Hans Krull og Peter Birk elsker store billeder. Så store, at de kun kan være ude i gaderne på husenes gavle. Flere af deres kunstværker pryder gavle og vægge i Aarhus by. Street art hedder det.
Krull er gammel 68'er og lige præcis dobbelt så gammel som Birk på 34 år. De fandt hinanden via gavlmalerierne.
Det er gennem malerierne, at Krull og Birk har mødt hinanden, og nu udstiller de sammen i Galerie Parnasse i Rosensgade 22, Aarhus med fernisering i morgen 29. februar. De to er gået lidt på kompromis med størrelsen – billederne til udstillingen kan lige præcis komme ind gennem galleriets dør.
I Galerie Parnasse arbejdes der livligt frem til ferniseringen lørdag. Billeder fra begge kunstnere står rundt omkring i galleriet og venter på at få en plads. På bordene er fotobøger med Krull og Birks billeder, og mange spændende skitsebøger ligger slået op. De kan godt tegne det i mindre størrelse, men det er i gaden, at de begge føler sig hjemme og kan folde sig ud.

Street art før det hed street art
Krull er gammel 68'er og lige præcis dobbelt så gammel som Birk på 34 år. De fandt hinanden via gavlmalerierne.
– Krull lavede Mågekysset, før det var defineret som street art, siger Peter Birk med et lille skævt smil. Det store galvmaleri Mågekysset findes i Fiskergade i Aarhus.

Peter Birk begyndte som ni-årig med graffiti i Hedensted, videre til Horsens, Aarhus, København og Berlin. Han fik ikke fulgt skolen, men fulgte sine ideer og levede i et miljø, som altid havde en soveplads og plads til en mere med en malerpensel. Sådan beskriver han street art-miljøet.
Vi skaber hurtigt og vildt
For fem år siden inviterede Peter Birk maler, grafiker og skulptør Hans Krull med i Rådhusparken under Aarhus Festuge. Her boltrede de sig sammen med mange unge street art-kunstnere på kæmpe lærreder under augusthimlens lys.
Siden da er det blevet til fem fælles ture til Bali, hvor Hans Krull elsker at komme og lade sig inspirere i sit arbejde.
– Vi er ens i at skabe, hurtigt, vildt, ikke for meget planlægning. Vi har erfaringen, vi finder ud af det, fortæller Peter Birk og nikker over mod deres fælles maleri, lavet til denne udstilling. Farverne er stærke, og hver deres stil går igennem.
Vores kunst skal ud til alle
– Vi er ens, udbryder Hans Krull og vifter med smøgen over mod Peter Birk og tager fat på at rulle sin egen historie frem.
Peter Birk begyndte som ni-årig med graffiti i Hedensted, videre til Horsens, Aarhus, København og Berlin.
– Jeg tænker kollektivt ligesom Birk. Vores kunst skal ud til alle. Ud i gaden. Jeg er 68’er og stolt af den tid, siger han og fortæller om sin egen livsrejse gennem Tvind, som han syntes var småborgerlige demokrater, til et liv i flere forskellige kollektiver, blandt andet Maos Lyst, og om hvordan han involverede sig i tidens mange diskussioner om socialisme.

– Men jeg er stolt af '68 og kvindefrigørelsen, fortæller Hans Krull, der i 1974-77 studerede på kunstakademiet i Krakow, Polen. Han har altid søgt ud. Hvis der sker noget i verden, må man tage derud, mener han.
Sømanden og papegøjen
Det ligger i sømandsgenerne fra Marstal på Ærø, hvor morfaren sejlede med våben til Røde Hæren under Anden Verdenskrig, fortæller Hans Krull. Selv kan han bedst lide at sejle, sådan som han gjorde det sammen med vennen Troels Kløvedal. Hans Krull foretrækker malerpensel og stilladser.
Krull har næsten altid fugle, ofte en papegøje, med i sine billeder. Også i det fælles billede, de to kunstnere har lavet.
Selv kan Krull bedst lide at sejle, sådan som han gjorde det sammen med vennen Troels Kløvedal.
Krulls erindring om papegøjen stammer fra historien om sømanden, som Krulls morfar mødte i Hamborg. En gammel sømand, der ikke havde været hjemme siden sit 14. år. Med en flot papegøje på skulderen skulle han først lige en tur på værtshus, inden han skulle hjem til sin gamle mor. Hun så ham aldrig, for dagen efter var fjerene plukket af både sømanden og papegøjen. Siden har den altid fået plads i Krulls billeder.

Hans Krull og Peter Birk skal til Bali igen i marts for at lave flere billeder. Imens kan man gå ned i Galerie Parnasse og se deres udstilling, og bagefter kan man tage turen rundt til Fiskergade, Sonnesgade med flere i Aarhus og nyde Krull og Birks gavlmalerier, så længe lyset tillader det. Dagene bliver længere nu.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278