18 miljø- og klimaorganisationer afleverede mandag 30 konkrete forslag til en grøn og retfærdig genstart af Danmark. 

Politikerne på Christiansborg har dermed et grønt idekatalog, der er lige til at gå til, når de inden længe går i gang med at forhandle om, hvordan Danmark skal komme i gang igen oven på coronakrisen.

Vi har forsøgt at være konstruktive. Opbyggende. Deltagende. Ikke bare stille os op og brokke os, men rent faktisk tage del i løsningerne.
Lars Køhler, Rådet for Grøn Omstilling

– Vi står i en tid med store muligheder. Vi har ikke et sekund at spilde. Det er et stærkt fælles, grønt budskab fra en samlet ngo-verden, om at regeringen bliver nødt til at tage det her dybt alvorligt, siger energi- og klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling Lars Køhler til Arbejderen.

Rådet er blandt de 18 organisationer – som blandt andet også tæller 350 Klimabevægelsen, CARE, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Global Aktion, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove og Verdensnaturfonden.

– Vi har forsøgt at være konstruktive. Opbyggende. Deltagende. Ikke bare stille os op og brokke os, men rent faktisk tage del i løsningerne. Og vores plan viser, at der er mange tiltag, der kan tages fat på nu. Som vi ikke behøver overveje i årevis. Tiltag der kan kan bruges til at holde hånden under økonomien og samtidig skabe den grønne genstart, som er så vigtig. Der er ikke noget at vente på. Nu må regeringen simpelthen i sving, mener Lars Køhler.

Udspillet kommer hele vejen rundt og kommer med konkrete forslag, man kan tage fat på overalt i samfundet: Både indenfor energi, boliger, transport, spildevand, fødevarer, landbrug, fiskeri, rejser, reparationer og offentligt og privat forbrug.

Forurenerne skal betale

De mange nye grønne tiltag er fuldt finansierede. De grønne organisationer foreslår blandt andet at indføre en klimaskat, der skal sikre, at dem, der forurener, betaler.

"Historisk har man efter verdenskrigene og økonomiske kriser styrket skatteinddrivelse for at finansiere kriserne. Det samme kan vi gøre nu for at finansiere klimaindsatserne som en del af stimuluspakkerne efter coronakrisen. Som en del af finansieringen af en grøn og retfærdig genstart bør der tænkes i omlægning af de grønne afgifter, så forurenerne i langt højere grad bidrager til de nødvendige grønne stimuluspakker", skriver klima- og miljøorganisationerne blandt andet i deres udspil.

Det er afgørende, at den grønne omstilling bliver retfærdig, mener organisationerne.

– Begrebet "en retfærdig grøn omstilling" skal være centralt for vores handlinger. Hvis ikke den grønne omstilling bliver retfærdig, så er vi bange for, at vi aldrig når i mål. Vi kan ikke blive ved med at lade forurenere slippe for at betale deres del. Det duer ikke. Der skal ikke lægges et kæmpe ansvar på den almindelige borger til at ændre sit liv radikalt – samtidig med at fossil energi og de store forurenere fortsat får støtte, uden at der bliver stillet krav til dem, mener Lars Køhler.

Også Danmarks Naturfredningsforening bakker op om en klimaskat:

– Vi står overfor en kolossal grøn omstilling af hele vores samfund. Og det er vigtigt, at vi forsøger at gennemføre omstillingen så billigt og omkostningseffektivt som muligt. Derfor er en klimaskat – en skat på CO2 – helt central. Som Klimarådet så præcist har dokumenteret, så er en klimaskat det mest omkostningseffektive virkemiddel og samtidig en CO2-afgift baseret på det sunde princip om, at forureneren betaler, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Lavere moms og lavere loft

Samtidig skal momsen sættes ned på reparationer og frugt og grønt, så det bliver billigere at få repareret sit fjernsyn i stedet for at smide ud og købe nyt, og så det bliver billigere at spise mere grønt og mindre af det CO2-tunge okse- og svinekød.

Danmark importerer i dag protein til den animalske produktion i form af sojaskrå til foder fra et areal på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland tilsammen. Hovedparten importeres for milliarder af kroner fra Latinamerika. Det sker på bekostning af miljø og natur og de oprindelige folks rettigheder lokalt i eksportlandene, konstaterer miljøorganisationerne.

Men hvis proteinet i stedet blev dyrket i Danmark, ville det ikke slide på naturgrundlaget i andre lande og ikke medvirke til, at store skovområder bliver ryddet, for at danske kødproducenter kan få soja til deres svin.

Konkret foreslår miljøorganisationerne at støtte raffinaderier og landmænd, der vil dyrke græs, kløver, hestebønner og andre kilder til protein, så man kan undgå den massive, klimaskadelige import af soja.

Ngo'erne foreslår også en grøn lempelse af anlægsloftet frem til og med år 2022. Det vil give landets kommuner og regioner mulighed for at energieffektivisere og energirenovere bygninger overalt i Danmark, så der kan spares energi.

En grøn jobpulje med 100 millioner kroner i 2020 og 2021 skal stimulere aktiviteter, der engagerer arbejdsløse inden for grønne områder som vedvarende energi, energibesparelser, klimatilpasning.