Danmark står i en meget vanskelig situation i Irak efter USA's udenomretlige dronedrab på den iranske topgeneral og diplomat Qassem Soleimani. Det vurderer flere mellemøsteksperter, der har fulgt udviklingen i Irak tæt.
Når det irakiske parlament vedtager, at koalitionen er uønsket, så er det klart, at det ryster ved grundlaget for vores militære tilstedeværelse i landet.
Marc Schack, adjunkt i folkeret ved Forsvarsakademiet
Situationen er ikke blevet bedre af, at det irakiske parlament søndag besluttede, at de fremmede soldater i USA-koalitionen er uønskede i landet.
– Parlamentets melding understreger, at USA's drab på generalen og militslederen på irakisk jord har gjort koalitionens stilling i Irak endnu vanskeligere, end den var i forvejen. Den danske regering vil næppe ønske eller acceptere, at større dele af det irakiske samfund kommer til at opfatte koalitionen, herunder de danske bidrag, som en besættelsesmagt. Den risiko var voksende allerede inden drabet på den iranske general og den irakiske militsleder, forklarer lektor i international politik på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Tonny Brems Knudsen til Arbejderen.
Han er forfatter til bogen "Krigen mod Irak: Konsekvenser for FN, Folkeretten og international magtanvendelse".
– Hvis vurderingen de kommende uger eller måneder er, at den danske militære tilstedeværelse er uønsket i brede dele af den irakiske befolkning, og hvis dette fører til nye fjendtligheder overfor koalitionen, så er det næppe holdbart at blive. I praksis vil den danske regering givetvis tøve med at forlade en operation, som USA ønsker at opretholde, men det kan ende med at være den rigtige beslutning. I så fald vil Danmark kunne følge andre europæiske lande ud af Irak, vurderer Tonny Brems Knudsen.
Flere NATO-lande – heriblandt Tyskland, Spanien, Kroatien og Canada – har allerede bebudet, at de vil trække tropper ud af Irak.
Ryster ved grundlaget
Adjunkt i folkeret ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet Marc Schack kalder det irakiske parlaments resolution "alvorlig".
– Regeringen bør tage resolutionen meget alvorlig. Vi er der for at støtte irakerne og den irakiske stat. Når det irakiske parlament vedtager, at koalitionen er uønsket, så er det klart, at det ryster ved grundlaget for vores militære tilstedeværelse i landet. Det juridiske grundlag for, at Danmark og resten af koalitionen overhovedet kan operere på det irakiske territorium, er en anmodning fra Irak. Hvis Irak vælger at trække deres anmodning om udenlandske tropper i landet tilbage, så forsvinder det juridiske fundament for vores tilstedeværelse, siger Marc Schack til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Vi ved dog endnu ikke, hvordan ordlyden af resolutionen skal forstås. Derfor bør vi afvente en afklaring. Men hvis vi skal tage ordlyden for gode varer, så er det klart, at så bør både USA og Danmark trække sig ud af Irak.
>> LÆS OGSÅ: SF og Enhedslisten klar til at trække soldater hjem fra Irak
– Det irakiske parlaments resolution er en advarsel om, at man har tænkt sig at trække stikket til de udenlandske troppers tilstedeværelse i landet. Når parlamentet i et land, hvor Danmark er militært til stede, beder os om at gå igen, så er det klart, at så må regeringen handle på det. Regeringen bør her og nu gøre to ting: 1) Afklare hvad Irak ønsker. 2) Forberede hvordan en eventuel tilbagetrækning af de danske soldater skal ske.
Marc Schacks kollega på Forsvarsakademiet, oberst og militæranalytiker på Institut for strategi Mikkel Storm Jensen er enig i, at resolutionen fra det irakiske parlament svækker den danske missions legitimitet i landet:
– Resolutionen svækker missionens legitimitet. Vi er der på invitation fra irakerne og gør meget ud af sige, at: "Vi er der for irakernes skyld". Så når det irakiske parlament vedtager, at man ikke længere ønsker fremmede tropper i landet, så er det klart, at der er et skisme, vurderer Mikkel Storm Jensen overfor Arbejderen.
På invitation
Mikkel Storm Jensen mener, at regeringen og det danske militær allerede nu bør begynde at lægge planer for tilbagetrækningen:
– Man lægger altid planer for, hvad man skal gøre i den ene eller anden situation. Jeg er sikker på, at der også er lagt planer for, hvad der skal ske, hvis den irakiske regering ikke ønsker os længere, eller hvis sikkerhedssituationen bliver markant forværret. Hvis jeg sad i Forsvarsministeriet eller i Forsvarskommandoen, ville jeg lægge en plan for, hvad man skal gøre, hvis der kommer en henvendelse fra den irakiske regering om, at man ikke ønsker os længere. Så vi er forberedte på den situation.
>> LÆS OGSÅ: Konfliktforsker: USA bryder folkeretten med attentat i Irak
Som udgangspunkt må en stat ikke være militært til stede og føre krig på en anden stats territorium – medmindre man er blevet angrebet, eller der foreligger en beslutning fra FN's Sikkerhedsråd eller en invitation fra det pågældende lands regering.
>> LÆS OGSÅ: Støtteparti til regeringen: Forbered tilbagetrækning i Irak
Da samtlige partier i Folketinget i 2014 besluttede at sende danske soldater til Irak for at deltage i den USA-ledede koalitions kamp mod Islamisk Stat (IS), gjorde den daværende regering med udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i spidsen meget ud af forklare, at de danske soldater er i Irak efter anmodning fra den irakiske regering.
"Det folkeretlige grundlag for det danske bidrag er et samtykke fra Irak. Den irakiske udenrigsminister har i brev af 25. juni 2014 til FNʼs generalsekretær understreget, at Irak står overfor en alvorlig trussel fra ISIL. På den baggrund opfordrer Irak FNʼs medlemsstater til efter nærmere aftale med den irakiske regering at yde støtte til Irak med henblik på at bekæmpe ISIL og beskytte irakisk territorium og befolkning. Danmark har ved brev fra udenrigsministeren af 19. august 2014 svaret på den irakiske anmodning og bedt den irakiske regering bekræfte, at Danmark kan yde assistance i henhold til anmodningen af 25. juni. Irak har i besvarelse af den danske henvendelse i en verbalnote af 21. august 2014 til Udenrigsministeriet bl.a. hilst dansk militær assistance velkomment og takket Danmark for viljen til at hjælpe den irakiske regering", hedder det blandt andet i folketingsbeslutningen fra 2014 om at sende danske soldater til Irak.
Efter bare en times debat vedtog samtlige partier i Folketinget den 27. august 2014 at sende danske soldater til Irak for at støtte op om den USA-ledede koalitions militære tilstedeværelse i landet for at bekæmpe Islamisk Stat.
En måned efter anmodede USA om at få danske kampfly til Irak. Dette forslag blev også vedtaget. Her stemte Enhedslisten dog imod.
Sikkerheden er forværret
Natten til onsdag kom den foreløbige kulmination på krisen efter USA's dronedrab, da Iran sendte 17 missiler mod Al Asad Airbase i den irakiske ørken, hvor der i øjeblikket befinder sig 130 danske soldater.
– Det er en alvorlig situation, som regeringen følger tæt. De danske soldaters sikkerhed er selvsagt en helt central prioritet for regeringen på nuværende tidspunkt, lød udmeldingen fra forsvarsminister Trine Bramsen onsdag.
Sikkerheden for de danske soldater i Irak er markant forringet efter USA's dronedrab og det irakiske parlaments resolution, vurderer Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet:
– Hele operationsmiljøet er blevet forværret efter det irakiske parlaments beslutning om, at man ønsker tropperne ud. Resolutionen gør det sværere for de danske soldater at arbejde i Irak, fordi sikkerhedssituationen for de danske soldater er forværret. Derfor har de danske soldater fået besked på at blive på basen i forhøjet sikkerhedsberedskab med hjelme og fragmentationsveste indenfor rækkevidde.
I lørdags bekendtgjorde Forsvarskommandoen, at de danske soldater i Irak har indstillet al træning af irakiske styrker som følge af USA's drab på Qassem Soleimani.
Mandag annoncerede NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg, at man har valgt at suspendere træningen af irakiske soldater på grund af usikkerheden i regionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278