15 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten skærer i lovet støtte til Folkebevægelsen

Til årsmøde i Liste Ø

Enhedslisten skærer i lovet støtte til Folkebevægelsen

Folkebevægelsen mod EU leverede 40 procent at stemmerne til det fælles valgforbund, der sikrede Enhedslisten sit mandat i EU-parlamentet. Nu trækker partiet i land på løftet om at give Folkebevægelsen samme andel i de økonomiske midler.

Årsmødet besluttede at tildele Folkebevægelsen mod EU 470.000 kroner årligt, hvilket er betydeligt mindre end den stemmeandel, som Folkebevægelsen har leveret til det fælles valgforbund.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Enhedslistens årsmøde i weekenden besluttede – på opfordring fra partiets hovedbestyrelse – at skære voldsomt i det beløb, man har lovet Folkebevægelsen mod EU ovenpå valget til EU-parlamentet.

Det her handler om, hvor meget man kan stole på Enhedslisten. Penge er kun døde penge. Troværdighed er langt mere dyrebar.
Christian Juhl, Enhedslisten

Årsmødet besluttede at tildele Folkebevægelsen mod EU 470.000 kroner årligt, hvilket er betydeligt mindre end den stemmeandel, som Folkebevægelsen har leveret til det fælles valgforbund.

Da Enhedslisten i 2016 besluttede at stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget, var det en central del af debatten, at Enhedslisten ville sikre, at Folkebevægelsen mod EU fik del i de EU-midler, som et mandat i EU-parlamentet udløser.

"Såfremt et eventuelt valgforbund kun opnår et mandat, og det tilfalder Enhedslisten, fordeles de samlede økonomiske midler, der udløses ved valg og repræsentation i EU­-parlamentet imellem parterne i valgforbundet med udgangspunkt i de opnåede stemmetal. Enhedslisten vil som led i dette stille mindst en stilling til rådighed for Folkebevægelsen", hedder det i beslutningen.

Ved valget til EU-parlamentsvalget i maj fik Folkebevægelsen mod EU 40,2 procent af stemmerne i valgforbundet mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil støtte Folkebevægelsen mod EU

Indtægterne fra EU-parlamentet ligger på cirka 4,2 millioner kroner årligt. Hvis man fraregner diæter, løn og partiskat til Enhedslisten, så skulle Folkebevægelsen mod EU have 1,3 millioner kroner af de EU-midler, som Enhedslistens mandat i EU udløser.

Hovedbestyrelsen vil spare

Enhedslistens hovedbestyrelse havde imidlertid til årsmødet stillet forslag om kun at tildele Folkebevægelsen mod EU 470.000 kroner. Årsagen var blandt andet, at partiet mangler penge, efter at man mistede et mandat ved folketingsvalget i maj. Derfor skal der spares én million på næste års budget. Herudover ønsker hovedbestyrelsen at spare tre millioner op inden år 2024 til at føre valgkamp for.

Hovedbestyrelsen slog fra start tonen an og fremmanede et billede af, at Enhedslisten må fyre folk, hvis man skal give Folkebevægelsen den fulde støtte.

– Hvis vi beslutter at give over en million kroner til Folkebevægelsen, vil det få store konsekvenser. Det vil betyde fyringer af to fuldtidsansatte. Det vil betyde, at det vil blive rigtigt vanskeligt at gennemføre den arbejdsplan, som årsmødet har besluttet om at understøtte boligbevægelsen og understøtte klimabevægelsen, lød det fra Marianne Frederik fra Enhedslistens hovedbestyrelse.

Flere medlemmer forsvarede forslaget om at skære i støtten, fordi de ikke mente, at partiet har råd til andet.

– Vi har ganske enkelt ikke råd til at give mere. Vi er selv en organisation, der skal hænge sammen og har en politisk målsætning, som vi mener er vigtigst og derfor må prioritere højest. Der er uforsvarligt at spare på vores drift, sagde Maja Albrechtsen.

Forslag vakte harme

Hovedbestyrelsens forslag om at skære støttebeløbet ned til 470.000 kroner vakte harme blandt især de medlemmer, der støtter den brede EU-modstand i Folkebevægelsen, og mange af dem gik på talerstolen.

Det blev en engageret og følelsesladet debat. Tårerne flød fra talerstolen fra unge Enhedsliste-medlemmer, der er aktive i Folkebevægelsen mod EU.

Ditte Marie Gyldenberg, der er aktiv i Folkebevægelsen mod EU, var den første, som gik på talerstolen under debatten:

– Jeg er skuffet over vores medlemsdemokrati. Vores højeste myndighed – årsmødet – traf i 2016 en beslutning, der nu bliver omgået. Det er under al kritik. Det har været et hårdt slag for Folkebevægelsen. En af de afgørende forudsætninger for, at Folkebevægelsen gik med i valgforbundet med Enhedslisten, var, at vi lovede at sikre en del af valgforbundets penge til Folkebevægelsen.

– Nu har Enhedslisten fået sit mandat. Det er dejligt for Enhedslisten. Og Folkebevægelsen skal videre. Ærlig talt: Enhedslisten kan ikke bare pisse Folkebevægelsen ned ad ryggen, efter at Enhedslisten har fået sit mandat. Vi fik 40 procent af stemmerne i valgforbundet. Derfor bør Folkebevægelsen også få 40 procent af de penge, der er i valgforbundet, lød det fra en tydelig påvirket Ditte Marie Gyldenberg.

Handler om troværdighed

Også Enhedslistens medlem af Folketinget, Christian Juhl, mente, at Folkebevægelsen skal have den andel af EU-midlerne, som deres stemmetal berettiger til – og som det blev aftalt på årsmødet i 2016.

– Et af Enhedslistens bedste slogans igennem tiden er: I Enhedslisten siger vi, hvad vi mener, og gør, hvad vi siger. Det er et overbevisende slogan, hvis vi lever efter det. På årsmødet i 2016 blev det besluttet, at vi skulle dele de samlede midler. Det blev brugt af dem, der ønskede, at vi skulle stille selvstændigt op, til at overbevise flertallet. Det lykkedes. Nu har vi sagt, hvad vi mener. Nu mangler vi at gøre, hvad vi siger. Det kommer vi ikke udenom, selvom det koster penge. Vi må stå ved, hvad vi siger. Det er et spørgsmål om vores troværdighed. Penge er kun døde penge. Det her handler om, hvor meget man kan stole på Enhedslisten. Troværdighed er langt mere dyrebar, sagde Christian Juhl.

Samme budskab lød fra Anne Hegelund fra Aarhus:

– Det her handler om troværdighed. Vi skal være til at stole på. Folkebevægelsen fik 40 procent af stemmerne. Så selvfølgelig skal de have 40 procent af det beløb, vi får ind. Det er pinligt og skammeligt, hvis vi løber fra vores løfte, mente Anne Hegelund.

Også Lasse Olsen fra Aalborg mente, at det handler om troværdighed:

– Når vi indgår aftaler med organisationer, så er vi forpligtet af dem – også når det gør ondt.

– Der var stor uenighed i Enhedslisten, om vi skulle stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget. Jeg vil vove den påstand, at det ikke var sikkert, at vi ville have besluttet at stille op, hvis vi ikke samtidig havde vedtaget at sikre, at Folkebevægelsen fik del i EU-midlerne. Det her handler om Enhedslistens troværdighed.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten stiller op til næste EU-valg

Lasse Olsen var ikke enig i, at det er nødvendigt at fyre ansatte for at leve til løftet om at sikre mindst en million til Folkebevægelsen.

– Hvis man går ind på vores hjemmeside, så kan man se, at Enhedslisten lige nu har tre ledige stillinger slået op. Vi behøver altså ikke nødvendigvis at fyre ansatte – vi kan lade være med at genbesætte stillingerne og se på, om de nødvendige opgaver kan løses med vores nuværende ansatte. Det er unfair at gøre det her til en debat, om vi skal fyre ansatte eller ej.

Hemmelige afstemninger

Beslutningen om at skære den aftalte støtte til Folkebevægelsen ned til 470.000 kroner blev taget ved hemmelig afstemning.

Først blev et forslag om at om give Folkebevægelsen 1,12 millioner kroner årligt stemt ned med stemmerne 131 for og 154 imod. Beløbet på 1,12 millioner kroner var ikke grebet ud af den blå luft – det var udregnet af hovedbestyrelsen.

Dernæst blev et forslag om at give Folkebevægelsen 1,3 millioner kroner årligt stemt ned med stemmerne 124 for og 150 imod.

Beslutningen om at skære i den lovede støtte til Folkebevægelsen mod EU har ført til, at flere har meldt sig ud af Enhedslisten i protest.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2019 - 10:02   07. okt. 2019 - 19:35

Enhedslisten

ml@arbejderen.dk
Fakta om Enhedslisten
  • 9350 medlemmer fordelt på 100 afdelinger over hele landet.
  • 13 medlemmer af Folketinget (2019). Partiet mistede et mandat ved folketingsvalget i maj 2019.
  • Fik 244.664 stemmer ved folketingsvalget i 2019 (mod 274.444 stemmer ved valget i 2015).
  • 101 medlemmer af byråd i 68 kommuner.
  • 13 medlemmer af regionsrådene – fire medlemmer i Region Hovedstaden, tre i Region Sjælland og to i hver af de øvrige tre regioner.