Lørdag den 27. januar 1945 var en iskold dag. På march for at nedkæmpe de sidste tyske tropper i Prag passerede den Første Ukrainske Frontarme, ledet af marshal Ivan Konev, den lille by Oświęcim i det sydlige Polen.

Soldaterne havde set det meste. Men det, de fik at se i Oświęcim, overgik alt.

Soldaterne, de fleste russere, var kampvante mænd og kvinder. Gennem landsby efter landsby, by efter by havde de under hårde kampe befriet den Ukrainske Sovjetrepublik fra de nazistiske besættere.

Deres march fra Ukraine gennem Polen og Tjekkoslovakiet fortsatte ind i Tyskland. Sammen med marshal Georgij Zjukovs Første Hviderussiske Frontarme var det Ivan Konevs Første Ukrainske Frontarme, som indtog Berlin og gjorde slut på det påtænkte tusindårsrige, som allerede efter tolv år kostede Europa og verden op mod 85 millioner døde.

De soldater fra Den Røde Hær, som først nåede frem til Auschwitz, havde også været med til at befri koncentrationslejrene Majdanek syd for Warszawa, Belzek og Sobibor i nærheden af Lubłin, Chelmo udenfor Lodz og Treblinka nordvest for Bialystok. Lejre, hvor mere end to millioner mennesker dræbtes, de fleste fra ghettoerne i de polske byer.

Chokerede rødgardister

I et interview i avisen Irish Times den 28. januar 2005 fortæller oberst i Den Røde Hær Anatolij Shapiro, som da var blevet 92 år, hvad han mødte.

– Der sad grupper af mennesker i lasede klæder. De var ikke mere end skeletter. De kunne ikke tale. Deres øjne var tomme. Vi fortalte, at vi var soldater fra Den Røde Hær, og at vi var kommet for at befri dem. De begyndte at røre ved vores uniformer, som om de ikke troede os. Vi vaskede dem og klædte dem på og begyndte at give dem mad, sagde Anatolij Shapiro, som selv var af jødisk afstamning.

I lejren fandtes dengang kun 8.000 mennesker tilbage. Den 17. januar, en uge efter at Den Røde Hær var gået over floden Wisla og ind i Polen, blev ordren givet om at tømme lejren i det, som var lejrkomplekset Auschwitz. 56.000 udmarvede fanger i tynde klæder og elendige sko blev tvunget ud på en march til Wodzislaw Slaski ved den tjekkiske grænse, 63 kilometer borte. Temperaturen var minus 20 grader. 15.000 fanger døde under marchen, og resten blev stuvet ind i godstog og kørt til lejre, hvor mange af dem myrdedes.

Trods det at oberst Shapiro havde været ved fronten helt fra det tyske overfald på Sovjetunionen i 1941, blev han chokeret over det, han så, da han sammen med de første rødgardister kørte ind i lejren.

– Jeg havde set så mange uskyldige mennesker dø. Jeg havde set hængte mennesker. Jeg havde set mennesker, som var brændt ihjel. Men det, jeg fik at se i Auschwitz, var jeg helt uforberedt på.

Rødgardisterne opdagede, fortalte Shapiro, bjerge af gebisser, briller og menneskehår.

Fedt fra mennesker

En anden sovjetofficer fortalte, at i barakkerne for børn fandtes blot to overlevende. Resten var blevet gasset ihjel eller udsat for forfærdelige medicinske eksperimenter. Ansvarlig for disse var den berygtede læge Josef Mengele.

Ligene af dem, der blev myrdet i gaskamrene, blev brændt i et omfattende system af ovne.

– Da vi undersøgte ovnenes skorstene, konstaterede vi, at de var dækket af fedt fra mennesker. Skorstenene var 115 centimeter brede.

Mellem 1,1 og 1,5 millioner mennesker døde i Auschwitz-Birkenau, det to hundrede og halvtreds kvadratkilometer store lejrkompleks.

I forbindelse med 60-års-arrangementet for Auschwitz’ befrielse mindedes den menige soldat Koptjev Gamolov, som dengang var bare 18 år gammel, at blandt "de sultende og udmattede fanger var en, som havde lavet en lille rød fane. Han havde hørt kanontordenen komme nærmere og forstod, at Den Røde Hær var på vej".

Det nazistiske koncentrationslejrsystem var omfattende. Bare i de udryddelseslejre, som Den Røde Hær befriede på sin march mod Prag, myrdedes op mod 3,3 millioner mennesker.

Kommandanten i Auschwitz

Kommandanten i Auschwitz, og den, som udførte de nazistiske lederes ordrer, var Rudolf Höß, som ikke må forveksles med Hitlers adjudant Rudolf Hess. Höß sluttede sig til nazistpartiet i 1922, kun 21 år gammel. Han var en af Hitler-regimets mest trofaste håndlangere. Det var Höß, som introducerede pesticidet Zyklon B som det mest effektive middel til at gasse mennesker ihjel.

Höß betragtede ikke dem, som han sendte til gaskamrene, som mennesker, men som enheder.

Höß ville ikke acceptere sin skyld. Niclas Sennertegs nyudgivne bog, Alt hvad jeg føler er at mine fødder gør ondt, bygger på Nürnbergprocessens forhør af Höß, som mente, at myrderierne i Auschwitz ikke var forkerte, da han var SS-medlem, og SS anså det for nødvendigt at lede og organisere myrderierne. Höß mente, at han som SS-mand selvfølgeligt måtte adlyde de ordrer, som SS-chefen Heinrich Himmler udstak.

Höß så mordene som en ren rutinesag. Han var en af Det Tredje Riges mest effektive mordmaskiner. Han regnede ikke dem, som han sendte til gaskamrene, som mennesker, men som enheder.

"Rent teknisk var det helt enkelt. Det ville ikke have været svært at aflive et større antal … selve drabet gik hurtigst. Man kunne udrydde 2000 enheder på en halv time, men det tog længere tid at brænde ligene. Selve aflivningen var simpel. Vi behøvede ikke engang vagter for at drive dem ind i gaskamrene. De gik ind og forventede et brusebad, men i stedet for vand åbnede vi for gassen. Alt gik vældig hurtigt", har Höß fortalt i sin selvbiografi, Kommandant in Auschwitz: Autobiografische Aufzeichnungen (1956), som han skrev under sit fængselsophold.

Höß beklagede, at "selv Auschwitz havde begrænset kapacitet".

Efter retssagen i Nürnberg overførtes Rudolf Höß til den nye folkedemokratiske regering i Polen. Han dømtes til døden. Den 16. april 1947 blev han hængt udenfor krematoriet i Auschwitz.

Udryddelseslejre

Udryddelseslejren blev oprettet efter den berygtede konference i Berlin forstaden Wannsee i januar 1942. En række højtplacerede nazister og SS-officerer, deriblandt Reinhard Heydrich og Adolf Eichman, diskuterede, hvordan man mest effektivt kunne udføre den udryddelse af det jødiske folk, som Hitler og hans stab allerede tidligere havde besluttet.

I dag opleves ihærdige forsøg på at gøre den sovjetiske indsats under Anden Verdenskrig uvæsentlig og i stedet fremhæve USA og England.

Men da udryddelseslejrene begyndte at blive bygget, havde Hitler-regimet allerede bygget i hundredvis af "almindelige" koncentrationslejre, forkortet til kz. De første oprettedes allerede i 1933, umiddelbart efter at Hitler havde taget magten. Dachau, Sachsenhausen og Buchenwald var lejre, som blev organiseret af veldisciplinerede SS-tropper. En fanges mindste fejltrin blev straffet med brutal og fornedrende behandling. Lejrene fyldtes med kommunister, fagforeningsfolk, socialdemokrater og andre oppositionelle.

Dachau, Buchenwald og Sachsenhausen var formelt set ikke udryddelseslejre. Alligevel blev omkring en million af de 1,6 millioner fanger, som var i lejren, myrdet. Efter elleve år i isolationscelle henrettedes den tyske kommunistleder Ernst Thälmann i Buchenwald den 18. august 1944. I kvindelejren Ravensbrück, som blev etableret i 1938, myrdedes ifølge forskellige kilder op mod 90.000 af lejrens 150.000 fanger.

Historien revideres

I dag opleves ihærdige forsøg på at gøre den sovjetiske indsats under Anden Verdenskrig uvæsentlig og i stedet fremhæve USA og England. Forfatteren og meningsdanneren Henrik Arnstad, som anses for en af de førende svenske eksperter om fascismen, skrev i en tweet i anledningen af 75-årsdagen for Auschwitz’ befrielse: "Det er snart 75 år siden, de allierede befriede Auschwitz". Når nogen påpegede, at det var Sovjetunionens Røde Hær, som befriede lejren, svarede Arnstad med at blokere kritikerne.

Det er også påfaldende, at Polen ikke har indbudt Ruslands statschef til den ceremoni, som afholdes i Oswiecim i forbindelse med 75-års dagen. Yad Vashem, Israels center for erindring af holocaust-ofre og -helte, ser anderledes på sagen. Til deres mindeceremoni var både Polen og Rusland indbudt. Polens præsident blev dog forment taletid. Derimod fik Ruslands præsident lov til at tale.

Den engelske historiker og professor Geoffrey Roberts er en af verdens mest fremtrædende eksperter i begivenhederne under Anden Verdenskrig. I hans bog Stalin’s General: The Life of Georgy Zhukov (2012) skriver Roberts, at "årsagen til Auschwitz og udryddelserne ... findes i en racistisk ideologi og en fanatisk leder af et barbarisk regime. Hitler-regimet knustes af Den Røde Hær, som mistede millioner af mænd og kvinder under krigen. Uden Den Røde Hær og de ofre, som det sovjetiske folk og fremfor alt det russiske folk gav, havde nazisterne kunnet fuldføre sin politik om helt at udrydde Europas jøder".

Artiklen har været bragt i den svenske avis Proletären. Mellemoverskrifter er indsat af Arbejderen.