Da den unge journalist Peer Jon Ørsted begyndte at tage billeder på Aarhus Havn, havde han ikke drømt om, hvilken verden der skulle åbne sig for ham. Her et par måneder efter har han favnen fuld af fotografier med søfolk, fabriksarbejdere, byggematadorer og snoreklippere. Aarhus Havn er i en rivende udvikling, men skal det kun være snoreklippere og dem med pengene, der skal bestemme havnens udvikling, spørger fotograf Peer Jon Ørsted.
Det kunne være fedt at have et galleri, et udstillingssted, et multi-kulti-agtigt rum, hvor vi også kunne lave nogle koncerter.
– Da jeg startede med at gå og tage billeder på Aarhus Havn, ville jeg fange miljøet og æstetikken, men jeg faldt hurtigt i snak med menneskene hernede. Nu kunne jeg se hele dette kartotek af temmelig forskellige persontyper på havnen og ønskede mig, at de kunne mødes og tale om netop det, som de alle sammen finder interessant, nemlig hvor er havnen på vej hen?
Arbejderen har mødt Peer Jon Ørsted på Aarhus Havn, tæt på den gamle varmestue ved Mindet, og lidt længere henne ligger Sømandshjemmet, der kontakter søfolk og sørger for nyheder om hjemlandet og et sted at være, mens de ligger i havn.
Alle har visioner om havnen
Med sit kamera har Peer Jon Ørsted arbejdet med at fange byggematadorernes skyskraberdrømme om havneudsigt, for det er ikke mere end et blink, før den bynære havn ikke længere er den samme, mener han.
– Det kunne være sundt, hvis fiskerne på molen, som kommer her hver eneste morgen, fik en snak på lige fod med byggematador Olav de Linde, som har nøglen til det hele. En debat om, hvor dette sted skal hen, mener den 28-årige fotograf, der er uddannet journalist, men hellere vil "skrive" sine historier med et fotoapparat.
– Sømandshjemmet skal man også banke på hos og spørge, om de vil være med. Vi må lave dette her sammen, siger Peer Jon Ørsted og fortæller, at han i noget tid tumlede med ideen om, hvordan han kunne bringe de mange forskellige mennesker sammen.
Fotoudstillling kunne samle
Selv blev han hurtigt forelsket i "De Fem Søstre", de fem høje siloer på den gamle foderstofbygning DLG, et af kendetegnene for Aarhus Havn. Vi står nu og kigger på dem, mens Peer Jon Ørsted peger modsat på Mindet 6, som ligger skråt overfor.
I Mindet 6, en gammel fabrik der snart skal rives ned til fordel for et højhusbyggeri, så han en mulighed. Her arrangerede han en udstilling med sine havnefotos. Fotografierne i sig selv blev løsningen på at samle folk.
Min mormor var glødende kommunist, og jeg arbejder også på en varmestue her i Aarhus.
DOKK of VISIONS-udstillingen løb af stabelen midt i november med 300 gæster i løbet af en lang weekend. Over 150 billeder var sat op, og det legendariske Havneband, bestående af tidligere havnearbejdere med sange fra havnestrejken 1982-83, spillede.
Forhenværende borgmester Thorkild Simonsen, som Peer Jon Ørsted havde gået ture med på havnen for at få fortalt om udviklingen, klippede snoren over. Snoren var denne dag blå og ikke rød. En lille protest.
Med kameraet som fortæller
Journalister tilbydes ofte job som kommunikationsmedarbejdere, men det er ikke nok for Peer Jon Ørsted. Han vil fortælle historier. Han kan ikke lade være med at engagere sig og vil gerne engagere andre.
– Det er nok bare noget, der bor dybt inde i mig, funderer han og vender sig mod sine politiske rødder.
– Min mormor var glødende kommunist, og jeg arbejder også på en varmestue her i Aarhus. Jeg arbejder med folk … De svære i samfundet har altid bare talt til mig. Det kan hurtigt lyde frelst, men det er det ikke – det er reelt nok, siger Peer Jon Ørsted med et lille smil.
Aarhus vil jo gerne være en kæmpestor by, og for min skyld skal den også have lov til at være det, men husk historien!
Han har lidt dårlig samvittighed over, at han ikke har fået de hjemløse på havnen med på sine billeder, bortset fra en enkelt:
– Fra byrådets side er Sydhavnen jo det sted, hvor man gerne vil have de hjemløse til at opholde sig, og ikke nede på Klostertorv i midtbyen. Derfor har man flyttet de hjemløse herned på havnen og bygget et nyt værested, samtidig med at man bygger en kæmpe Danske Bank klos op ad, og et nyt højhus er også på trapperne. Hvad er det for et fremtidigt miljø, byrådet vil have? siger Peer Jon Ørsted og ryster på hovedet.
Elsker dynamikken på havnen
– Selv orker jeg ikke, hvis havnen bare skal være tekstilvirksomheder og folk i trendy tøj. Der skal være den dynamik, der er her nu, hvor der både er fabriksarbejdere, lastbilchauffører, søens folk, Birks Køkken, CrossFit, mediebureau, filmby – jeg elsker den dynamik, der er nu!
Måske laver jeg mit fotoprojekt til et omrejsende cirkus, hvor jeg finder den gode historie, fotograferer og udstiller på stedet.
Aarhus Havn stammer helt tilbage fra vikingetiden, og byen er bygget op omkring havnen. Siden 1980'erne er skibsfarten gået tilbage, og gennem de sidste ti år er havnen i stedet blevet ét stort byudviklingsområde med uddannelsessteder, forskellige kulturprojekter, firmaer og højhusbyggeri i de gamle bygninger.
– Jeg er ikke imod højhusbyggeri! griner Peer Jon Ørsted og fortsætter:
– Meetpack Industri, den gamle kødby i New York – for nu at lave en hel sindssyg sammenligning med Aarhus – er et sted, der bærer præg af, at man har bevaret den gamle kødby med lavt byggeri, mens man har bygget højt op omkring det. Det skaber sin egen dynamik, ikke?
Høje huslejer presser folk ud
Han ser rundt på havnen og ryster på hovedet over, hvordan man bygger og skubber folk ud af den gamle bymidte og havneområdet ved siden af.
Gentrificeringen, det at presse byens borgere ud med høje huslejer, kan hurtigt blive en konsekvens af de kommende planer for Aarhus By og Havn, mener han og finder det vigtigt at diskutere byplanerne her i 2020 ved indgangen til et nyt årti:
– Aarhus har store tanker om sig selv og vil jo gerne være en kæmpestor by, og for min skyld skal den også have lov til at være det, men husk historien og husk de mennesker, der er hernede!
Drømmene om havnen
Peer Jon Ørsted ser muligheder for mange forskellige mennesker og generationer på havnen. Han viser rundt i Mindet 6, hvor forskellige organisationer og erhverv har til huse, i hvert fald midlertidigt. Han snakker løs om drømmene hos hans egen generation.
Byrådet har flyttet de hjemløse herned på havnen og bygget et nyt værested, samtidig med at man bygger en kæmpe Danske Bank klos op ad.
– Det kunne være fedt at have et galleri, et udstillingssted, et multi-kulti-agtigt rum, hvor vi også kunne lave nogle koncerter. Det jeg godt kunne tænke mig på den egoistiske konto, siger han og overvejer tanken lidt.
– Billedudstillingen har også været et projekt, hvor jeg ville genfinde min kærlighed til Aarhus. I min generation flytter alle til København. Jeg har også selv været lidt i krise, om jeg skulle flytte derover, men at have et projekt som dette og gå ud at møde folk og se, hvad sker der her, at der er en historie i min egen by, som jeg synes er spændende at fortælle – dét har gjort en stor forskel!
Et debatskabende fotocirkus
Det kribler i den unge fotograf, når det drejer sig om fremtidige projekter. På den ene side synes han ikke, at udstillingen om havnen er færdig. Han overvejer at lave den til en fotobog. På den anden side lokker nye projekter.
– Jeg kunne godt forestille mig at tage til Gellerup et par måneder. Måske laver jeg mit fotoprojekt til et omrejsende cirkus, hvor jeg finder den gode historie, fotograferer og udstiller på stedet, siger Peer Jon Ørsted.
Andre fremtidige projekter kunne være Værestedet på havnen og Jysk Væddeløbsbane, byens stolthed hvis fremtid er usikker. For Peer Jon Ørsted er ønsket at kunne engagere folk i deres eget område. Men endnu er han ikke færdig med havnen i Aarhus, fortæller han og lader blikket glide udover vandet, mens lastbilerne drøner forbi.
Fredag 24. januar kan du høre Peer Jon Ørsteds fortælle om sit fotoprojekt på Aarhus Havn i Café Oskar, og der er fernisering på udstillingen i Café Oskar samme dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
