Når vi her i maj måned fejrer 75-året for befrielsen 4.maj og Tysklands kapitulation 8.maj 1945, er det takket være de allierede hære, men i allerhøjeste grad også indsatsen fra de modstandsbevægelser, der kæmpede bag fjendens linier. Som Samsing-Gruppen fra Aarhus, hvis historie er fortalt af Salomon Hansen, som var med i gruppen.
Med Frandsen var der ikke megen snak. Det var Handling. Og jeg skal love for, at der skete noget.
Hedda Lundh, sabotør.
Salomon Hansen var arbejdsmand og sabotør og overlevede rædslerne i kz-lejrene. I 1946 udgav han bogen "Jyske Sabotører – Willy Samsinggruppen". På bogens første side står der: "Pris 2 Kr. Overskudet gaar til Salomon Hansen som blev invalid i de tyske Koncentrationslejre."
Jævne folk lagde store hindringer
Bogen er en nøgtern gennemgang i højt tempo, af hvordan kommunisterne begyndte deres sabotagearbejde i Aarhus. En særlig plads er givet til Willy Samsing og hans gruppe, men ellers bliver sabotørerne beskrevet som her i forordet:
Denne Bog er kun en jævn Snakken om jævne folk, der med små Midler praktisk talt i deres egen By lægger Værnemagten Hindringer i Vejen, som gør Krigen til noget fortrædeligt noget, der aldrig vil klappe, og som er med til at skaffe Danmark Adgang og Anerkendelse blandt Nationernes Forbund.
Nationernes Forbund var en organisation for internationalt samarbejde 1920-46.
De første sabotagegrupper
Willy Samsing, Gunnar Gram og Willy Schmidt var kommunister og ledere af de første sabotagegrupper i Aarhus. To af dem overlevede ikke. Willy Samsing døde efter turen i kz-lejrene, Willy Schmidt af skud under en aktion i 1943. Gunnar Gram nåede at flygte i 1942, efter at hans gruppe var blevet angivet af stikkeren Grete Bartram. Hun var fra en kommunistisk familie i Aarhus, men angav flere i sin familie til dansk politi og Gestapo.
Blandt gruppens største og mest betydningsfulde bedrifter var sprængningen af en stor 25 tons kran i Sydhavnen, der sank fuldstændig.
Salomon Hansen var tæt på Samsinggruppen i bogstaveligste forstand, da han skulle dække gruppen under aktioner og om nødvendigt skyde, hvis de blev opdaget af tyske vagter. Han havde dæknavnet "Søren".
Han og Willy Samsing overlevede turen i kz-lejre takket være De Hvide Busser, der hentede op mod 20.000 danske og norske fanger ud af Tyskland i de sidste uger inden 4.maj 1945.
Den tyske hær var endnu stærk
Salomon Hansen giver sin læser et overblik over organisationens opbygning, hvem der var med i hvilke grupper i Aarhus, hvem der sad i topledelsen, noget sabotørerne ikke vidste dengang af sikkerhedshensyn. Af samme grund havde alle også et dæknavn.
I foråret 1943 er nazi-Tysklands krigslykke vendt efter slaget om Stalingrad i Sovjetunionen, men den tyske hær er stadig stærk, og samarbejdspolitikken fortsætter i Danmark.
>>LÆS OGSÅ: Slaget om Stalingrad
Da den første sabotør i Aarhus blev skudt under aktion, reagerede byens folk. Willy Schmidt var maskiningeniør og sammen med sin gruppe af unge kommunister, sænkede han flere tyske skibe i Aarhus Havn. Han døde af skudsår den 28.maj 1943.
Byen rasede over skudt sabotør
Byens befolkning var rasende, og mange mødte frem til Willy Schmidts begravelse. Dansk politi var til stede, men greb ikke ind, af frygt for oprør, vurderer Søren Tange Rasmussen, leder af Besættelsesmuseet i Aarhus, i interviewet til Arbejderen, "Dyre lærepenge og en sej indsats" .
>>LÆS OGSÅ: Dyre lærepenge og en sej indsats
Willy Schmidts gruppe kom derefter ind i Samsing-Gruppen.
Villy Samsing var arbejdsmand og havde været formand for DKP's afdeling på Trøjborg i Aarhus Nord. Hans tre brødre Harry, Alandy og Jens var også med i sabotagegruppen.
Gruppen begyndte ikke sabotagearbejdet på ordre oppefra i modstandsledelsen eller fra DKP's ledelse, men fordi de havde set sig gale på den tyske besættelsesmagt, skriver Salomon Hansen. De fik kontakt til Ole Geisler fra SOE (Speciel Operations Executive) i England, en organisation som koordinerede en del af sabotagen i de tyskbesatte lande.
Så kom Frandsen
Willy Samsing med dæknavnet Frandsen var en handlingens mand. Salomon Hansen beskriver ham således:
Når Willy kom farende blev der ikke stillet spørgsmål. Så var det blot om at komme afsted til aktion.
Det samme fortæller Hedda Lundh, en af de få kvindelige sabotører, i sin bog "Ikke noget theselskab". Hun var med i en studentergruppe omkring Morten Ruge. De fik kontakt til Samsinggruppen i 1943.
Men så kom Frandsen!
Frandsen var kommunist. Det vidste jeg ikke dengang. Men det ville ikke have gjort nogen forskel for mig. Kommunisterne var de eneste grupper, der organiserede modstanden, og vi behøvede organisation.
Han så ud som de fleste arbejdere, beskriver hun:
Frandsen, hvis virkelige navn var Willy Samsing, lignede absolut ikke en “frihedskæmper”, som vi senere så dem på film, flotte unge mænd i lys Trench-coat med stramt bælte. Han var lidt ældre end os. En lille mand med udstående ører, altid klædt i et slidt mørkt jakkesæt med tynde hvide striber – sådan et, som de fleste arbejdere gik i som søndagstøj.
Det sagde bang overalt i Aarhus
Hedda Lundh blev optimistisk:
Med Frandsen var der ikke megen snak. Det var Handling. Og jeg skal love for, at der skete noget. Det sagde bang alle vegne i Aarhus-området.
Ledelsens formål med sabotagen i foråret 1943 var, at der "…skulle ruskes op i de mange nationalt sovende. For at tvinge disse sofa-sabotører at tage stilling for eller imod sabotagen og for og imod tyskerne", skriver Salomon Hansen. Den første gang var natten 27.maj, hvor Willy Schmidt blev skudt. Hans folk fortsatte sammen med Willy Samsing.
Den store sabotagenat
Den store sabotagenat 11.august 1943 sagde det bum, bum rundt i hele Aarhus. Brandvæsnet hastede fra den ene ende af byen til den anden.
Indenfor fem-seks timer røg der et maskinsnedkeri, en tysk bus, et lager med værnemagtens madrasser, et modelsnedkeri for tyske maskiner, Aarhus Yachtværft blev ramt, et sadelmagerværksted, en tysk jernbanevogn, en tysk militærbarak med mere.
Det betød ødelagte skibe og værksteder benyttet af værnemagten. Et sted skar folk brandvæsnets vandslanger over, og brandfolkene vendte ryggen til.
Formålet var ikke at slå ihjel
Samsing-Gruppen fortsatte med aktioner. Ofte flere nætter i træk.
Formålet var at hæmme og forstyrre den tyske hær og den tyske militær transport. Ikke at slå de tyske soldater ihjel. Samsing-Gruppen havde heller ikke opgaver med militære mål, skriver forfatteren.
Både Willy Samsing og Salomon Hansen kommer på udekommandoer, fysisk udmattelsesarbejde indtil døden.
Blandt gruppens største og mest betydningsfulde bedrifter var sprængningen af en stor 25 tons kran i Sydhavnen, der sank fuldstændig. De to fyrtårn ved indsejlingen til Aarhus blev ødelagt.
Aarhus Motorcompagni blev ramt af flere omgange. Dertil kommer alle sabotagerne mod jernbanen, der skulle transportere tyske soldater til Norge, og sabotager mod fabrikker og værksteder, der producerede eller reparerede for besættelsesmagten.
Alle disse aktioner gennemgår Salomon Hansen meget præcist på halvdelen af bogens 56 sider.
Arrestationer og fortsat kamp
Bogen fortæller ikke noget om, hvornår disse mænd sov eller gik på arbejde. I stedet fortæller Salomon Hansen, at de også instruerede andre grupper i sabotage, og at de fordelte våben til forskellige grupper, kastet ned fra engelske flyvere.
De fortsatte de farefulde aktioner, mens arrestationer og henrettelser af modstandsfolk tog til i Danmark i 1944, og den tyske værnemagt udlovede store dusører til stikkere. Turen kom også til Samsing-Gruppen.
Helvede på jorden
Arrestationerne begyndte 8.maj 1944. For Samsing-Gruppen betød det først arrestation ved dansk politi og retssag ved dansk domstol med idømmelse af seks års tugthus til afsoning i Danmark. Men en værnemager fra Højbjerg Sagen fik dem udleveret til Gestapo, skriver Salomon Hansen. Sagen er en større historie, som ikke vil blive gennemgået her.
Sabotagerne var for at tvinge disse sofa-sabotører at tage stilling for eller imod sabotagen og for og imod tyskerne.
Det betød grusom tortur og senere overflytning til Frøslevlejren, hvor den tyske besættelsesmagt samlede alle sine fanger. Også det danske politi efter arrestationen 19.september 1944.
Gensynet med andre fanger, som Samsing-Gruppen kendte, var både ærgrelse over, at de var taget og samtidig en glæde over at være sammen med dem. Willy Samsing kom også til Frøslevlejren.
Ikke alle nåede freden og friheden
I oktober 1944 ryger alle fra Samsinggruppen med fangetransporter til kz-lejren Neuengamme nær Hamborg. Både Willy Samsing og Salomon Hansen kommer på udekommandoer, fysisk udmattelsesarbejde indtil døden. Gruppens held er De Hvide Busser, der til sidst henter dem ud af kz-lejrene op til Padborg.
En stor modtagelse med blomster ventede langs togruten gennem Danmark til Sverige, og enkelte genså deres familie. De kunne ikke blive i Danmark, der endnu var besat. Men de vidste, at krigens afslutning var tæt på, og i den vished døde Willy Samsing i sygesengen ved siden af Salomon Hansen på Epidemisygehuset i Helsingborg den 26.april, bare otte dage før befrielsen.
Både Willy Samsing og Willy Schmidt ligger begravet på Nordre Kirkegaard i Aarhus.
De vigtige og historiske oplysninger
Da Salomon Hansen skriver sin bog om Samsing-Gruppen i 1946, var retsopgøret igang, og det var stadig ikke helt klart, hvem der havde angivet gruppen. Det videre forløb kan man læse om andre steder. Salomon Hansens bog om Samsing-Gruppen kan lånes gennem bibiliotekerne.
Et godt sted at søge information om modstandsfolkene og deres grupper, er Nationalmuseets modstandsdatabase, der også henviser til megen litteratur om modstandsbevægelsen i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
