Det har haft store konsekvenser for den 34-årige journalist og forfatter Deniz Berxwedan Serinci, at han i marts blev stemplet som støtter af den kurdiske oprørsbevægelse PKK i en rapport udarbejdet af den regeringsvenlige tænketank SETA, der har forbindelser til præsident Erdogan og hans regering.

Jeg frygter at blive anholdt. Jeg frygter, at mit danske statsborgerskab ikke kan beskytte mig.
Deniz Berxwedan Serinci

Deniz Berxwedan Serinci oplever dagligt konsekvenserne af Tyrkiets terrorstempling af ham.

Da hans mor i sommer skulle opereres for en tumor, turde han ikke besøge hende. Og han har ikke turdet tage til fire familiebegravelser i Tyrkiet.

– Det var kort efter, at jeg var blevet terrorstemplet i SETA-rapporten. Mit navn og min netavis Jiyan.dk står nævnt mere end 40 gange i rapporten om PKK-støtter i Europa. Jeg frygter at blive anholdt. Jeg frygter, at mit danske statsborgerskab ikke kan beskytte mig, fortæller Deniz Berxwedan Serinci.

Han har også oplevet, hvordan venner og familiemedlemmer i både Danmark og Tyrkiet har slettet ham som ven på Facebook.

– Mange job i Tyrkiet er tilknyttet den tyrkiske stat. Så mine venner i Tyrkiet frygter at blive sat i bås med mig og blive fyret eller det, der er værre, forklarer Deniz Berxwedan Serinci.

>> LÆS OGSÅ: Stikkerlinje, arrestordre og dødstrusler har ændret Hasans liv

Selv hans lillesøster følte sig presset til at droppe ham som ven på Facebook, da hun rejste til Tyrkiet i august for at besøge deres mor.

Deniz Berxwedan Serinci er født og opvokset i Danmark, men har kurdisk baggrund og en engageret debattør i debatten om konflikten mellem den tyrkiske stat og kurderne og om forholdene for demokrati og ytringsfrihed i Tyrkiet.

Deniz Berxwedan Serincis navn står nævnt 25 gange, og hans netavis Jyian.dk står nævnt 20 gange i SETA-rapporten. I rapporten bliver en række navngivne politikere og journalister stemplet for at sympatisere med den kurdiske oprørsbevægelse PKK. Ud af rapportens i alt 666 sider omhandler 60 sider Danmark. 

Det er ikke første gang, at han bliver brændemærket på grund af sit journalistiske arbejde og sin deltagelse i den offentlige debat.

Truet med at blive anmeldt efter facebookopslag

Han er også blevet truet med at blive anmeldt til den såkaldte stikkerlinje, som de tyrkiske myndigheder oprettede i sommeren 2016 efter det mislykkede kup mod Erdogan.

I januar 2018 skriver Deniz Berxwedan Serinci et opslag på Jiyan.dk's facebookside om en tyrkisk militæroffensiv i en kurdisk by i Syrien. Her fremgik det, at Tyrkiet og kurderne havde et meget forskelligt syn på, hvor mange tyrkiske soldater der mistede livet.

Efterfølgende skriver en facebookbruger med tyrkisk baggrund i kommentarfeltet og opfordrer folk til at sende screenshots af Jiyan.dk til de tyrkiske myndigheder og anmelde folkene bag internetavisen for at støtte terroraktiviteter.

Arbejderen er i besiddelse af et screenshot af truslen på Jiyan.dk's facebookside, der oversat fra tyrkisk lyder:

"De profiler og sider, der over de sociale medier laver delinger, som har til formål at støtte terroraktiviteter, kan I sammen med screenshots anmelde til de nedenfor angivne e-mailadresser, der tilhører sikkerhedsstyrkerne. Oplysninger om anmelderen vil være anonym".

Herefter følger fire e-mailadresser til tyrkiske myndigheder, heriblandt den tyrkiske efterretningstjeneste og de tyrkiske sikkerhedsstyrker og opfordringen: "DEL BLANDT JERES OMGANGSKREDS".

Ud over at arbejde som journalist på Jiyan.dk udgav Deniz Berxwedan Serinci sidste år bogen "Fængslet i Erdogans Tyrkiet". I bogen interviewer han fem herboende tyrkere, der er blevet fængslet, terrorstemplet og nægtet indrejse i Tyrkiet. Tre måneder efter udgivelsen blev Deniz Berxwedan Serinci selv terrorstemplet i SETA-rapporten.

Han ved ikke, om han rent faktisk er blevet anmeldt til de tyrkiske myndigheder. Men han er sikker på, at grunden til, at han står i SETA-rapporten, er, at herboende tyrkere har overvåget hans aktiviteter og givet informationerne videre til Tyrkiet.

Passive danske myndigheder

Deniz Berxwedan Serinci anmelder manden til politiet.

– Jeg opfatter hans opslag som en klar trussel om at anmelde mig og andre, der laver opslag på Jiyan.dk om situationen i Tyrkiet, til de tyrkiske myndigheder. Derfor går jeg til dansk politi og anmelder ham, fortæller Deniz Berxwedan Serinci.

– Der er nu gået næsten fire måneder, siden jeg anmeldte sagen til politiet. Jeg har intet hørt om, hvor langt de er med efterforskningen. Det er dybt skuffende. Det sender et signal til andre tyrkere i Danmark om, at de frit kan angive herboende kurdere og andre medborgere til de tyrkiske myndigheder, uden at det har konsekvenser.

Deniz Berxwedan Serinci har også bedt PET undersøge sagen. Han vil have svar på, om han er blevet anmeldt til stikkerlinjen, og det har været årsag til, at han er blevet opført i SETA-terrorrapporten.

>> LÆS OGSÅ: Ministre tavse om tiltag mod tyrkisk stikkerlinje i Danmark

PET oplyser til Arbejderen, at anmeldelserne "stadig er i proces". PET ønsker ikke at oplyse, hvad det betyder, og hvor langt man er fra at rejse tiltaler, så sagerne kan komme for en domstol.

Han er ikke den eneste, der har anmeldt tyrkiske stikkere til PET.

I et svar til SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt oplyser justitsminister Nick Hækkerup, at PET har rejst sigtelser i fire sager om tyrkiske myndigheders forsøg på indsamling af oplysninger om personer tilknyttet Gülen-bevægelsen med videre efter det fejlslagne militærkup i Tyrkiet i sommeren 2016.

PET har blandt andet "... foretaget afhøringer af sagens personer og indhentet beviser til brug for efterforskningen på baggrund af blandt andet ransagninger samt beslaglæggelser og udlæsning af it-udstyr".

Sigtelserne er sket efter straffelovens paragraf 108 om at sætte et fremmed lands efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark.

Stikkerlinje skal true kurdere og tyrkere

Deniz Berxwedan Serinci er ikke i tvivl om, hvorfor de tyrkiske myndigheder har oprettet stikkerlinjen.

– Tyrkiet forsøger at true de tusindvis af eksiltyrkere, der bor i Europa. I Tyskland bor der fire millioner tyrkere. Halvanden million af dem har ret til at stemme ved de tyrkiske valg. I Danmark er der 65.000 tyrkere, heraf har 33.000 stemmeret i Tyrkiet. Tyrkerne i Europa er vigtige for Erdogan. Flere Tyrkiet-eksperter har peget på, at udenlandstyrkerne var udslagsgivende for det tyrkiske valg i 2017.

– Erdogan frygter, at han har politiske modstandere i Europa, der vil påvirke deres venner og familie i Europa og Tyrkiet til at stemme på oppositionen. Det er nemmere at skrive noget negativt om Erdogan på Facebook i Europa – og familie og venner i Tyrkiet kan også se de kritiske opslag. Derfor handler rapporten og stikkerlinjen om at sende et signal til Erdogan-kritikere i Europa og sige: "Vi ved, hvem I er. Pas på. Hvis I gerne vil rejse ind i Tyrkiet og besøge jeres familie, så tænk over, hvad I siger og skriver".