22 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Ghettopakkens sortering er for alvor i gang

Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Hvis du vil blive boende i din lejlighed, når det private investeringsselskab Estate Invest overtager din bolig, så skal du aflevere en straffeattest, lyder kravet til beboere i den almene boligafdeling Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse.

Beboerne i den almene boligafdeling Schackenborgvænge i Slagelse skal aflevere deres straffeattester til deres boligselskab, hvis de vil gøre sig håb om at blive boende i deres hjem.
FOTO: Kim Matthai Leland/Politi.dk
1 af 1

Beboere i det almene boligområde Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse skal fremvise en ren straffeattest, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at kunne blive boende i deres lejlighed, når det private investeringsselskab Estate Invest overtager deres bolig.

Ingen beboere kan få overdraget deres kontrakt til den nye ejer, før de har fremvist en ren straffeattest.
Slagelse almene Boligselskab

Slagelse almene Boligselskab, der administrerer Ringparken, har – som en konsekvens af ghettopakken – solgt 136 af sine almene boliger til det private udlejningsselskab Estate Invest.

Forud for salget har det almene boligselskab krævet, at beboerne i Schackenborgvænge indsender deres straffeattest, så boligselskabet og det udlejningsselskab, der overtager lejlighederne, kan se, hvilke beboere der er tidligere straffet – og dermed sortere dem fra, så man lever op til ghettolovens krav om at ændre beboersammensætningen.

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Det er også ghettoloven, der slår fast, at hvis de sociale boligområder på den hårde ghettoliste vælger at leve op til kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger ved at sælge til en privat investor – så må den private investor ikke udleje lejlighederne til tidligere dømte beboere og beboere på overførselsindkomst.

"Hård ghetto"

Boligselskabet – og den private investor, der har købt lejlighederne – skal bruge straffeattesterne til at få et overblik over, hvilke beboere der ikke kan blive boende efter overtagelsen.

Ringparken er blevet udpeget som en "hård ghetto" og skal derfor som følge af regeringens ghettopakke skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

For at leve op til kravet i ghettoloven har Slagelse almennyttige Boligselskab valgt at sælge 136 af sine almene boliger til den private investor Estate Invest. Heraf er der foreløbig sendt opsigelse ud til 35 lejligheder.

Invaderende og krænkende

I brevet til beboerne skriver Slagelse almene Boligselskab direkte, at:

"Ifølge lovgivningen (ghettoloven) må den nye ejer ikke 'overtage beboere', som: Er straffet efter loven om våbenbesiddelse, er straffet efter loven om euforiserende stoffer, er straffet efter straffeloven, er på overførselsindkomst. Beboere, der enten har en plet på deres straffeattest eller er på overførselsindkomst, kan dermed ikke blive boende i deres bolig", skriver boligselskabet i brevet til beboerne i Schackenborgvænge, som Arbejderen er i besiddelse af.

"Ingen beboere kan få overdraget deres kontrakt til den nye ejer, før de har fremvist en ren straffeattest".

Med brevet følger et link til politiet samt en vejledning til beboerne, der anviser, hvordan de indhenter deres straffeattest.

>> LÆS OGSÅ: Udlejningschef i Slagelse: Vi kan ikke tvinge beboere ud

Beboerne i Slagelse har allieret sig med advokat Morten Tarp for at kæmpe for deres bolig:

– Hele måden, det her sker på, er meget invaderende og krænkende af beboernes privatliv. Boligselskabet forsøger simpelthen at opsige alle dem, der ikke passer ind i regeringens ghettokriterier. Det vil sige tidligere dømte, arbejdsløse og fattige, siger beboernes advokat Morten Tarp til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. feb. 2020 - 12:18   26. feb. 2020 - 16:21

Ghettopakke

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite