Der er langt fra Tynd Is til Broen (2011-2018) eller Borgen (2010-2013), så det er ikke her, at man skal sætte sin lid, hvis man er ude efter et nyt fix til sin skandinaviske krimi-afhængighed.

Serien står stærkest, når det handler direkte om Grønland.

Det er bestemt ikke fordi, at serien mangler potentiale eller ambitioner. Der er nærmere tale om, at serien vil for meget på én gang.

Derfor ender Tynd Is som et lettere uninteressant rod, med for mange klicheer, som i værste fald gør, at serien virker overflødig. Seriens aktualitet er desværre ikke nok til, at man som seer bliver helt opslugt.

Grønland i fokus

Serien står stærkest, når det handler direkte om Grønland. Et stort tema for Tynd Is, er nemlig spørgsmålet om landets selvstændighed.

Hvis der nu skulle findes en enorm oliekilde i Grønlandsk farvand, hvem har så ret til at udvinde olien? Eller skal den overhovedet udvindes, nu hvor klimakrisen presser sig så meget på?

Klimaforandringerne påvirker Arktis og Grønland, det har man vidst i årevis, og det forsøger serien at vise os.

Olieudvinding vil kunne styrke landet økonomisk - og måske fører til selvstændighed, men det vil også påvirke Grønland, indslandsisen og resten af kloden, hvis ikke man tager klimakrisen alvorlligt. Det er et meget relevant og aktuelt spørgsmål.

For den svenske udenrigsminister og tidligere klimatolog, Elsa Engström (spillet af Lene Endre) er det alfa og omega, at Arktisk Råd underskriver en aftale om olieboringsforbud i Arktis. Senere i sæsonen, efter at være blevet introduceret for nogle af de problemer som plager Grønland og dets befolkning, foreslår hun, at medlemslandene af Arktisk Råd burde kompensere landet for tabt fortjeneste.

En økonomisk kompensation ville kunne forbedre levevilkårne for den grønlandske befolkning. Men de andre lande i Arktisk Råd støtter ikke dette foreslag.

Klimaforandringerne

Klimaforandringerne påvirker Arktis og Grønland, det har man vidst i årevis, og det forsøger serien at vise os. Eksempelvis forvilder en isbjørn sig ind i byen Tassilaq, hvor Arktisk Råd holder møde. Smeltet indlandsis giver dårlige jagtvilkår for isbjørne, som derfor nu er nødt til at søge føde andetsteds.

Det er ikke kun isbjørne, der påvirkes af dårlige jagtvilkår - det gør jægerne på Grønland også. Vi ser eksempelvis en jæger, der er nødsaget til at aflive sine hunde, for uden jagtmuligheder har han ikke længere råd til at have dem.

Scener mangler dybde

Når serien er så aktuel og har et højt ambitionsniveau, er det ærgerligt at den ikke lever op til dette.

Når nu de stærkeste scener er dem om Grønland, ønsker man, som seer, at der var mere af den slags. I første afsnit møder vi to grønlandske aktivister, der agiterer for at landet og dets befolkning bliver hørt - dem bliver der desværre ikke rigtigt fulgt op på.

Hvis der nu skulle findes en enorm oliekilde i Grønlandsk farvand, hvem har så ret til at udvinde olien?

Tynd Is har også et hav af meget korte scener, som ikke rigtigt synes at tilføje nogen egentlig substans eller indhold. Her ville det have været fint, hvis man i stedet var gået mere i dybden i nogle andre scener og havde brugt mere tid på at præsentere det eksisterende persongalleri, så seeren lærer dem  og deres motivation bedre at kende.

I den modsatte ende findes der også længere scener som udløser konflikt, spænding eller konsekvenser til handlingsforløbet. Eksempelvis kommer Elsa Engström, seriens svenske udenrigsminister, med en interessant udtalelse under et møde med Arktisk Råd.

Konflikter uden følger

Først fortæller hun, hvordan klimaforandringerne har påvirket Grønland. At tilfælde med isbjørne, der søger til bygder og byer, er steget med 400% over de seneste 10 år, samt at halvdelen af al CO2, der er blevet udledt i menneskehedens historie, er blevet udledt over de seneste 25 år – hvorefter hun kommer med en interessant opfordring til verdens befolkning:

"Det er på tide, at I vælter jeres regeringer. For vi, jeres ledere, er inkompetente, og det er ikke sidste gang, vi svigter jer".

Efter sådan en udtalelse, fra en politiker til et politisk topmøde, skulle man tro at verden ville gå amok, at der vil være enorm medieomtale, samt offentlig fordømmelse fra andre politikere, men her i serien er der ingen opfølgning på dette.

Der er heller ingen konsekvenser for Elsa, eller protester eller folkelige reaktioner på hendes råd - alt ånder fred og ro, og serien klipper til en ny scene. Dette står i skarp kontrast til scenen, hvor samme svenske minister foreslår økonomisk kompensation til Grønland.