Fra i dag øger sundhedsvæsenet aktiviteten på nogle af de områder, der har været lukket ned eller nedprioriteret de seneste uger på grund af coronaepidemien.

På nuværende tidspunkt vil det være uforsvarligt at genetablere patientrettighederne. 
Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningen

Regeringen er sammen med regionerne, kommunerne og de praktiserende læger blevet enige om en plan for den gradvise "normalisering" af sundhedsvæsenet.

Regeringen forsøgte i første omgang at få lavet en bred aftale mellem partierne i Folketinget omkring øgning af aktiviteterne i sundhedsvæsenet. Men søndag aften forlod Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige forhandlingerne.

Baggrunden er først og fremmest utilfredshed med, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad lægger op til at ville sikre privathospitalerne opgaver og dermed indtjening i den kommende proces.

Strid om tidsfrister

De fem borgerlige partier kræver en hurtig genindførsel af behandlingsgarantien og udredningsgarantien, der giver patienterne mulighed for at vælge et privathospital, hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan sikre henholdsvis behandling og udredning i løbet af 30 dage.

"Konkret kan partierne i blå blok ikke få svar på, hvordan regeringen vil genskabe de patientrettigheder, som blev indført af tidligere Venstre-regeringer, og som har været en stor succes for danskerne", skriver Venstre i en pressemeddelelse.

– Vi skal hurtigst muligt have genetableret patientrettighederne, siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

Et enigt Folketing gav tilbage til marts grønt lys for at suspendere behandlingsgaranti og udredningsgaranti. Det skete for at kunne prioritere sundhedsvæsenets kræfter i behandlingen af coronapatienterne. 

Det er dog stadig sådan, at ventetidsfristerne gælder i forhold til behandling og udredning af patienter med livstruende sygdomme.

Dansk Erhverv presser også på

Også tidligere konservativt folketingsmedlem og minister Brian Mikkelsen, der i dag er formand for Dansk Erhverv, presser på for at sikre privathospitalernes interesser.

Han har lige fremlagt en række forslag fra Dansk Erhverv, der skal øge forbruget og den indenlandske turisme samt tilgodese privathospitalerne.

I forhold til sidstnævnte vil Dansk Erhverv have udbudt flere sundhedsopgaver, så privathospitalerne får deres del af de opgaver, der lige nu hober sig op i sundhedsvæsenet på grund af prioriteringen af coronapatienter.

Derudover vil Brian Mikkelsen på linje med oppositionspartierne have genindført behandlingsgaranti og udredningsgaranti. Oveni det vil Dansk Erhverv også have indført ventetidsgarantier på behandling hos speciallæger og ved behandling for barnløshed.

Læger advarer

Lægeforeningen mener på linje med regeringen, at det er for tidligt på nuværende tidspunkt at tale om at genindføre patienters ret til udredning og behandling.

– På nuværende tidspunkt vil det være uforsvarligt at genetablere patientrettighederne. Det vil kræve sundhedsvæsenets fulde kapacitet. På sigt skal man selvfølgelig gøre det. Men jeg tror, det ligger langt ude i fremtiden, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing til Ritzau.

Lægeforeningen har tidligere kritiseret udrednings- og behandlingsgarantien på 30 dage for at tvinge sygehusene til at behandle patienter, som ikke har det største behov, før andre, som fagligt set burde komme først i køen. 

Andreas Rudkøbing erklærede i en pressemeddelelse fra 9. april sidste år, at det klinger hult, når politikerne taler om, at de "sætter patienten først" med behandlingsretten på 30 dage.

– I virkeligheden sætter de patienterne med private behandlingsalternativer, typisk planlagt ortopædkirurgiske operationer først med de rettigheder. Det går ud over de dårligste patienter, som ikke kan prioriteres op, fordi alle patienter har retten. Og samtidig koster det en masse penge, hvis man ikke kan leve op til de 30 dage, så patienterne skal tilbydes behandling et andet sted, sagde lægeformanden i pressemeddelelsen.

Omstillingsparat sundhedsvæsen

De borgerliges krav om ventelistegarantier kommer i en situation, hvor det offentlige sundhedsvæsen på få uger har gennemført en imponerende omstilling til at kunne håndtere et stort antal coronapatienter. Ikke-livsvigtige behandlinger og operationer er blevet udskudt for at sikre personale og sengepladser til coronapatienterne.

>> LÆS OGSÅ: Dansk sundhedsvæsen står godt rustet til coronakrisen

– Der er tale om en meget omfattende omstilling af det danske sundhedsvæsen. En omstilling det normalt ville tage år at lave, understregede direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på regeringens pressemøde den 17. marts.

Overfor Arbejderen har både eksperter og fagfolk på sygehusene understreget, at det har været afgørende for omstillingsprocessen, at Danmark har et stærkt offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle.

>> LÆS OGSÅ: Et stærkt offentligt sundhedsvæsen er afgørende under coronakrisen

Sundhedsvæsenet står nu overfor endnu en stor omstillingsproces. Det er lykkedes at bremse voldsomt op for spredningen af coronasmitte, så der nu i stedet er udsigt til færre indlagte coronapatienter men over en længere periode.

Det betyder, at der lige nu er en overkapacitet på de nyetablerede coronaafdelinger, samtidig med at mange patienter med andre sygdomme venter på behandling.

Så nu skal sundhedsvæsenet indstilles til både at tage sig af coronapatienterne, som der kan forventes en stigning af i takt med at landet åbner op, samt af patienter med andre sygdomme. Både regeringen og Sundhedsstyrelsen understreger i øvrigt, at privathospitalerne indgår i planen for at løse den opgave.

Sundhedsfaglig prioritering

– Det er vigtigt, at vi begynder processen med at øge aktiviteten i det danske sundhedsvæsen og dermed i højere grad tager imod patienter med andre sygdomme end covid-19. Første vigtige skridt er, at almen praksis nu vil se flere patienter og vurdere, hvem der har brug for en henvisning til hospitalet, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

– Samtidig vil vi i regionerne tage fat på den opgave, der venter, med at hjælpe de patienter, der som følge af covid-19 har fået deres behandling udsat. Vi vil prioritere de patienter først, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering har mest brug fra sundhedsvæsenet, tilføjer hun.

Det er blandt andet den sundhedsfaglige vurdering, som Lægeforeningen mener, der kan blive spændt ben for ved en for tidlig genindførsel af behandlings- og udredningsgarantien.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her