Stuvende fuldt hus og glade smil var der trods baggrunden, da Kunsthal Charlottenborg slog dørene op for en yderst alternativ, men aktuel begivenhed: Børnene fra Udrejsecenter Sjælsmark var midtpunkt for en udstilling på Charlottenborgs vægge.

Jeg brænder for kunst som sprog, så hver tirsdag i 2019 satte vi børnene i sving med at male deres egen historie i billeder på væggene i Sjælsmark.
Camilla Blachmann, billedkunstner.

– Det er helt fantastisk, at børnene får mulighed for at vise sig frem på en af Danmarks største kulturinstitutioner.

Sådan siger billedkunstneren Camilla Blachmann, der sammen med journalist Liv Krasnik er de centrale initiativtagere til, at børnene fra Udrejsecenter Sjælsmark nu for alvor bliver levende skæbner for offentligheden – og ikke kun ofre for tildragelser bestemt af andre.

Hvad et besøg førte til

Tirsdag den 4. februar var der så fernisering på deres udstilling af værker på væggene i Charlottenborgs trapperum. Og foruden børnene selv med deltagelse af en lang række kunstnere og andre ildsjæle, der med musik, musikundervisning, ord og aktivisme har støttet børn og voksne på Sjælsmark og andre asylcentre. Om baggrunden for Charlottenborg-initiativet siger Camilla Blachmann:

– Det startede med, at jeg sammen med Bent Melchior og Özlem Cekic tog op til Sjælsmark. Og jeg brænder for kunst som sprog, så hver tirsdag i 2019 satte vi børnene i sving med at male deres egen historie i billeder på væggene i Sjælsmark.

Når man husker en ting eller savner noget, så kan man komme ud med det på et lærred.
Sarah, 16 år og udstiller.

Bent Melchior er tidligere overrabbiner ved det jødiske samfund, og Özlem Cekic er forhenværende MF'er for SF. Camilla Blachmann fortæller videre om børnenes malerier: 

– Så kom jeg på den idé, at det da skulle ud i verden. Vi kontaktede Charlottenborg for at høre, om børnene kunne dekorere vægge dér. Det var en lang proces, men de var meget imødekommende i Kunsthallen, og så lykkedes det.

Tre andre kunstnere var allerede med i Sjælsmark, og journalisten Liv Krasnik har været aktiv med at promovere og formidle projektet Sjælsmarks børn rykker ud, fortæller Camilla.

På Charlottenborg optrådte sammen med børnene også en række ildsjæle, der brænder for børnenes sag. Foruden Blachmann og Krasnik optrådte Nødhjælpsorkestret med Bobo Moreno i spidsen. Gabriel Blachmann viste en video om forholdene på Sjælsmark, et debatmøde om børnene og deres familiers krav blev opmærksomt fulgt, og Ina-Miriam Rosenbaum, Thøger Dixgaard og flere andre var på scenen. Et fællesmåltid i kantinen afsluttede den succesfulde event.

Fra en trøstesløs tilværelse

Især børnenes mistrivsel gennem flere år har været diskuteret og kritiseret stærkt i offentligheden. Sidste år modtog Hørsholm Kommune over 50 henvendelser om børn med traumer på grund af den trøstesløse tilværelse i centret. Ved regeringsskiftet og de efterfølgende forhandlinger med støttepartier blev det til sidst besluttet, at børnene og deres familier skulle have friere forhold og senest den 1. april flytte til flygtningecentret i Avnstrup ved Hvalsø.

Gabriel Blachmann viste en video om forholdene på Sjælsmark, et debatmøde om børnene og deres familiers krav blev opmærksomt fulgt.

De knapt 2000 beboere på den gamle kaserne i Sjælsmark har ikke adgang til arbejde, uddannelse, dansk folkeskole, vuggestue eller børnehave. Deres adgang til sundhedssystemet er begrænset, og de har indtil for nylig end ikke kunnet købe og lave deres egen mad.

Beboerne er typisk nægtet asyl, eller de afvises, fordi de er kommet fra et andet modtagerland end Danmark. De er i vidt omfang frataget deres kontantydelser, fordi forældrene og andre voksne "ikke har samarbejdet om udrejse", som det hedder. En tvungen udrejse forhindres af, at flygtningene typisk kommer fra Iran, Syrien og Eritrea eller fra andre lande, som den danske regering ikke har kunnet lave aftaler med om modtagelse, eller fordi de er for usikre for flygtningene. Alligevel kan flygtningene ikke få deres sager genåbnet.

Fremtiden

I en lydfil, som man kan høre på Kunsthal Charlottenborgs app, fortæller Sarah, der er flygtet fra Iran, om at male sit liv. Det foregår i en samtale med journalist Liv Krasnik, hvor Sarah på 16 år fortæller:

– Man kan ikke male hele sit liv, men for eksempel når man oplever en svær ting, eller når man husker en ting eller savner noget, så kan man komme ud med det på et lærred.

Fremtiden er usikker for børn og voksne, og godt en fjerdedel af de godt 2.600 mennesker, der har beboet Sjælsmark, er i de seneste år sporløst forsvundet. Udstillingen kan ses frem til 8. marts, men Camilla Blachmann fortsætter sit arbejde med børnene:

– Når de flytter til Avnstrup, så flytter vi med og fortsætter vores arbejde med dem dér, siger initiativtageren.