At film, der skildrer faglig aktivitet og strejker, ikke er populære i visse kredse, fremgår tydeligt af den udtalelse, som senator Donald J. Jackson kom med i kongressen under optagelsen af den amerikanske film Jorden Salt i New Mexico i begyndelsen af 1950’erne.

Da filmen endelig skulle have premiere i marts 1954, var der kun en enkelt biograf i New York, der ville vise den, og her kunne den ses i ni uger.

Her udtalte han, at "filmens titel er mig i øjeblikket ubekendt, men den finansieres af den kommunistisk beherskede 'United Mine, Mill and Smelt Workers Union'. Jeg har under optagelserne modtaget information om de hidtil filmede sekvenser, og de bekræfter nøje, hvad man kan forvente sig af en gruppe kommunister, der beskæftiger sig med filmfremstilling. Filmen er bevidst lagt an på at ophidse til racehad og at fremstille USA som alle farvede folkeslags fjende. Hvis denne film bliver vist i Latinamerika, Asien og Indien, vil den ikke blot gøre ubodelig skade for USA, men for alle frie menneskers sag. I virkeligheden er denne film et nyt våben for Rusland … Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at forhindre visning af denne kommunistskabte film i Amerikas biografer".

Chikane under optagelser

Filmen Jordens Salt handler om en 14 måneder lang minestrejke i New Mexico i 1951, og alle midler blev taget i brug for at bremse optagelserne af den.

Flere gange blev optagelserne i 1953 forhindret af politiet eller American Legion, som også optrådte i forbindelse med Paul Robesons koncert i Peekskill i 1949. Der blev også udført et attentatforsøg imod en fagforeningsmand, hvis bil blev gennemhullet.

>> LÆS OGSÅ: Paul Robeson og koncerten i Peekskill

Filmproducenten Howard Hughes gav gode råd om, hvordan den samlede filmindustri kunne forhindre færdiggørelsen af filmen, og mens det var minearbejdernes fagforening, der var med til at finansiere den, så var operatørernes fagforening med til at forhindre filmens distribution. Hollywood AFL Film Council forsikrede, at de ville gøre alt for at forhindre visning af filmen, og anmodede dets medlemmer om at medvirke hertil.

Sortlistet

De der stod bag filmen, instruktøren Herbert Biberman, produceren Paul Jarrico og manuskriptforfatteren Michael Wilson, var alle blevet blacklistet i Hollywood, og det var svært for dem at finde skuespillere, der turde medvirke i filmen. Derfor blev mange roller spillet af minearbejdere, men en af de få professionelle var den mexicanske skuespillerinde Rosaura Revueltes, der spillede hovedrollen.

>> LÆS OGSÅ: Der er stadig brug for en Norma Rae

Hun blev arresteret, og under forhøret blev hun direkte spurgt, om hun var kommunist, og om filmen var kommunistisk. Bagefter blev hun udvist af USA og sortlistet i Mexico og tog derfor i en periode til Cuba.

For at gøre filmen færdig måtte Biberman lave de sidste scener i Mexico, og da den skulle fremkaldes, ville ingen af de store laboratorier gøre det.

Premiere i Danmark i 1975

Det lykkedes trods alt af få den færdig, men dermed var det ikke slut. Da den endelig skulle have premiere i marts 1954, var der kun en enkelt biograf i New York, der ville vise den, og her kunne den ses i ni uger.

>> LÆS OGSÅ: Fransk strejkefilm tager kapitalismens uvæsen ved vingebenet

En påtænkt premiere i Chicago den 28. maj blev aflyst, og først i 1965 blev den vist igen i USA. På Karlovy Vary filmfestivallen i 1955 fik den flere priser og blev ved en udendørs visning set af 35.000 minearbejdere.

I Danmark fik filmen først premiere i 1975 i Dagmar Teatret og blev af filmkritikerne udpeget som en af årets bedste film.

Filmen kan ikke lånes på biblioteket, men købes på nettet og ses på YouTube.