07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blokade banede vejen for studerendes krav

Sejr efter lang kamp

Blokade banede vejen for studerendes krav

Efter 38 dages blokade har de studerende på Humaniora i København fået alle deres krav igennem. Blokaden er derfor slut.

Anna Nørgaard Sørensen underskriver samarbejdsaftalen. I baggrunden står fra venstre Søren Nedergaard fra rektorsekretariat, dekan Jesper Kallestrup, Lisbeth Verstraete-Hansen fra det videnskabelige personale og forrest til højre Alexander Memedi fra det teknisk-administrative personale.
FOTO: Sidsel Vedel
1 af 1

En af danmarkshistoriens længste studenterblokader er slut.

Det her er en historisk sejr for studenterdemokratiet. Vi er utroligt stolte og meget, meget glade.
Anna Nørgaard Sørensen, HUMrådet

Efter 38 dages blokade af ledelsesgangen og administrationsgangen på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har de studerende fået gennemført deres krav.

– Det her er en historisk sejr for studenterdemokratiet. Vi er utroligt stolte og meget, meget glade, siger Anna Nørgaard Sørensen fra HUMrådet, der repræsenterer de studerende.

Samarbejdsaftale

Ledelsen på fakultetet har sammen med de studerende og de ansatte lavet en foreløbig samarbejdsaftale, der fastlægger helt nye rammer for det indbyrdes samarbejde.

– Med aftalen har vi fået noget af den medbestemmelse tilbage, der blev fjernet med ændringerne af universitetsloven i 2003. Ledelsen forpligter sig nu til at inddrage de studerende og de ansatte i høringer og beslutninger. De skal lytte til os, og hvis de ikke tager vores input med i processen, skal de give en saglig begrundelse for det, forklarer Anna Nørgaard Sørensen.

Strid om målplan

Årsagen til blokaden var den målplan for 2020-2023, som dekanen ville presse igennem. De studerende var særligt utilfredse med planer om at gennemføre yderligere sammenlægninger af fag og etablere obligatoriske stordriftskurser med forelæsninger for flere hundrede studerende.

>> LÆS OGSÅ: Studerende får ny høring om omstridt målplan

Dekanen har nu meddelt, at hans forslag til målplan er skrottet. Den hidtil gældende målplan kommer til at gælde for næste år med, og der igangsættes så en fælles proces mellem ledelsen, de studerende og de ansatte om at lave en ny målplan for 2021-2024.

– Arbejdet med den nye målplan tager udgangspunkt i det forslag til målplan, som de studerende og de ansatte har lavet. Det gør en kæmpe forskel. Her indgår ikke noget om fagsammenlægninger eller obligatoriske stordriftskurser, forklarer Anna Nørgaard Sørensen.

Også dekanen og de ansatte udtrykker glæde over, at blokaden nu er slut.

– Jeg er tilfreds med, at vi er nået frem til en aftale, så blokaden kan opløses, og vores medarbejdere kan komme tilbage på arbejde. Jeg har stor forståelse for, at de studerende er engagerede i kvaliteten af vores uddannelser og vil sikre sig medindflydelse på, hvordan de bliver udviklet på, siger dekan Jesper Kallestrup fra Det Humanistiske Fakultet i en pressemeddelelse.

– Vi er glade for, at vi kan se frem til et øget og styrket samarbejde på fakultetet mellem studerende, medarbejdere og ledelse. Det er en lettelse, at vores kollegaer nu kan komme tilbage til deres kontorer, og at vi med aftalen lægger op til et bredere samarbejde på fakultetet, siger Caroline Gjellerod og Alexander Memedi, der repræsenterer det teknisk-administrative personale, i samme pressemeddelelse.

Stor støttebevægelse

De studerende understreger, at uden den store støtte fra undervisere og de andre ansatte på universitet samt fra de mere end 100 organisationer og foreninger, der er kommet med støtteerklæringer, var kampen ikke lykkedes. 

>> LÆS OGSÅ: Fagligt aktive støtter studerendes blokade

– Fællesskabet har været nøgleordet for den her blokade, hvor vi har været oppe imod en meget arrogant og bekymrende ledelsesstil. Grundet den magt, som uni-loven fra 2003 giver til ledelsen, har meget været knyttet op på HUMrådets forhold til ledelsen, og om de nu var glade i dag eller ej, siger Anna Nørgaard Sørensen. 

>> LÆS OGSÅ: Studerende begraver lukningstruede fag

– De første to til tre uger af blokaden nægtede ledelsen helt at gå i dialog med os om vores krav. Det er for dårligt. Vi burde stå sammen om at skabe et godt Humaniora, tilføjer hun.

Nye nedskæringer er afværget

Ledelsens argument for forringelserne i målplanen har i høj grad været truslen om, at det særlige taxametertilskud til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ville forsvinde næste år. Det ville have betydet en besparelse på 290 millioner kroner på landsplan.

De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har siden 2010 fået en midlertidig takstforhøjelse, efter at en Deloitte-rapport konkluderede, at de var underfinansierede i forhold til andre uddannelser. I regeringens forslag til finanslov var takstforhøjelsen ikke videreført.

Men i aftalen for finanslov 2020, der kom i denne uge, har støttepartierne sikret, at takstforhøjelsen fortsætter næste år. Det har også været med til at sikre en løsning i konflikten mellem de studerende og dekanen på Humaniora i København.

>> LÆS OGSÅ: Finanslov letter presset på velfærden, men sikrer ikke genopretning

Vil kæmpe for lovændring

Nu skal ledelsen sammen med de studerende og de ansatte lave en endelig samarbejdsaftale, efter at alle studerende og ansatte har haft mulighed for at tilkendegive deres mening og komme med input til aftalen. 

Derefter skal arbejdet med en ny målplan gå i gang.

– Og så vil vi arbejde på at få ændret universitetsloven fra 2003. Det er den, der er skyld i de her 38 dages blokade. Den afskaffede alle de rettigheder, vi havde før, erklærer Anna Nørgaard Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2019 - 12:28   05. dec. 2019 - 15:33

Uddannelse

ur@arbejderen.dk