"Du skal elske mig  – og du har én dag til at finde ud af det! Sådan lyder beskeden, eller er det en befaling fra pasha Bassa Selim til Konstanze i operaen Bortførelsen Fra Seraillet. Hvad taler han om – samtykkesex eller at fremtvinge frivillige kærlige følelser på kommando?

Konstanze og Bassa Selim må have hjælp fra deres tjenestefolk længere nede på den sociale rangstige til både påklædning og flugtplaner.

Oprindeligt foregår Mozarts opera Bortførelsen fra Seraillet i et tyrkisk harem, men i denne opsætning fra Den Jyske Opera har instruktør Philip Kochheim lagt handlingen i nutiden.

Fanget i luksus

Her er kvindens udfordring, om hun vil blive i den behagelige luksustilværelse hos en meget meget rig mand eller følge sine følelser og give sig hen til den fattige Belmonte og den tilværelse, der følger med. I stedet for et fysisk fangenskab fremstilles den nutidige kvinde i et mentalt fangenskab. Operaens titel er da også "bortførelse" fra et fangenskab og ikke "flugt".

Den næste to og en halv time kommer publikum igennem hele følelsesregistret, for hvis der var noget Mozart kunne med sin musik, og stadig kan idag, så er det at lade musikken udtrykke, tvivl, kærlighed, raseri, hævn og vælgelsindethed og overbærenhed.

Egentlig er det jo ikke Mozarts opera alene, men han komponerede ud fra den historie, eller libretto, som han havde fået af Johann Gottlieb den yngre.

Leg med temparamenterne

Hovedrollen Konstanze ( Clara Thomsen ) har ladet sig indfange af rigmanden Bassa Selim ( Christoph Gareisen), og i huset er også hendes to tjenestefolk Blonde (Cassandra Lemoine) og Pedrillo (Martin Lechleitner ), et kærestepar. De tre bliver passet på eller nærmere bevogtet af sikkerhedsvagten Osmin, som synges af Hakan Tirasoglu med en fed basstemme.

Der findes viden om, at mange kvinder ikke har ikke til dagen og vejen eller til børnene, fordi andre holder på pengene og magten.

Der er leget med temperamenternes udtryk. I sin frustration kaster, smider, sparker Konstanze (Clara Thomsen) med flere dyre indkøbsposer og sko rundt i hele den kæmpestore og minimalistisk indrettede rigmandslejlighed med intetsigende kunst på væggene.

Dét er en scene, der vil noget. I fortvivlelse flår Bassa Selim sin kunst i stykker, men herregud, han har da råd til nyt. Det fine ved scenen er, at også mandens følelser og frustrationer bliver udtrykt. Det sørger skuespiller Christoph Gareisen ganske godt for.

Mozart, musikken og protesten

Mozarts musik understøtter personernes konflikter, såvel indre som ydre, meget minutiøst igennem sin musik, men operaens fortælling er også et udtryk for konflikterne i samfundet, som ved urpremieren i 1782. Konstanze og Bassa Selim må have hjælp fra deres tjenestefolk længere nede på den sociale rangstige til både påklædning og flugtplaner.

Hvad taler Bassa Selim om – samtykkesex eller at fremtvinge frivillige kærlige følelser på kommando?

Således protesterede Mozart i sin samtid, hvor de progressive kunstnere gjorde op med adelen og øvrigheden ved at udstille dem. Så meget, at den ellers fremsynede kejser Joseph den Anden forbød operaen Figaros Bryllup, også med musik af Mozart, fordi den gør grin med en greve.

Et luksusproblem

Den nutidige handling med kan man diskutere, nu hvor vi nærmer os 8.marts, Kvindernes Internationale Kampdag.

Hvor mange kvinder går på kompromis med kærligheden for at opnå luksus gennem en rig mand? Jeg tror ikke, der er ført statistik over det. Men der findes viden om, at mange kvinder ikke har ikke til dagen og vejen eller til børnene, fordi andre holder på pengene og magten. Jeg kunne godt tænke mig en opera om deres dilemma. Hvem vil komponere?

Synges på tysk

Bortførelsen Fra Seraillet kaldes et syngesstykke, fordi den synges på modersmålet tysk, som kejser Joseph den Anden samtykkede til. Det var et opgør med de italiensk sprogede operaer. Den Jyske Operas opsætning synges også på tysk med danske overtekster.

Det er krævende at synge opera rent fysisk. Derfor bliver de største partier sunget af flere sangere, således at de skiftes til forestillingerne. Sangerne skal også have talent for at dramatisere deres roller og følge Aarhus Symfoniorkester, denne aften dirigeret af Claus Efland.

Tyrkiske toner i Mozarts musik

Musikken er kraftigt inspireret af tyrkisk musik. Pudsigt nok, da Wien af flere omgange havde været belejret af osmannerriget mellem 1529 og 1683. Men man tog musikken til sig, og i denne opera giver Mozart den fuld gas med trommer, fløjter og bækkener, instrumenter som blev brugt af janitsharerne.

Operaen synges på modersmålet tysk, som kejser Joseph den Anden samtykkede til. Det var et opgør med de italiensk sprogede operaer. 

Den osmanniske hær havde i et af slagene 12.000 janitsharer med til at forstyrre fjenden ved at liste sig ind på dem og pludseligt spille for fulde hammer.

I operaen nøjes Mozart med et stort symfoniorkesters formåen, men det virker pludseligt og heftigt, som følelseudbrud – for derefter at skifte til det sarteste Mozart.

Mozart blev kun 35 år gammel, men nåede at skrive 15 operaer, men sikken en musik!