Et flertal af Folketingets partier nåede i sidste uge til enighed om en reform af det kommunale udligningssystem. Reformen skal sikre det økonomiske grundlag for en mere ensartet velfærd rundt omkring i landets kommuner.

Der er endnu ikke er skabt mulighed for, at alle kommuner får reel mulighed for at ansætte flere medarbejdere i takt med, at der kommer flere børn og ældre.
Thomas Enghausen, FOA

Med aftalen bliver der flyttet penge fra de mere velstående kommuner til mere fattige udkantskommuner. Der bliver flyttet omkring 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner. 

Aftalen betyder, at nogle af de fattigste kommuner med en slunken kommunekasse vil få flere penge til velfærd. Men samlet set udvider reformen ikke kommunernes muligheder for at forbedre velfærden.

Det skyldes, at der intet er ændret ved det såkaldte serviceloft, der sætter en grænse for, hvor meget den enkelte kommune må bruge på velfærd, uanset hvor mange penge de har i kassen. Overskrider kommunerne serviceloftet, vanker der hårde økonomiske sanktioner. 

>> LÆS OGSÅ: Den kommunale velfærd gik glip af 1,4 milliarder kroner sidste år

Nu, hvor udligningsreformen er på plads, gælder det kampen om at få hævet serviceloftet og få gjort op med straffesystemet, fastslår FOA. 

– Der er endnu ikke skabt mulighed for, at alle kommuner får reel mulighed for at ansætte flere medarbejdere i takt med, at der kommer flere børn og ældre. Det sker først ved forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2021, og hvis der sker en forhøjelse af det kommunale serviceloft. Så de forhandlinger har vi nu øjnene stift rettet mod, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

>> LÆS OGSÅ: Eksperter slår fast: Der kan sikres penge til bedre velfærd

Det forventes, at forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om næste års økonomiske rammer starter om kort tid.

Enhedslisten og DF er ikke med

Det, at reformen af udligningssystemet ikke indeholder noget om serviceloftet, er en væsentlig årsag til, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke er med i aftalen.

Vi prøvede at få en formulering med om, at serviceloftet som minimum skulle følge den demografiske udvikling, men det blev afvist.
Rene Christensen, DF

– Man ville under ingen omstændigheder være med til at skrive ind i aftalen, at serviceloftet skulle udvides. Vi prøvede at få en formulering med om, at serviceloftet som minimum skulle følge den demografiske udvikling (ændringer i antallet af børn og ældre – red.), men det blev afvist, siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen til partiets netmedie Ditoverblik.dk.

"Serviceloftet er fuldstændig intakt. Det betyder, at den omfordeling fra den ene kommunekasse til den anden kommunekasse, som følger af forliget, ikke vil munde ud i mere velfærd i kommunerne samlet set. Det skyldes, at alle kommunerne er underlagt et loft over, hvor mange penge de må bruge på velfærdsydelser, så hvis udgifterne stiger i en kommune, så skal de falde i en anden kommune", skriver Enhedslisten i en redegørelse for årsagerne til, at partiet ikke er med i aftalen.

Så der er lagt op til kamp om de økonomiske rammer, når Kommunernes Landsforening mødes med regeringen til forhandlinger om næste års økonomi. Ved de forhandlinger skal der helt ekstraordinært også ses på kommunernes økonomi i 2020, hvor kommunerne har haft mange ekstraordinære udgifter på grund af coronaepidemien.

Indtil videre har regeringen meldt ud, at de ekstra udgifter på grund af coronaepidemien ikke er underlagt serviceloftet. Det skal forhindre, at kommunerne er nødt til at skære ned på andre områder på grund af coronakrisen. Men hvad staten konkret skal dække af kommunernes coronaudgifter, bliver en del af økonomiforhandlingerne.

Omfordeling fra øst til vest

Bag aftalen om udligningsreformen står regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet.

Reformen betyder, at der indføres et fælles udligningssystem for hele landet. Tidligere har der eksisteret en særlig udligning for kommunerne i hovedstadsområdet. Den afskaffes nu. Det gør det muligt at øge omfordelingen fra hovedstadskommunerne og Nordsjælland til resten af landet.

I alt 26 kommuner kommer til at betale samlet set 1,2 milliarder kroner ekstra i udligning. Nogle af de kommuner, der skal betale mest, er Gentofte, Rudersdal, Vallensbæk, Hørsholm og København.

Modsat får 72 kommuner ekstra penge som følge af den ændrede udligning. Blandt de kommuner, der får mest ud af ændringerne, er Læsø, Samsø, Ærø, Vesthimmerland, Guldborgsund og Norddjurs.

Med reformen ændres en række kriterier for udligningen mellem kommunerne. Blandt andet reduceres udlændingeudligningen, der kompenserer kommuner med mange udlændinge, til omkring det halve. Der indarbejdes et nyt kriterie for middellevetid, og antallet af børn og ældre kommer til at vægte mere. Samtidig tilgodeses kommuner med lavt beskatningsgrundlag.

Aftalen indeholder også en række særlige tilskudsordninger til vanskeligt stillede yder- og ø-kommuner samt de dårligst stillede hovedstadskommuner.

Ikke kun rige kommuner, der skal betale

Selvom Enhedslisten er enig i behovet for en mere fair fordeling mellem de 98 kommuner, har partiet valgt at stå udenfor aftalen.

Der er en hel del kommuner, der skal betale for den her reform, som slet ikke har penge til overs. 
Jette Gottlieb, Enhedslisten

– Det er positivt, at der flyttes penge fra de rigeste kommuner til de fattigste, og at der flyttes penge fra øst til vest. Men vi er bestemt ikke enige i, at der ligefrem er velfærd tilovers i hele 26 kommuner, som regeringen øjensynligt mener, siger Jette Gottlieb, Enhedslistens kommunalordfører.

– Der er en hel del kommuner, der skal betale for den her reform, som slet ikke har penge til overs. Det er kommuner, som i forvejen mangler pædagoger til børnene, og hvor der i forvejen mangler tid i ældreplejen. Det risikerer vi, bliver værre nu, og så er opgaven jo ikke løst, tilføjer hun.

Jette Gottlieb peger på, at kommuner som for eksempel Kolding og Horsens, der har skåret på velfærden i de seneste år, og hvor indbyggerne har en lavere gennemsnitsindkomst end landsgennemsnittet, skal af med penge.

Kolding skal betale 20,8 millioner ekstra på grund af reformen, mens Horsens skal af med 29,5 millioner. Modsat får nabokommunen Vejle, hvor indkomsterne er højere og skatten er lavere, tilført 115,7 millioner kroner ekstra.

Derudover hæfter Enhedslisten sig ved, at de ikke har kunnet få en garanti for, at de allerfattigste kommuner ikke ender med at få en ekstraregning, trods intentionerne om det modsatte, hvis for eksempel der kommer langt flere ældre.

Mange elementer i reformen var også indeholdt i det udspil til reform, som regeringen fremlagde i slutningen af januar. Blandt de væsentligste ændringer er, at staten kaster flere penge ind i reformen, end regeringen oprindeligt lagde op til. Og så er udlændingeudligningen til kommuner med mange indbyggere med udenlandsk baggrund blevet mere end halveret.

>> LÆS OGSÅ: Kun få ekstra kroner til reform af udligning

Det sidste har været et krav fra ikke mindst Dansk Folkeparti og Venstre. Dansk Folkeparti er dog fortsat ikke tilfreds med, at reformen sender 2,6 milliarder kroner til kommuner med mange udlændinge. Det er partiets andet argument for ikke at være med i aftalen.

Stod det til Dansk Folkeparti, skulle antallet af udlændinge slet ikke være et kriterium for omfordeling, understreger Rene Christensen.

Ros fra udkantsdanmark

Fra flere af de organisationer, der kæmper yderområdernes sag, er der ros til aftalen.

Langt størstedelen af de kommuner, som i dag er udfordrede med blandt andet et lavt serviceniveau og en høj kommuneskat, bliver tilført flere midler fra udligningssystemet.
Kim Rubjerg, Balance Danmark

– Med aftalen er der taget et stort skridt nærmere et land i bedre balance. I forhold til regeringens tidligere udspil så er statens bidrag steget, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

– Det betyder, at de mere velstående bykommuner skal af med færre penge i forhold til regeringens udspil, mens landdistriktskommunerne samlet set får flere penge i forhold til regeringens tidligere udspil. Dermed kommer vi nærmere et system, som sikrer et mere lige velfærdsniveau i hele landet, og det er meget positivt, tilføjer han.

– Ud fra det materiale, som aftalepartierne har fremlagt, kan vi se, at langt størstedelen af de kommuner, som i dag er udfordrede med blandt andet et lavt serviceniveau og en høj kommuneskat, bliver tilført flere midler fra udligningssystemet, og det er vi naturligvis glade for, erklærer Kim Rubjerg, der er formand for organisationen Balance Danmark.

Stor regning til København

Landets største kommune København skal af med flest ekstra penge til udligningsreformen. 466 millioner kroner lyder den ekstra regning på oven i de 1,8 milliarder kroner, København allerede i dag betaler til udligning mellem kommunerne. 

Venstre har forhandlet store rabatter til landets allerrigeste kommuner i Nordsjælland og på Frederiksberg.
Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten

Men set i forhold til indbyggerantal, er det ikke København, der skal betale mest. Mens København skal betale 737 kroner ekstra per indbygger, skal for eksempel Gentofte af med 2191 kroner per indbygger, og Vallensbæk får en regning på 1003 kroner per indbygger.

– Det er en stor regning for København. Også større end hvad jeg synes er rimeligt, siger Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. Samtidig glæder han sig over, at regningen er mindre end de 544 millioner kroner, som regeringen i første omgang lagde op til, at København skulle betale. 

Samtidig får København også ekstra penge ud af andre dele af reformen.

Enhedslisten i København undrer sig over, at den borgerlige nabokommune Frederiksberg stort set ikke skal bidrage med ekstra penge til udligningen. 2,8 millioner kroner skal Frederiksberg af med. Det svarer til 27 kroner per indbygger.

– Venstre har forhandlet store rabatter til landets allerrigeste kommuner i Nordsjælland og på Frederiksberg, mens Københavns Kommune står tilbage med en kæmperegning, siger Enhedslistens budgetordfører i København Karina Vestergård Madsen.

Skattestigninger og skattelettelser

De kommuner, der skal betale ekstra til reformen, kan gennemføre en skattestigning, så de kan fastholde deres nuværende velfærdsniveau. De vil selv kunne beholde alle pengene fra den ekstra skatteindtægt og ikke, som reglerne ellers er, blive modregnet i bloktilskuddet.

Der gives nu massive incitamenter til at få sænket skatten rundt om i kommunerne, og skulle den mulighed ikke blive grebet, så får danskerne lettelser over bundskatten.
Jakob Ellemann-Jensen, Venstre

I dag har mange kommuner med et højt indkomstgrundlag en lav skatteprocent, mens mange kommuner med et lavt indkomstgrundlag har en høj skatteprocent. For eksempel betaler de relativt rige indbyggere i Rudersdal fem procent mindre i skat end de langt fattigere indbyggere på Langeland.

Udligningsreformen indeholder en støtteordning til dårligt stillede kommuner, der har en høj skatteprocent. For kommuner med en skatteprocent over 26,3 procent vil staten betale det, det koster at sænke skatten til 26,3 procent.

Der sættes også penge af til at støtte skattelettelser til under 26,3 procent. De første to år betaler staten 90 procent af det, som skattelettelsen koster. Derefter nedtrappes støtten til helt at stoppe efter fem år.

Det har været magtpåliggende for Venstre, at reformen samlet set ikke fører til højere skatter. 

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

"Vi har fået sat en stopper for det massive skattesmæk til danskerne, som regeringen lagde op til. På tværs af kommunerne kommer der nu ikke bare et egentligt skattestop, men også skattelettelser til de tolv kommuner, som er hårdest ramt af høje skatter. Der gives nu massive incitamenter til at få sænket skatten rundt om i kommunerne, og skulle den mulighed ikke blive grebet, så får danskerne lettelser over bundskatten", skriver Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i et nyhedsbrev.

Flere penge fra staten

Venstre fremhæver også, at de har været med til at sikre en større statslig finansiering af udligningsreformen, end regeringen oprindelig lagde op til.

"Med aftalen tilføres der ekstra statslig finansiering på op til samlet set 6,5 milliarder kroner i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt", står der i aftalen om udligningsreformen.

Den største del af det beløb skyldes, at det årlige finansieringstilskud også kaldet likviditetstilskud på 3,5 milliarder kroner, som kommunerne har fået i en årrække, nu gøres permanent. Her er altså ikke tale om nye penge, men om et beløb, kommunerne har fået i mange år. Det nye er, at den årligt tilbagevendende diskussion om, hvorvidt kommunerne fortsat skal have tilskuddet, nu er slut.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her