For første gang bliver beboere i almene boliger nu tvunget ud af deres hjem på grund af ghettopakken.

Beboere i de to almene boligområder Schackenborgvænge, der ligger i Ringparken i Slagelse, og Nøjsomhed i Helsingør, har fået en opsigelse i postkassen.

Nu slår ghettoloven for alvor igennem, og fattige, arbejdsløse og ikke-vestlige flygtninge og indvandrere bliver nu tvunget ud af deres boligområde.
Morten Tarp, advokat

Beboerne i 35 lejligheder i Schackenborgvænge og i 96 lejligheder i Nøjsomhed har fået henholdsvis tre og seks måneder til at pakke deres ting, rydde deres lejlighed og aflevere nøglerne til boligselskabet.

– Det er et voldsomt indgreb at tvinge mennesker ud af deres hjem. Vi taler altså om beboere, der har boet i de her lejligheder i op til tyve år. Det har været deres hjem i mange år. Det er her, deres børn går i daginstitution og skole. Det er her, de har deres familie og netværk, siger beboernes advokat Morten Tarp til Arbejderen. 

Han uddyber:

– Politikerne bag ghettopakken burde prøve at forestille sig, at det var dem selv, der skulle tvinges ud af deres egen bolig. Så ville de måske tænke sig om to gange, før de besluttede at tvangsudsmide mennesker.

Boliger sælges til privat investor

Arbejderen er i besiddelse af de to opsigelser, som beboerne har modtaget i sidste uge.

"Dette er en opsigelse af din bolig", lyder den opsigelse, som Slagelse almennyttige Boligselskab netop har sendt til 17 beboere i det almene boligområde Schackenborgvænge, der ligger i Ringparken i Slagelse.

Ringparken er blevet udpeget som en "hård ghetto" og skal derfor som følge af regeringens ghettopakke skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

For at leve op til kravet i ghettoloven har Slagelse almennyttige Boligselskab valgt at sælge 136 af sine almene boliger til den private investor Estate Invest. Heraf skal beboerne i 35 lejligheder flytte, fordi de er på offentlig forsørgelse eller er tidligere straffet. Ud af de 35 lejemål er det lavet såkaldt "frivillige flytteaftaler" med beboerne i 18 af lejemålene. Beboerne i de sidste 17 lejemål har netop fået en opsigelse i deres postkasse.

Når lejlighederne er tømt, skal de renoveres med blandt andet nye køkkener og badeværelser, så de er klar til den nye investor.

Truer med at lukke for hjælp

Boligselskabet truer beboerne med, at de står helt alene, hvis ikke de tager imod den nye bolig, de får tilbudt:

"Efter modtagelsen af opsigelsen vil vil du blive tildelt en bolig svarende til din nuværende bolig. Takker du/I nej til boligen, skal du/I selv sørge for at finde en ny permanent bolig inden ovennævnte dato", skriver Slagelse almennyttige Boligselskab blandt andet i opsigelsen.

– Nu slår ghettoloven for alvor igennem, og fattige, arbejdsløse og ikke-vestlige flygtninge og invandrere bliver nu tvunget ud af deres boligområde, siger advokat Morten Tarp.

LÆS OGSÅ: Her er advokaterne, som skal prøve ghettoloven ved retten

Han mødtes lørdag med beboerne i Slagelse, hvor han vil orienterede dem om deres rettigheder og deres muligheder for at gøre modstand.

– Beboerne har mulighed for at protestere over opsigelserne. Herefter skal boligselskabet forsøge at få rettens ord for, at opsigelserne er lovlige. Der er tale om principielle sager, der omhandler forbuddet mod diskrimination og forskelsbehandling. Derfor kan sagerne trække ud i årevis, fordi man kan forudse, at de vil blive prøvet både ved byret og landsret og eventuelt også Højesteret og Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Beboerne har ret til at blive boende, så længe sagen verserer ved en domstol, forklarer Morten Tarp.

Hvor skal beboerne bo?

Slagelse almennyttige Boligselskab og Slagelse Kommune har endnu ikke givet beboerne et klart svar på, hvor de skal bo.

– Det gode spørgsmål, der nu presser sig på, er: Hvor skal beboerne bo, når de bliver smidt ud af deres lejligheder? Det kan beboerne ikke få svar på, fortæller Morten Tarp.

Og deres boligselskab vil kun love beboerne, at de får tilbudt "en tilsvarende bolig".

Advokaten er i kontakt med en af de beboerne, der i november skrev sig op på boligselskabets liste over beboere, der vil flytte frivilligt.

– Beboeren fik tilbudt en bolig til 12.000 kroner om måneden. Det er jo et "tilbud", han ikke har råd til. Hvad skal beboerne gøre, hvis de ikke har råd til at flytte til de boliger, de får tilbudt? Det er både boligselskabet og kommunen tavse omkring. Og problemet er, at lejeloven heller ikke sikrer beboernes rettigheder. I lejeloven står der blot, at beboerne har ret til en lignende bolig i samme område, uddyber Morten Tarp.

Ifølge boligselskabet er omkring halvdelen af de 18 beboere, der allerede er flyttet eller i gang med at flytte, flyttet til andre byer.

Skal indsende straffeattester

Forud for tvangsudsmidningerne har Slagelse almene Boligselskab krævet, at beboerne indsender deres straffeattester til boligselskabet.

Boligselskabet – og den private investor, der har købt lejlighederne – skal bruge straffeattesterne til at få et overblik over, hvilke beboere der ikke kan blive boende, når den nye investor overtager lejlighederne.

I brevet til beboerne skriver Slagelse almene Boligselskab direkte, at:

"Ifølge lovgivningen (ghettoloven) må den nye ejer ikke "overtage beboere", som: Er straffet efter loven om våbenbesiddelse, er straffet efter loven om euforiserende stoffer, er straffet efter straffeloven, er på overførselsindkomst (...) "Ingen beboere kan få overdraget deres kontrakt til den nye ejer, før de har fremvist en ren straffeattest", skriver boligselskabet blandt andet til beboerne i oktober forud for opsigelserne.

Boligselskabet konstaterer endvidere, at: "Beboere, der enten har en plet på deres straffeattest eller er på overførselsindkomst, kan dermed ikke blive boende i deres bolig. Loven gælder alle personer i boligen, som er over 18 år".

– Hele måden det her sker på, er meget invaderende og krænkende af beboernes privatliv, mener beboernes advokat.

I november skærper boligselskabet tonen, og slår fast, at beboere, der ikke indsender en straffeattest, vil blive opsagt og vil ikke få hjælp til at finde en ny bolig, advarer boligselskabet.

"Hvis vi ikke modtager straffeattester som forudsat, har vi ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig, når den nuværende bolig i Schackenborgvænge bliver opsagt. Alle husstande, der ikke har indsendt straffeattester på alle beboere over 18 år, vil blive opsagt", skriver Slagelse almene Boligselskab til beboerne.

 – Boligselskabet forsøger simpelthen at opsige alle dem, der ikke passer ind i regeringens ghettokriterier. Det vil sige tidligere dømte, arbejdsløse og fattige, lyder opsummeringen fra beboernes advokat.

96 lejemål opsagt i Helsingør

I Helsingør er cirka 300 beboere i 96 lejligheder i det almene boligområde Nøjsomhed blevet opsagt. Beboerne skal smides ud af deres hjem, så der kan blive plads til nye beboere på over 50 år med arbejde og uden børn.

– 96 lejligheder er altså rigtig mange hjem, der skal genetableres. Dem kan man ikke bare lige finde andre af i en by som Helsingør, vurderer advokat Morten Tarp.

Ingen af de opsagte beboere har gjort noget galt eller misligeholdt lejekontrakten. Hverken kommunen eller boligselskabet har forsøgt at få beboere til at flytte frivilligt. Det eneste, de beboere, der skal smides ud, har gjort "galt", er, at de bor i en af de syv opgange, som boligselskabet vil omdanne til boliger for folk i arbejde, over 50 år og uden børn.

Formålet med udsmidningerne er at ændre beboersammensætningen og få flere beboere, der har arbejde – og på sigt forhindre, at Nøjsomhed en dag ender på regeringens liste over såkaldte "hårde ghettoer". Ender et boligområde på den liste, kan man nemlig blive tvunget til at sælge eller nedrive 60 procent af de almene familieboliger i området.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

Men beboerne har ikke tænkt sig at lade sig smide ud af deres hjem uden kamp: En fjerdedel af de opsagte beboere vil protestere over opsigelsen. 

Beboerne undrer sig over, at det er nødvendigt at tvangsflytte beboere for at ændre beboersammensætningen. Ifølge Beboergruppe Nøjsomhed kunne boligselskabet og de lokale politikere have tiltrukket nye beboere til området på andre måder. Ifølge beboergruppen er der masser af plads til at bygge i området. Så hvis politikerne og boligselskabet vil ændre beboersammensætningen her og nu, hvorfor bygger de så ikke nogle flere boliger i området, spørger de utilfredse beboere.