støtte en aftale, der rammer de almene boliger så hårdt, siger Søren Egge Rasmussen.

Modstanden fortsætter

Søren Egge Rasmussen lover fortsat kamp mod konsekvenserne af ghettopakken:

– Så længe boligselskaberne endnu ikke har solgt eller revet boliger ned, så længe kæmper vi for, at det ikke kommer til at ske. Det er fortsat et politisk valg, om almene boliger skal privatiseres eller rives ned.

– Ghettopakken blev indført med den ultraliberale boligminister Ole Birk Olesen i spidsen. Socialdemokratiet og SF lagde stemmer til og viderefører nu pakken. Hvis det kan lykkes at samle et nyt flertal, kan vi stadig forhindre nedrivninger og salg. I stedet for at privatisere og rive ned burde regeringen fokusere på at få arbejdsløse beboere i arbejde og løse de sociale problemer, der er i de her områder. Det løser intet at smide folk ud af deres boliger.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2019 - 10:49   26. sep. 2019 - 12:38

Ghettolov

ml@arbejderen.dk