På grund af sexskandalerne i Det Svenske Akademi blev Nobelprisen i litteratur ikke uddelt i 2018. Det er den så blevet i år sammen med prisen for 2019, og modtageren var den polske forfatter Olga Tokarczuk (født 1962). 

Olga Tokarczuk langer hårdt ud efter dem, der slår ihjel for sjov skyld og reflekterer over livet og døden, retfærdighed og uretfærdighed, religion, magt og sammenhængen mellem fortid og nutid.

I sit hjemland har hun på det seneste ikke nydt den store gunst på grund af sin vedholdende kritik af det højrenationale styre. Den har fremkaldt en hadekampagne imod hende, hvor hun blandt andet er blevet beskyldt for at være landsforræder.

Kulturministeren (fra PiS) har udtalt, at han da har læst i nogle af hendes bøger, men aldrig er blevet færdig med dem. Det kan måske skyldes, at bøgerne befinder sig på et andet intellektuelt plan, end han gør.

I 2015 blæste der mildere vinde, og Tokarczuk blev tildelt den polske litteraturpris Nike for romanen ”Jakobsbøgerne” (ikke oversat til dansk), et historisk værk der fortæller om en jødisk mystiker fra det 18. århundrede, og hun anses for at være en af landets fineste nutidige forfattere. Af uddannelse er hun psykolog, og af hendes bøger fremgår det da også, at hun er god til at iagttage og lytte.

Seks bøger på dansk

På dansk er der udgivet seks af Olga Tokarczuks romaner, hvis overordnede temaer groft taget er: historien bagud, myter, europæisk civilisation, humanisme, grænselande, udkantsområder og kortlægning af verden fysisk såvel som mentalt.

Hun er medlem af De Grønne, betegner sig selv som venstreorienteret og er feminist, hvad der efter hendes mening er et stort behov for i Polen, hvor politik, religion og erhvervsliv er fuldstændigt mandsdomineret.

Af hendes seneste bøger kan nævnes ”Rejsende”, der består af brudstykker af erindringer, fortællinger om fortidens videnskabelige eksperimenter, betragtninger og samtaler under og om rejseliv. Konklusionen på det hele er, at bevægelse er bedre end hvile, og at det er vigtigt at kigge indad og udad samtidig. Det er en noget krævende bog, som det kan være svært at få samling på, og nogle passager er mere fængslende end andre.

Et interessant bekendtskab

For nye læsere kan derimod anbefales ”Kør din plov over de dødes knogler”. Titlen er et citat fra den engelske digter William Blake (1757-1827), som spiller en rolle i denne krimiagtige roman om en ældre, enlig, pensioneret lærerinde, der bor uden for lands lov og ret i grænseområdet mellem Polen og Tjekkiet.

Hun er vegetar, optaget af dyrevelfærd, foretager astrologiske beregninger og hygger sig sammen med en tidligere elev med at oversætte Blake til polsk. Alt sammen meget fredsommeligt, men så begynder der at ske underlige ting. Mænd bliver fundet døde, dræbt på mærkelige måder, der kunne se ud som om, det var dyr, der havde gjort det. Mere skal ikke røbes her, for det er spændende sager, der diskes op med, men romanen indeholder meget mere end blot krimiplottet. 

Forfatteren kommer selv fra området og skildrer naturen og det barske klima, så det både fascinerer og afskrækker, og tegner fine protrætter af de sære typer, der frister tilværelsen på stedet. Der langes hårdt ud efter dem, der slår ihjel for sjov skyld og reflekteres over livet og døden, retfærdighed og uretfærdighed, religion, magt og sammenhængen mellem fortid og nutid og alt levende. Det er kort sagt Olga Tokarczuk i ren aftapning, og hun er et interessant bekendtskab.