Danmark kommer til at spille en central rolle i NATO's oprustning i Irak.

Det står klart, efter at forsvarsminister Trine Bramsen på det netop overståede NATO-topmøde understregede, at Danmark er klar til at overtage ledelsen af NATO's mission i Irak fra efteråret og frem til midten af 2022.

Der er store problemer med de irakiske sikkerhedsstyrker, og derfor er det også uforsvarligt at sende mere dansk militær.
Eva Flyvholm, Enhedslisten

– Det er positivt, at der i koalitionens inderkreds er opbakning til at videreføre indsatsen og til, at NATO skal spille en større rolle. Jeg bekræftede på mødet, at Danmark er klar til at overtage ledelsen af NATO’s træningsmission i Irak senere i år, og at Danmark støtter op om en større rolle til NATO, lød det fra Trine Bramsen oven på mødet.

Opgaven for NATO’s træningsmission, som består af omkring 500 soldater, er at rådgive det irakiske forsvarsministerium, kontoret for den nationale sikkerhedsrådgiver samt irakiske militære skoler og uddannelsesinstitutioner.

Ud over at stå i spidsen for NATO's træningsmission skal Danmark også stille med et sikrings- og eskortebidrag. Dertil kommer et helikopterbidrag på op til tre helikoptere fra maj 2021 og et år frem. I alt sendes omkring 210 danske soldater til Irak for at lede og støtte missionen, der er fokuseret omkring Bagdad.

Telefonsamtale

NATO måtte i sidste måned reelt suspendere sin træningsmission i Irak, efter at det irakiske parlament – på opfordring fra landets premierminister – vedtog en resolution, som siger, at de fremmede soldater i USA-koalitionen er uønskede i landet.

Parlamentets beslutning kom, efter at den iranske militærleder Qassem Soleimani blev dræbt i et amerikansk luftangreb i Irak først i januar.

Da NATO-topmødet begyndte onsdag i sidste uge, var det stadig uklart, hvordan fremtiden tegnede sig for NATO-styrkerne.

Men torsdag kunne NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg fortælle, at han havde haft en telefonsamtale med den irakiske premierminister.

– Iraks regering har bekræftet, at de fortsat ønsker NATO's træning, rådgivning og kapacitetsopbygning af de irakiske styrker, sagde Jens Stoltenberg på et pressemøde torsdag.

Han gjorde det samtidig klart, at NATO vil øge sin militære tilstedeværelse i Irak. 

NATO's presseenhed ønsker ikke overfor Arbejderen at oplyse, om der foreligger en skriftlig anmodning fra den irakiske regering.

Derfor er det eneste udmelding, offentligheden i øjeblikket har kendskab til, generalsekretærens fortolkning af den telefonsamtale, han havde med den irakiske premierminister.

De danske tropper

I slutningen af januar besluttede den danske regering at trække størstedelen af de danske soldater i Irak hjem. Samtidig besluttede regeringen, at det hold danske soldater, der skulle afløse de 140 soldater, der hidtil har stået for at træne irakiske sikkerhedsstyrker, skulle blive i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

Beslutningen var en konsekvens af, at krisen mellem USA og Iran var eskaleret, efter at USA brugte en af sine baser i Irak til dronedrabet på Qassem Soleimani. Få dage efter dronedrabet sendte Iran 17 missiler mod Al Asad Airbase i den irakiske ørken, hvor der befandt sig 130 danske soldater.

Enhedslisten mener ikke, at Danmark skal overtage ansvaret for NATO's træningsmission i Irak. I stedet skal Danmark trække samtlige soldater ud af Irak.

– Der er store problemer med de irakiske sikkerhedsstyrker, og derfor er det også uforsvarligt at sende mere dansk militær, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm.

Sikkerhedsstyrker krænker menneskerettigheder

Hun påpeger, at de irakiske sikkerhedsstyrker længe har samarbejdet med voldelige og ukontrollable shia-militser, og at vi for nylig har set sikkerhedsstyrkerne brutalt angribe fredelige demonstranter.

– Den irakiske regering og sikkerhedsstyrkerne begår igen og igen overgreb på befolkningen, det skal Danmark ikke støtte. Vi risikerer at være medansvarlige for endnu mere politisk vold og uro i Irak.

– NATO-samarbejdet er i stigende grad utilregneligt. Trump får lov at skabe det ene problem efter det andet, og Tyrkiets præsident Erdogan får på forrykt vis lov at angribe kurderne i Nordsyrien, der har været vores vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat, lyder det fra Eva Flyvholm.

>> LÆS OGSÅ: Støtteparti til regeringen: Forbered tilbagetrækning i Irak

Ifølge Amnesty International har de irakiske sikkerhedsstyrker siden 1. oktober dræbt mere end 600 demonstranter, der har været på gaden for at kræve bedre forhold for den almindelige iraker.

I november kunne Amnesty dokumentere, at flere demonstranter var blevet dræbt af kraftige tåregasgranater affyret af landets sikkerhedsstyrker i hovedstaden Bagdad. 

Det er disse sikkerhedsstyrker, som Danmark nu skal stå i spidsen for at gøre endnu mere effektive.