Med udgangspunkt i Center for Køn, Magt & Mangfoldighed på Roskilde Universitet har en række forfattere bidraget til en ny bog om kønsforskning med en række meget forskellige artikler.

Kønsforskning har gennem tiden fyldt meget på RUC. Fra at være en forskning og diskussion af kampen for kvindernes og især arbejderkvindernes ligestilling, for eksempel kampen imod den økonomiske ulighed, løngab, vold imod kvinder og politiets behandling af voldtægtssager med mere, er fokus nu blevet forskubbet til retten til frit at vælge sin identitet med stor fokus på retten til at vælge sit køn og seksualitet.

Arbejderkvinderne

Bogen er redigeret af Lise Lotte Hansen, og dens udvalg af artikler viser meget godt denne forskydning, og hvordan kampen for ligestilling og frigørelse er blevet marginaliseret. 

Særligt arbejderkvindernes vilkår og kamp bliver kørt ud på et sidespor. For nogle er det åbenbart en diskussion, om man kan anvende begrebet "arbejderklasse", eller vi i stedet skal tale om "middelklasserne", (ja, i flertal).

Et eksempel på dette er, når det hævdes, at neoliberalismens ødelæggende virkninger kun kan forstås, hvis man bruger en feministisk klasseanalyse, da udviklingen fører til nye "kønnede klasseskel og klasseuligheder", hvor begrebet og eksistensen af arbejderkvinderne fortaber sig i de historiske tåger.

No-life-life

En tiltrængt undtagelse fra denne tendens er Lise Lotte Hansens eget bidrag om arbejderkvindernes vilkår inden for rengøringsområdet. Virkeligheden i denne branche beskrives rigtigt præcist, når Lise Lotte Hansen indledningsvis skriver:

"Udtrykket ’a no-life-life’ blev brugt af en stuepige på et møde om problemer med er nyt rengøringssystem. Et ’no-life-life’ er, når man ikke orker andet end at arbejde, eller når man ikke ved, om man har timer nok til at kunne leve af. Det er, når man græder af smerte ved arbejdsdagens afslutning eller er tung om hjertet, fordi man ikke kan passe sit barn godt nok, eller slet ikke kan forestille sig at have tid og kræfter til at få børn. Eller når man føler sig ensom, fordi man ikke har kræfter til at ses med venner og bekendte eller slet ikke lærer nogen at kende, fordi der ikke er tid til at snakke sammen på arbejdet."

Et fantastisk solidarisk billede på den virkelighed som arbejderkvinderne møder i rengøringsbranchen. En materialistisk og klassesolidarisk klasseanalyse og beskrivelse af de ændrede vilkår den økonomiske udvikling dikterer en hel branche og især arbejderkvinderne.

Tidligere ville en bog af denne slags nok have titlen "Køn, klasser og klasseidentitet". Nu hedder den lidt intetsigende "Køn, magt og mangfoldighed". Det viser blot, hvor langt dele af tidens kønsforskning er kommet fra arbejderklassen og arbejderkvinderne.