S-regeringens støttepartier SF og Enhedslisten er klar til at trække de danske soldater ud af Irak, hvis den irakiske regering bakker op om det irakiske parlaments opfordring om, at USA-koalitionen, inklusive Danmark, skal forlade Irak.
– Vi er i Irak på opfordring af den irakiske regering. Hvis den irakiske regering ikke mener, at vi skal være der, så skal vi ikke være der, siger SF's udenrigsordfører Karsten Hønge til Arbejderen.
Vi er i Irak på opfordring af den irakiske regering. Hvis den irakiske regering ikke mener, at vi skal være der, så skal vi ikke være der.
Karsten Hønge, SF
Han uddyber:
– Jeg går ud fra, at den irakiske regering følger flertallet i parlamentet. Vi skal bare have en formel henvendelse fra regeringen. Men jeg er da bange for konsekvenserne af, at de udenlandske soldater trækker sig ud. Begynder IS at røre på sig igen? Det kan vi allerede begynde at overveje. Hvad skal vi så gøre for at forsvare kurderne?
Karsten Hønge ønsker ikke at svare på, om SF fortsat vil bakke op om danske soldater i Irak, hvis den irakiske regering vælger at trodse det irakiske parlament og ikke beder USA-koalitionen, inklusive Danmark, om at forlade Irak.
– Det er et tankeeksperiment. Vores relation er med den irakiske regering. Det er den irakiske regering, der repræsenterer Irak. Jeg kan ikke komme det længere. Jeg vil ikke gå ind i, hvordan vi vil forholde os i sådan en situation.
Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen ønsker, at Danmark bidrager til at nedtrappe konflikten i regionen:
"Lad os starte med at trække de danske soldater hjem fra Irak og droppe at sende et krigsskib til Hormuzstrædet. Danmark bør ikke bidrage til den amerikanske konfliktoptrapning. Vi skal ikke være del af at starte en ny forfejlet krig", skriver han mandag i et blogindlæg.
>> LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Krigsskib vil blande Danmark ind i USA-Iran-konflikt
Det irakiske parlament vedtog søndag eftermiddag – på opfordring af landets premierminister – en resolution, som opfordrer Iraks regering til at sende den USA-ledede koalition og de danske soldater, der tæller cirka 150 mand, ud af Irak.
Parlamentets beslutning kommer, efter at den iranske militærleder Qassem Soleimani fredag blev dræbt i et amerikansk luftangreb i Irak.
Ikke bindende
Resolutionen er ikke bindende for den irakiske regering – men den blev vedtaget, efter at den irakiske premierminister Adel Abdul Mahdi havde opfordret parlamentet til at stemme for.
Efter mordet på den iranske militærleder og det irakiske parlaments vedtagelse af resolutionen opfordrer det danske Udenrigsministerium alle danskere i Irak til at overveje at forlade landet.
"På grund af sikkerhedssituationen i Irak skærper vi nu rejsevejledningen og fraråder al rejse til Irak bortset fra provinserne Dahuk, Erbil og Sulaymaniyah i det kurdiske selvstyreområde, hvor vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Hvis du er i Irak, bør du overveje udrejse", skriver Udenrigsministeriet blandt andet på sin hjemmeside.
Udenrigsminister og Venstre vil blive
Trods det irakiske parlaments beslutning om, at den USA-ledte koalition skal ud af landet, fastholder den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at de danske tropper skal blive. Efter vedtagelsen af det irakiske parlaments resolution skrev udenrigsminister Jeppe Kofod på Twitter:
"Er i tæt kontakt med vores koalitionspartnere, ift. præcise omfang af afstemningen i irakiske parlament. Drøfter alle skridt i koalitionen. Vi er i Irak for at bekæmpe ISIL. Den opgave er ikke slut. Gentager opfordring til at alle parter gør alt de kan for at deeskalere".
Dansk tilstedeværelse nødvendig
Arbejderen har forgæves forsøgt at få et uddybende interview med både udenrigsminister Jeppe Kofod og statsminister Mette Frederiksen. Heller ikke Socialdemokratiets udenrigsordfører vil udtale sig:
– Jeg er blevet bedt om at henvise til Statsministeriet og Udenrigsministeriet i lige præcis den her sag, siger Socialdemokratiets udenrigsordfører Annette Lind til Arbejderen.
Det irakiske parlaments resolution om, at koalitionens soldater er uønskede i landet, gør ikke det store indtryk på Venstres udenrigsordører Michael Aastrup:
"Vi er først og fremmest tilstede i Irak for at nedkæmpe Islamisk Stat. Der er fortsat 15.000 IS-krigere i Irak og Syrien. Derfor er opgaven langt fra løst. Så snart IS ikke udgør en trussel, og irakerne kan varetage deres egen sikkerhed, så skal Danmark ikke være militært tilstede i Irak. En ikke-bindende resolution ændrer ikke på Danmarks strategiske sigte på at være tilstede i Irak, nemlig at Islamisk Stat skal nedkæmpes og ikke udgøre en trussel for hverken Irak eller Europa", skriver Michael Aastrup i en mail til Arbejderen.
Han uddyber:
"Danmark er tilstede på samme grundlag som før likvideringen af den iranske general. Udenlandsk tilstedeværelse er en nødvendighed i Irak – det er den irakiske regering også klar over. Hvis ikke det havde været for udenlandsk tilstedeværelse, så var Bagdad blevet løbet over ende af IS, og der havde ikke været en irakisk regering eller et parlament. Iran har desværre meget stor indflydelse i Irak, hvilket givetvis har været en drivkraft i forhold til at sende et anti-amerikansk signal".
Ekstraordinært møde i Folketinget
Udenrigsminister Jeppe Kofod har indkaldt Udenrigspolitisk Nævn til et ekstraordinært møde på onsdag for at debattere situationen i Irak og Iran.
– Situationen i Irak og Iran er yderst højspændt og kompleks. Den kan få endog meget alvorlige følger. Med danske soldater på jorden i Irak, den iranske atomaftale under massivt pres, den fortsatte trussel fra ISIL og stor usikkerhed omkring det videre hændelsesforløb er det vigtigt for mig og regeringen, at Folketinget er ordentligt informeret og inddraget. Jeg har derfor anmodet om et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, så regeringen og Folketingets partier kan få en grundig og fortrolig drøftelse af situationen, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
– Det er afgørende, at alle parter afstår fra at handle overilet.
Fredsforsker Jan Øberg er ikke imponeret af de foreløbige udmeldinger fra den danske regering.
– Det kræver en markant markering fra EU- og NATO-landene, at vi ikke er med på USA's galej. Det er temmelig indholdstomt, det som den danske udenrigsminister Jeppe Kofod siger om at deeskalere situationen. Det kræver en anden retorik og klarhed, siger Jan Øberg til Arbejderen.
Irak protesterer til FN
Irak mener, at angrebet, der resulterede i drabet på Soleimani, var en krænkelse af landets suverænitet, og afleverede søndag en officiel klage til FN.
Danske soldater har siden 2014 været i Irak – officielt for at bekæmpe Islamisk Stat. De danske soldaters opgave er primært at træne og rådgive den irakiske hær som led i den USA-ledede koalitions Operation Inherent Resolve.
>> LÆS OGSÅ: Danmark bliver part i ulovlig angrebskrig i Syrien
Dog er Danmarks allierede i Irak tilsyneladende ved at se skriften på væggen: Mandag afholdt ambassadørkredsen i NATO ekstraordinært møde for at drøfte situationen i Irak. Og fredag opfordrede USA's ambassade i Irak alle amerikanske statsborgere til straks at forlade Irak på grund af de øgede spændinger i Irak og regionen.
Danmark opruster i Irak
Danmark skal med udgangen af året efter planen overtage NATO's træningsmission i Irak, der består af 500 mand.
Det vil være en optrapning af den danske militære tilstedeværelse i Irak med et ledelses- og stabsbidrag på op til 13 personer, et sikrings- og eskortebidrag på op til 130 personer samt et transporthelikopterbidrag på op til cirka 70 personer.
Det indebærer blandt andet, at danske soldater skal stå for sikkerheden under persontransporter i det område, hvor Qassem Soleimani blev dræbt.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278