Regeringen har nu nedsat den meget omtalte Ydelseskommission, der skal komme med forslag til et helt nyt kontanthjælpssystem.

Det er et svigt af dimensioner af alle de børn, der vokser op i fattigdom i Danmark, når regeringen ikke vil afsætte en eneste krone ekstra til de her familier.
Ninna Thomsen, Mødrehjælpen

Ydelseskommissionen har i lang tid været regeringens svar på den omfattende kritik af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen, der har betydet store besparelser på kontanthjælpsområdet. Omkring en milliard kroner årligt er besparelsen på.

>> LÆS OGSÅ: "Kontanthjælpsloft er vold i praksis"

Men der bliver ikke åbnet for at tilbageføre nogen af de penge. Regeringen slår i kommissoriet for Ydelseskommissionen fast, at anbefalingerne samlet set skal være udgiftsneutrale. Sagt med andre ord må det ikke koste en krone ekstra. Er der forslag, som koster penge, skal der spares et andet sted i kontanthjælpssystemet.

– Det er et svigt af dimensioner af alle de børn, der vokser op i fattigdom i Danmark, når regeringen ikke vil afsætte en eneste krone ekstra til de her familier. Det siger sig selv, at man ikke kan komme børnefattigdommen til livs, uden at det koster penge, siger Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.

– Der er tusindvis af børn i Danmark, der står uden for fællesskabet på grund af fattigdom. Dem har vi som samfund en pligt til at hjælpe. Det er en forudsætning, at familierne får en bedre økonomi, så børnene ikke skal lide afsavn i form af ikke at kunne gå til fritidsaktiviteter, ikke kunne holde børnefødselsdag eller ikke at få madpakke med i skole, tilføjer hun.

Kritik fra Enhedslisten

En lignende kritik lyder fra Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez.

– Kommissionens forslag skal være udgiftsneutrale. Det betyder jo, at hvis vi skal sætte enkelte ydelser op for at få flere børn ud af fattigdom, så skal man på den anden side tage fra nogle andre, som er ramt af sygdom eller arbejdsløshed. Samtidig lægges der ikke op til et reelt opgør med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, men kommissoriet forudsætter, at de to fattigdomsydelser rent faktisk bevares i en eller anden form. Det er fuldstændig forkasteligt, siger hun.

Regeringen understreger i kommissoriet, at der skal findes "en erstatning for kontanthjælpsloftet, der sikrer, at det ikke er muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang". Derudover skal kommissionen "gøre sig overvejelser om et balanceret optjeningsprincip for nytilkomne på linje med integrationsydelsen, så nytilkomne først skal bidrage i en periode, før de kan få fuld gavn af de danske overførselsindkomster."

Ydelseskommissionen skal se på både satserne i kontanthjælpssystemet, enkeltydelser til blandt andet tandbehandling og medicin samt tillægsydelser som for eksempel boligstøtte og børnetilskud. 

– Prisen for den tidligere regerings kontanthjælpsloft har været høj – og for høj for børnene i familier, der har været ramt af loftet. Børn i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Og det skal et nyt kontanthjælpssystem understøtte. Men løsningen er heller ikke bare at fjerne kontanthjælpsloftet uden at erstatte det med noget andet. For kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, og der skal være en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde. Det er det diabolske dilemma, som Ydelseskommissionen skal hjælpe regeringen med at løse i det kommende år, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Får et år til opgaven

Ydelseskommissionen skal starte sit arbejde i januar og har et år til at gennemføre sit arbejde.

Formand for kommissionen bliver professor Torben Tranæs, der er medlem af Det Økonomiske Råds formandskab samt forskningsdirektør i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han er ikke den eneste økonom i kommissionen. Medlem er også Mette Ejrnæs, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Derudover er der to velfærdsforskere. Professor Jon Kvist fra Roskilde Universitet og Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef hos VIVE. 

De sidste to medlemmer af Ydelseskommissionen er en nuværende og en tidligere politiker. Den ene er konservative Benedikte Kiær, der i dag er borgmester i Helsingør Kommune, og som tidligere har været socialminister i godt et år. Den anden er 77-årige Jytte Andersen, der er tidligere folketingsmedlem og minister, men som ikke har haft poster, der direkte relaterer til det socialpolitiske område.

Følgegruppe

Der bliver nedsat en følgegruppe med formænd og direktører for arbejdsmarkedets parter.

Fagbevægelsens Hovedorganisation hilser Ydelseskommissionen velkommen.

– Kontanthjælpssystemet trænger til fornyelse, så det igen kommer til at fungere som et solidt sikkerhedsnet og som den trampolin, der hurtigt kan hjælpe mennesker videre. Kontanthjælpen skal ikke være den langvarig ydelse, som er tilfældet for mange mennesker i dag, siger Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

>> LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen vil have socialt sikkerhedsnet tilbage

Dansk Arbejdsgiverforening lægger vægt på, at et nyt kontanthjælpssystem har fokus på incitamentet til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

– Kernen i vores kontanthjælpssystem må og skal være, at vi skal understøtte den enkeltes motivation til at komme i arbejde. Vi må for eksempel ikke sætte de positive effekter af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet over styr. Her er det afgørende, at rammen for kommissionens arbejde er, at forslagene ikke må svække beskæftigelsen, siger administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

Mødrehjælpen er skuffet over, at der ikke er en eneste børneorganisation repræsenteret i følgegruppen.

– Det er en følgegruppe, der udelukkende består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Det er svært at se, hvem i den gruppe der skal tale børnenes sag, konstaterer Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.