Danmarks ulandshjælp til fattige lande falder, på trods af at FN opfordrer den rigeste del af verden til at yde mere til fattige ulande under coronakrisen for at undgå hungersnød og smittekatastrofer.
Mange lande i Afrika og i andre dele af verden kan snart opleve hungersnød, hvis ikke regeringer i velhav-ende lande øjeblikkelig handler.
Dominique Burgeon, FAO
Set som andel af bruttonationalindkomsten (BNI) faldt dansk udviklingsbistand til verdens fattigste fra 0,72 til 0,71 procent sidste år. Så langt nede har den ikke været siden 1979.
>> LÆS OGSÅ: Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand
For eksempel er Danmarks samlede bistand til miljø og klima næsten halveret – 779 millioner kroner i 2018 til 407 millioner kroner i 2019 – selv om netop miljø og klima er den nuværende regerings mærkesag.
Ulandsbistand falder procentuelt
Tallene er kommet frem i en oversigt over den globale udviklingsbistand, som OECD’s udviklingskomité DAC lagde frem torsdag i sidste uge. Tallene bygger på foreløbige indrapporteringer fra medlemslandene, herunder Danmark, og de kan også ses i Danidas database over den danske bistand openaid.um.dk.
I absolutte tal steg den danske udviklingsbistand fra 16,27 til 16,84 milliarder kroner, men det skyldtes, at Danmark blev rigere, og at vores bruttonationalindkomst, BNI, derfor steg.
Hvis den nuværende kurs fortsættes, vil den dale yderligere til de 0,7 procent, som blev besluttet af Venstre-regeringen, der trådte til i 2015, skriver globalnyt.dk. På dét tidspunkt lå dansk bistand på 0,85 procent af BNI.
Danmark tæt på mindstemål
S-regeringen har meldt ud, at den ikke har planer om at imødekomme sine støttepartiers ønske om igen at hæve niveauet for udviklingsbistanden.
Derved nærmer Danmark sig dét mindstemål på 0,7 procent af BNI, som FN har sat for de rige landes udviklingsbistand, og som Danmark første gang nåede i 1978.
>> LÆS OGSÅ: Verdens fattigste rammes dobbelt hårdt af corona
Vi er derfor langt efter lande som Luxembourg, der topper med 1,05 procent af BNI i udviklingsbistand. Norge ligger lige efter med 1,02 procent og Sverige med 0,99 procent.
Coronakrise skaber sultkatastrofe
Tallene for den lavere danske ulandsbistand står i kontrast til meldingerne i sidste uge fra blandt andre FN's fødevareorganisation FAO, der sammen med Den Afrikanske Union advarer mod en truende fødevarekrise i især Afrika, som forværres af coronaviruspandemien.
Nedlukninger i både velhavende og fattige lande verden over har hindret humanitær bistandsindsats. Og mange lande i Afrika og i andre dele af verden kan snart opleve hungersnød, hvis ikke regeringer i velhavende lande øjeblikkelig handler, lød det i en fælles udtalelse torsdag i sidste uge.
– Vi er i øjeblikket i et kapløb mod tiden for at hindre hungersnød. Antallet af mennesker på randen af at være ekstremt sårbare er allerede meget stort, siger leder af FAO's nødberedskab Dominique Burgeon til det britiske dagblad The Guardian.
Han tilføjer, at FAO frygter, at antallet af sårbare vil stige yderligere på grund af covid-19's indflydelse på fødevaresikkerheden.
Høje madpriser og lav løn
Østafrika er i forvejen ramt af store sværme af græshopper, der spiser eventuelle afgrøder. Og da forsyningskæderne af blandt andet fødevarer er afbrudt, truer hungersnøden, vurderer FAO og Den Afrikanske Union, der i sidste uge afholdt et fælles møde.
Verdensfødevareprogrammet WFP advarer mod, at coronapandemien kan "fortrænge familier, belaste de sociale sikkerhedsnet, føre til stigende priser på mad og sænke indkomsterne.
Hvis den globale økonomi – som forventet – aftager med mindst tre procent i år, kan det betyde, at 42-66 millioner børn vil ende i ekstrem fattigdom i 2020, advarer en ny rapport fra FN.
Vel at mærke oven i de 386 millioner børn der allerede lever i fattigdom, tilføjer rapporten.
Slet gælden!
Advarslerne fra FN, FAO og WFP bliver fulgt op af bistandsorganisationen Oxfam International, der opfordrer Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) til at annullere ulandenes gæld.
Onsdag i sidste uge besluttede IMF at afsætte 500 millioner dollars til 26 særligt gældsplagede landes afdrag på lån hos IMF i seks måneder. Det handler om lande som Afghanistan, Haiti, Yemen, Nepal, Niger, Guinea-Bissau, Mali og Mocambique.
>>LÆS OGSÅ: Vi kender IMF's kriminelle lånepolitik
Samtidig besluttede verdens 20 største økonomier i det såkaldte G20-forum, at de fleste ulande får udsat deres afbetaling på gælden. Det åbner ifølge den britiske nyhedsstation BBC op for, at fattige lande kan få udsat gældsbetalinger på tilsammen 12 milliarder dollars.
Der er dog tale om udsættelse af gælden, som så skal afdrages med påløbne renter i perioden 2022 til 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278