Arbejderen har fået lov til at bringe Researchkollektivet Redox' kortlægning af bombesagen mod Jesper Rosendahl Gregersen, der indtil sidste forår var sjællandsk leder af naziorganisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR).

Redox var til stede i Retten i Hillerød under alle fire retsmøder i bombesagen.

Tirsdag den 19. maj blev topnazisten idømt tre års fængsel for forsøg på bombe- og våbenproduktion.

Sagen er anket og bliver behandlet i Østre Landsret i juni.

Indtil sidste forår var Jesper Rosendahl Gregersen sjællandsk leder af naziorganisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR). Han styrede den såkaldte "Rede 2".

I dag er han ifølge organisationen ikke længere medlem. Den melding kom i forrige uge, samme dag som retssagen mod Jesper Rosendahl Gregersen startede i retten i Hillerød.

Her sad den 31-årige mand på anklagebænken i en af de mest alvorlige sager på den yderste højrefløj herhjemme i nyere tid. Jesper Rosendahl Gregersen var tiltalt for en lang række forhold, og de to mest centrale var opsigtsvækkende: Anklagemyndigheden og politiet mente nemlig, at han havde forsøgt at bygge en fjernstyret bombe og et hjemmelavet skydevåben, en såkaldt ‘slam gun’.

Han var desuden tiltalt for planer om at bringe bomben til sprængning på et ukendt sted og tidspunkt.

"En helt almindelig sød fyr"

Jesper Rosendahl Gregersen startede ikke ud som fuldblodsnazist. Hans ekskæreste har under et af retsmøderne forklaret, at han godt nok stemte Dansk Folkeparti, men at politik ikke fyldte meget, da de lærte hinanden at kende på VUC Hillerød i Nordsjælland i 2013. I februar samme år gjorde de forholdet officielt på Facebook. Dengang var han ‘en helt almindelig sød fyr’, forklarede hun i retten.

Under bombesagen vidnede eks-kæresten, som vi i artiklen kalder Susanne, om topnazistens politiske aktiviteter. Af hensyn til hendes privatliv har vi anonymiseret hende. Susanne er således ikke hendes rigtige navn.

Jesper Rosendahl Gregersen selv ønsker ikke at medvirke i denne artikel, oplyser hans advokat Rasmus Nikolaj Sølberg.

I starten af forholdet var Jesper Rosendahl Gregersen tilknyttet et misbrugscenter i Frederiksværk på grund af sit hashforbrug. Susanne var ikke glad for, at han røg hash, men accepterede det. Hun gjorde det samtidig helt klart, at hun ikke ville acceptere andre stoffer.

I 2014 blev de forældre til en søn, og kort tid efter forandredes alt. I retten forklarede Susanne, at Jesper var begyndt at ændre adfærd, da deres søn er omkring 14 dage gammel. Han begyndte at være mere ude og “var ikke Jesper længere”, som hun formulerede det.

Susanne forklarede, at han pludselig kunne finde på at forlade hjemmet.

“Fra det ene sekund til det andet gik han bare og kom først hjem klokken to om natten.”

Da Jesper blev nazist

Året efter flyttede den nybagte familie ind i en ny lejlighed i Hundested. Efter de overtog lejligheden, virkede Jesper Rosendahl Gregersen uinteresseret i at være sammen med Susanne og deres fælles søn, lød det i retten.

I 2017 blev parret forældre til en datter. Cirka samtidig begyndte Jesper Rosendahl Gregersen at interessere sig for Stram Kurs, Sons of Odin og Den Nordiske Modstandsbevægelse. De politiske modsætninger i relationen blev meget tydelige.

 

Da Susanne deltog i Copenhagen Pride, mødte Jesper Rosendahl Gregersen det med tydelig foragt. Da han fandt ud af, at Susanne har jødisk afstamning, blev han decideret ‘gal’, forklarede hun i retten.

Ikke længe efter gik han ind i NMR.

Hitlertro stormtropper

NMR er den officielle svenske forkortelse for Nordiska Motståndsrörelsen, Den Nordiske Modstandsbevægelse. Organisationen blev dannet af folk fra det nazistiske netværk Vit Ariskt Motstånd, der i starten af halvfemserne stod bag blandt andet bankrøverier og våbenrøverier mod det svenske forsvar.

Efter at have været inde og ude af fængslet op igennem firserne og halvfemserne dannede Klas Lund det, der dengang hed Svenska Motståndsrörelsen (SMR). I mange år levede gruppen som en sekterisk, Hitler-hyldende lillebror i skyggen af større organisationer som Blood & Honour, Nationalsocialistisk Front og de ‘frie nationalister’, der var organiseret omkring hjemmesiden Info14.

Op igennem nullerne radikaliseredes SMR og var involveret i en lang række angreb, herunder knivoverfald, på politiske modstandere. Organisationen udvikledes efterhånden til den mest voldsberedte naziorganisation i Sverige.

I dag har organisationen skiftet navn til Den Nordiske Modstandsbevægelse og har foruden Danmark og Sverige afdelinger i Norge og Finland. Den finske afdeling er dog blevet forbudt, hvorfor de lokale NMR-folk har oprettet en ny proformaorganisation. NMR har desuden forsøgt at etablere sig på Island.

NMR benægter, at Holocaust har fundet sted. I deres optik blev jøder og mindretalsgrupper ikke systematisk udryddet under Hitler.

I stedet markerer organisationen hvert år Adolf Hitlers fødselsdag, ligesom de i år også fejrede årsdagen for Nazitysklands besættelse af Danmark. Det skete med plakatopsætninger rundt om i en række byer.

"En teenager i huset"

Det var altså Nordens mest voldsberedte højrefløjsorganisation, Jesper Rosendahl Gregersen var blevet aktiv i. Han var blevet nazist.

Han var faktisk blevet så aktiv, at han hurtigt blev udpeget til ‘redeleder’, der er NMR’s betegnelse for deres afdelingsledere. Nu stod han med kontrollen over bevægelsens aktivister på hele Sjælland.

I hjemmet i Hundested lukkede Jesper Rosendahl Gregersen sig hyppigere og hyppigere inde på sit værelse, forklarede Susanne i retten.

Efter han gik med i NMR, kom et portræt af Adolf Hitler op på hans lille husalter. Susanne brød sig ikke om det og flyttede alteret ind på hans kontor. Susanne kom ikke særligt meget inde på kontoret og vidste heller ikke, hvad Jesper Rosendahl Gregersen lavede derinde, men antog at det havde noget med NMR at gøre, forklarede hun i retten.

Hun havde travlt med de to små børn, og når hun spurgte til, hvad han lavede, svarede han, at det var relateret til Sons of Odin eller Nordfront (et andet navn for Den Nordiske Modstandsbevægelse, red.)

Susanne vidste, at han printede flyers og skar stencils ud af hård plast. Han havde ofte en bunke papir med, når han gik, og hendes opfattelse var, at han ofte delte flyers ud.

I retten beskrev Susanne deres hverdag således: Hvis ikke Jesper Rosendahl Gregersen sov eller var ude af huset, så sad han inde på kontoret.

Hun konstaterede:

“Det var som at have en teenager i huset”.

I den sidste del af deres forhold så Susanne næsten aldrig Jesper. Hun vidste ikke, hvad han lavede, men vidste dog, at han var blevet redeleder i Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Truede ekskæresten og hendes familie

Den 14. november 2018 smadrede Jesper Rosendahl Gregersen et fjernsyn og satte ild til nogle ting i parrets hjem. Episoden blev ikke behandlet uddybende i retten, men den ledte til, at Susanne to dage senere flyttede hjem til sin far og tog børnene med.

Efter Susanne havde forladt Jesper Rosendahl Gregersen, blev der fastsat samværsaftale, hvor Jesper Rosendahl Gregersen måtte have overvåget samvær med børnene to gange om ugen hos sine egne forældre, forklarede Susanne under bomberetssagen.

To måneder senere, den 23. januar 2019, modtog Susanne en sms fra Jesper Rosendahl Gregersen, der gjorde hende bange. Beskeden, der blev læst højt i retten, lød således:

“Lad mig give dig et tilbud Susanne: Du går med på mine præmisser og jeg stopper det jeg har sat i gang, indtil resolution.”

Susanne blev bange for, at der ville komme nogle mennesker fra Sons Of Odin eller NMR. Ved en tidligere lejlighed havde Jesper Rosendahl Gregersen slået ud efter hende, fortalte hun i retten. Hun var derfor bange for, at han ville gøre skade på hende eller børnene.

Den 11. februar 2019 havde Jesper Rosendahl Gregersen samvær med børnene hjemme hos sin mor i Halsnæs. Da Susannes far kom for at hente børnene, tilbageholdte Jesper Rosendahl Gregersen børnene og lagde i stedet fem skarpe patroner i hånden på Susannes far og sagde:

“Du skal gå hjem og passe på din familie”.

Susannes far opfattede det som en trussel og tilkaldte derfor politiet, der kom til stedet. Jesper Rosendahl Gregersens mor og søster afleverede herefter børnene til Susannes far.

Om aftenen skrev Jesper Rosendahl Gregersen en sms til Susannes far:

“Tror ikke I har forstået hvad og hvem I har med at gøre. Jeg er rystende ligeglad med om jeg skal sidde 30 år i spjældet. Ingen er endnu sluppet helskindet fra at fucke med klanen eller mig.”

Ingen er endnu sluppet helskindet fra at fucke med klanen eller mig.

Susanne valgte derefter at stoppe samværet mellem Jesper Rosendahl Gregersen og børnene, og samtidig anmeldte hendes far truslerne til politiet.

I slutningen af marts 2019 skrev Jesper Rosendahl Gregersen til Susanne, at han “gav op”.

Næste gang, hun hørte noget til ekskæresten, var, da Nordsjællands Politi den 28. marts kontaktede Susanne og spurgte, om hun vidste, hvor Jesper Rosendahl Gregersen befandt sig.

Anholdt efter mors opkald

Den 28. marts 2019 ringede Jesper Rosendahl Gregersen til sin mor. Han var ude i tovene, kunne hun høre. Han snakkede om at kaste sig ud fra 3. sal. Moderen ringede til politiet, der rykkede ud til Gregersens hjem i Hundested.

Da betjentene kom ind i lejligheden, kunne de konstatere, at han ikke var til stede. Til gengæld var der andre ting, der vakte deres interesse. Blandt andet et lille alter med et portræt af Adolf Hitler, Mein Kampf og en Hitler Jugend-dolk. På sofabordet lå en loddekolbe side om side med et hjemmelavet elektrisk kredsløb.

Politiet gennemførte derfor en ransagning af lejligheden, hvor der blev fundet forskellige ulovlige våben, blandt andet et sværd, en hjemmelavet lanse, en totenschlæger og to hjemmelavede strømpistoler.

De fandt desuden 37 joints i en krukke i køkkenskabet. I retten forklarede Jesper Rosendahl Gregersen, at der var 45, men han blev kun tiltalt for 37.

Under en grundigere ransagning fandt politiet også et afskedsbrev. Dele af brevets indhold blev af retten underlagt referatforbud. Redox er derfor forhindret i at referere brevet i sin fulde længde.

I afskedsbrevet skrev Jesper Rosendahl Gregersen, at han ville begraves med sin aktivistnål fra NMR, og beskrev desuden en række praktiske foranstaltninger i forhold til, hvilke medlemmer af organisationen der skulle have overdraget en række genstande, blandt andet NMR’s egen talerstol.

Dagen efter moderens desperate opkald til politiet blev Jesper Rosendahl Gregersen anholdt. Ifølge hans advokat var det Politiets Efterretningstjeneste, der fandt nazisten på Klampenborg Station, hvor han var i besiddelse af tre gram hash og et gram kokain.

I Hundested havde tilkaldte sprængstofseksperter fra Forsvarets Ammunitionstjeneste (EOD) i mellemtiden finkæmmet lejligheden og fundet en række genstande, der blev beslaglagt. Det var blandt andet en lang række jernrør, en opskrift til en såkaldt ‘slam bang shotgun’ og et fjernbetjent elektrisk kredsløb, der kan antænde en sprængladning.

Ikke hr. hvem-som-helst

Jesper Rosendahl Gregersen involverede sig i NMR i slutningen af 2017, hvor han blandt andet distribuerede organisationens propaganda. På det tidspunkt var organisationen netop genopstået i Danmark efter at have ligget i dvale i en årrække.

I begyndelsen af 2018 blev han formelt medlem og steg hurtigt i organisationens hierarki, hvor han fik titel af redeleder. I 2018 deltog han desuden i en række af NMR’s demonstrationer og torvemøder i både Danmark og Sverige.

Samtidig var han en af organisationens mest ivrige propagandister på internettet, blandt andet på organisationens chatkanal på kommunikationsplatformen Discord og på det russiske sociale medie VK. Her samles mange europæiske højreradikale aktivister, fordi de ikke bliver udsat for at få slettet opslag og blive banlyst, sådan som det ofte sker på for eksempel Facebook, Youtube og Twitter.

Sigtet for trusler mod justitsministeren

Anholdelsen i bombesagen i marts 2019 var ikke Jesper Rosendahl Gregersens første møde med politiet. Helt tilbage i 2010, længe før han blev en del af det nazistiske miljø, fik han 40 dages fængsel i en sag om vold.

I maj 2018 blev familiens hjem i Hundested ransaget. Det skete, natten efter Redox havde publiceret en artikel om, at nazilederen på VK havde skrevet dødstrusler mod daværende justitsminister Søren Pape Poulsen og dennes mand. PET orienterede Nordsjællands Politi om sagen, og med en ransagningskendelse i hånden bankede de på hos Jesper Rosendahl Gregersen.

Under bombesagen vidnede ekskæresten Susanne om, hvordan hun var blevet vækket klokken et om natten af bankelyde på døren. Jesper Rosendahl Gregersen, der lå ved siden af hende, var fløjet op af sengen, og hun lagde sig til at sove igen, da hun formodede, at det var en af kærestens venner. Kort efter blev hun vækket af lyset fra en lommelygte. Det var politiet. De tog hendes kæreste og hans computer med sig, da de gik.

NMR-lederen blev sigtet for trusler mod justitsministeren, men der blev aldrig rejst tiltale i sagen. Sigtelsen mod Jesper Rosendahl Gregersen blev til slut frafaldet.

PET lurer i skyggen

Trusselssagen var dog ikke den eneste gang, Politiets Efterretningstjeneste interesserede sig for redelederen.

Jesper Rosendahl Gregersen forklarede under bombesagen, at PET flere gange har opsøgt ham, hvilket hans ekskæreste bekræftede.

Susanne fortalte om en anden episode, hvor det ringede på døren. Udenfor stod to mænd med politiskilte, der ville tale med Jesper Rosendahl Gregersen. Hun kaldte på ham og gik selv ud i køkkenet.

Jesper Rosendahl Gregersen inviterede politifolkene ind og satte sig med dem på altanen. Der sad nazilederen og snakkede med dem i en halv til en hel time. Hun ved ikke, hvad de snakkede om, men efterfølgende fortalte Jesper Rosendahl Gregersen, at de to mænd var fra PET.

At Jesper Rosendahl Gregersen var i efterretningstjenestens søgelys var et gennemgående tema i bomberetssagen, hvor hans forsvarsadvokat flere gange forsøgte at bore i PET's arbejdsmetoder og deres kendskab til hans klient.

I retten forklarede Jesper Rosendahl Gregersen blandt andet, at store, sorte biler, der efter hans opfattelse kom fra PET, ofte holdt parkeret ved hans lejlighed.

Da en analytiker fra PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vidnede om Den Nordiske Modstandsbevægelse og truslen fra det yderste højre, spurgte forsvarsadvokaten flere gange om PET’s kendskab til Jesper Rosendahl Gregersen, og om PET bruger store, sorte biler, som tiltalte havde beskrevet det. CTA-analytikeren afviste at svare på spørgsmålene med henvisning til sin tavshedspligt.

PET’s rolle i sagen blev offentligheden ikke meget klogere på. En detalje blev dog bekræftet i retten: Det var fire betjente fra PET, der anholdte Jesper Rosendahl Gregersen på Klampenborg station den 29. marts sidste år. De overleverede ham efterfølgende til betjente fra Nordsjællands Politi, der transporterede ham til politistationen i Helsingør.

Under anholdelsen sagde Jesper Rosendahl Gregersen til betjentene: “Det var I længe om”.

Bombetraditionen

Siden de nynazistiske miljøers fremvækst i Skandinavien op igennem firserne og halvfemserne har bomber været en fast del af deres værktøjskasse.

Den 16. marts 1992 sprang en bombe på venstrefløjsorganisationen Internationale Socialisters kontor på Nørrebro. Bomben dræbte den 29-årige socialist Henrik Christensen.

Bombedrabet er aldrig blevet opklaret, men nazister har siden mordet været mistænkt for at stå bag.

I 2013 stod en tidligere svensk nazist frem og udpegede den afdøde danske nazileder Marcel Schilf for at stå bag bomben. Marcel Schilf blev dagen efter bombeangrebet anholdt. I hans lejlighed i Birkerød fandt politiet 500 gram af sprængstoffet TATP. Schilf forklarede, at sprængstoffet blot skulle bruges til at lave kanonslag, og fik en betinget dom på 20 dages hæfte.

I 1997 blev den danske nazist Thomas Nakaba dømt for at sende tre brevbomber til politisk udpegede mål i England. Nakaba, der var medlem af den nazistiske terrorgruppe Combat 18, skød og sårede under sin anholdelse en politibetjent og blev efterfølgende idømt en fængselsstraf på otte år.

Så langt tilbage skal man dog ikke for at finde eksempler på, at NMR-medlemmer har bygget bomber. I vinteren 2016-2017 blev Sveriges næststørste by Göteborg ramt af flere eksplosioner.

Det skete, da en lille gruppe nazister fra NMR havde bygget tre bomber og brugte dem til at angribe en venstreorienteret café samt to forskellige steder, der fungerede som boliger for flygtninge. Ved et af bombeattentaterne blev en rengøringsassistent alvorligt såret.

Tre nazister fra NMR blev efterfølgende anholdt og dømt for deres roller i bombeangrebene.

Under sagen kom det frem, at den svenske efterretningstjeneste SÄPO havde haft nazisterne under overvågning i den periode, hvor de byggede og placerede de sidste to bomber.

I løbet af de senere år er flere svenske højreekstremister blevet dømt for besiddelse af store mængder sprængstoffer. Flere af de dømte har haft forbindelse til Den Nordiske Modstandsbevægelse.

På fri fod – for en stund

Den 14. august sidste år blev Jesper Rosendahl Gregersen løsladt. Det skete meget pludseligt. Dagen før nazistens varetægtsfængsling udløb og efter planen skulle forlænges i retten, blev hans advokat ringet op af politiet. Jesper Rosendahl Gregersen ville blive løsladt.

På fri fod forsøgte han at genopbygge sin tilværelse, forklarede han i retten. Han flyttede ind i lejligheden i Hundested og fik en ny samværsaftale med sine børn.

Men efter et par måneder gik det ned ad bakke for ham igen. Den 4. november ringede Jesper Rosendahl Gregersen til Halsnæs Kommune og brokkede sig over en regning, han havde fået. Da han ikke fik den hjælp, han efterspurgte, blev han truende og sagde, at han ville “sende personer, der ville smadre Borgerservice med et baseballbat og sætte ild til kommunens biler”.

Samme aften forsøgte han at indkassere en gæld fra nogle naboer. Han mente, at de skyldte ham 1200 kroner, men da han ikke kunne få mere end 300 kroner af dem, blev han vred og smadrede deres computer ved at kaste den ind i væggen.

Tre dage senere troppede han op til et møde på sit ene barns kommende skole. Han var iført skudsikker vest under sin hættetrøje, hvilket fik alarmklokkerne til at ringe hos ekskæresten. Jesper Rosendahl Gregersen sagde til Susanne, at han var begyndt at tage kokain igen, og at han lavede kriminalitet. Jesper Rosendahl Gregersen sagde desuden, at han ville have skudt Susannes far i hovedet, hvis han havde haft et skydevåben med sig, da han i februar samme år havde givet faderen de fem skarpe patroner i hånden. Alt sammen gengav Susanne detaljeret i retten i forbindelse med bombesagen.

Dagen efter mødet på skolen flyttede Susanne på krisecenter, fik hemmelig adresse og suspenderede samværsaftalen.

En uges tid senere gik Jesper Rosendahl Gregersen amok i trusler og hærværk.

Han ringede først til Susanne og indtalte en truende besked på hendes telefonsvarer: “Du har lige begået dit livs største fejl, det går ud over din mor, din far, dine onkler og Mikkel (Susannes fætter. Navnet er ændret, red.). De har fucking røven i vandskorpen. Du har lige nøjagtig en time til at rette ind. En time, Susanne!”

Tolv minutter senere ringede han til Københavns Vestegns Politi og sagde: “Hun har gjort noget rigtigt, rigtigt dumt. Hun har valgt at tage mine børn på trods af, at vi har en aftale med Statsforvaltningen. Jeg ville bare give dig information om, at hvis I ikke får hende eller nogen fra hendes familie til at kontakte mig, inden der er gået en time, så lader jeg Kalashnikoven, og så rydder jeg Herlev Midtpunkt. Er det forstået? … Det er ikke en trussel, det er et løfte”.

Så lader jeg Kalashnikoven, og så rydder jeg Herlev Midtpunkt. Er det forstået?

Fem minutter senere knuste han en rude i naboernes lejlighed med en sten og sparkede deres dør ind.

Yderligere 55 minutter senere troppede han op hos Susannes far og dennes hustru i Herlev. Han var bevæbnet med et brækjern. Faderen var ikke hjemme, men det var hustruen. Jesper Rosendahl Gregersen smadrede flere ruder i deres hjem.

To en halv time senere blev Jesper Rosendahl Gregersen igen anholdt. Under anholdelsen sagde han til politiet, at hvis Susannes far havde været hjemme på adressen, “havde jeg dræbt ham med kobenet. Hvis jeg ikke må se børnene, så vil der komme blod. Jeg vil dræbe en, for det er den eneste måde, jeg kan få ram på hende. Hvis jeg bliver løsladt, er det nemmere for mig at komme til Herlev.”

Efter anholdelsen ransagede politiet hans lejlighed. Her fandt de en springkniv, 29 gram MDMA og 93 gram amfetamin.

Jeg vil dræbe en, for det er den eneste måde, jeg kan få ram på hende.

Dagen efter, den 16. november 2019, blev Jesper Rosendahl Gregersen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Under retsmødet gentog han truslerne mod Susannes far og blev varetægtsfængslet i fire uger.

Jesper Rosendahl Gregersen har siden da siddet bag tremmer.

Hærværk og skrald

I efteråret 2019 fik NMR i Danmark massiv medieomtale. Natten til den 9. november, årsdagen for starten på de tyske novemberpogromer, der er bedst kendt som ‘Krystalnatten’, slog organisationen til mod jødiske enkeltpersoner, steder og organisationer i hele landet.

Jødiske borgere fik klistret gule davidsstjerner på postkasserne, mere end 80 gravsten på den jødiske kirkegård i Randers blev væltet og overhældt med maling i NMR’s karakteristiske grønne farve, ligesom flere andre lokaliteter med forbindelse til danske jøder blev udsat for hærværk.

Der gik ikke længe, før to NMR-medlemmer blev anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Den ene var den jyske redeleder Jacob Vullum Andersen. De blev efter flere måneders varetægtsfængsling løsladt i marts. Der er rejst tiltale i sagen, men der er ifølge Redox’ oplysninger endnu ikke berammet retsmøde.

Hærværkssagen er ikke den eneste, hvor naziorganisationens medlemmer har overtrådt loven.

Den 10. januar i år stod fire mænd fra NMR tiltalt ved Retten i Lyngby for krænkelse af husfreden. De havde smidt en bunke skrald hos Venstres daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. NMR lavede lignende aktioner flere steder i landet, blandt andet i Aalborg.

Ud af de fire tiltalte var det kun tre, der mødte op i retten i Lyngby. Christian Ryder, Anders Dahl og Martin Tillebæk Durvad, der indtil sidste år var NMR’s øverste leder i Danmark, blev hver især idømt ti dagbøder a 750 kroner. Den fjerde dømte i sagen var ikke fysisk til stede i retten. Hans navn? Jesper Rosendahl Gregersen.

Skydevåben på stribe

De fire er ikke de eneste NMR-folk med domme i bagagen. I sommeren 2019 blev naziveteranen Julius Børgesen aktiv i NMR. Han var blandt andet med, da en gruppe danske NMR-aktivister rejste til Lund i juni 2019 for at støtte deres svenske kammerater under et større uannonceret torvemøde.

Torvemødet endte med, at deltagerne kom i slagsmål med en gruppe moddemonstranter, og flere af nazisterne herefter blev anholdt for vold.

Julius Børgesen er ikke et nyt bekendtskab i den danske nazibevægelse, hvor han har været aktiv de seneste 15 år. Det seneste årti har han været aktiv i Danmarks Nationale Front (DNF), men har nu skiftet DNF ud med Den Nordiske Modstandsbevægelse, efter DNF’s aktivitet stort set er ophørt.

I 2005 stod Julius Børgesen frem som talsmand for det nynazistiske netværk Dansk Front og stod i spidsen, da netværket afholdte deres første offentligt annoncerede demonstration i Hillerød i februar 2006. Få måneder senere blev han hemmeligt varetægtsfængslet for trusler mod den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Det skete, mens Julius Børgesen fortsat var talsmand for Dansk Front.

Under ransagningen af hans bopæl fandt politiet en halvautomatisk militærriffel samt en salonriffel. Efterfølgende forklarede han, at “den eneste grund til, at jeg anskaffede mig geværerne, var, at jeg skulle kunne forsvare mig mod folk fra venstrefløjen.”

I august 2007 idømte Østre Landsret Julius Børgesen seks måneders fængsel for at opfordre til at brænde Lars Løkke Rasmussens bolig ned samt for ulovlig våbenbesiddelse.

Julius Børgesen er ikke den eneste NMR-aktivist, der har forkærlighed for skydevåben. En anden vigtig figur i organisationen er René Lysbo Duedam.

Ligesom Julius Børgesen har han været en del af Danmarks Nationale Front. I 2010 rejste han med andre af organisationens medlemmer til Rusland, hvor de besøgte den russiske naziorganisation Slavisk Union. Under besøget modtog de danske nazister kamptræning, der blandt andet bestod af taktisk fremrykning og skydetræning med både pistol, riffel og pumpgun.

Også Jacob Vullum Andersen, den jyske redeleder, der er tiltalt i Krystalnatssagen, har en historik med skydevåben. Som Redox afslørede tidligere i år blev NMR-lederen i 2018 dømt for at skyde efter en kvinde, der havde afvist hans tilnærmelser.

Selvom Jesper Rosendahl Gregersens sag er den mest voldsomme herhjemme i mange år, er han altså langtfra den eneste NMR-relaterede nazist, der enten er dømt for straffelovsovertrædelser eller har en forkærlighed for skydevåben.

Netop Jesper Rosendahl Gregersen har tidligere været nøglefiguren i planer i skydetræning for NMR’s medlemmer. Det afslørede Redox tilbage i maj 2018.

Båndet over Øresund

Den 1. maj 2018 marcherede Jesper Rosendahl Gregersen og de andre danske nazister for første gang side om side med deres svenske kammerater fra NMR. Det skete i den svenske by Ludvika under organisationens 1. maj-demonstration.

Et halvt år tidligere var den danske gren af Den Nordiske Modstandsbevægelse blevet genoplivet ved et møde i Trekantsområdet. På mødet deltog foruden en gruppe danske sympatisører, der snart skulle komme til at udgøre den danske gren af NMR, også organisationens øverste leder Simon Lindberg. Med sig havde han en gruppe centrale aktivister fra Skåne-afdelingen, det såkaldte ‘Näste 3’ (‘Rede 3’).

Den 30. juni 2018 gennemførte NMR sit første torvemøde i Danmark. Det blev afholdt i Helsingør og havde 13 deltagere, heraf fire svenskere fra den skånske afdeling. Jesper Rosendahl Gregersen deltog i arrangementet og brugte efterfølgende et fotografi derfra som profilbillede på det sociale medie VK.

Et par uger tidligere havde NMR i Danmark gennemført deres interne sommertræf, der kaldes ‘Aktivistdagene’. Det foregik i en spejderhytte udenfor Nyborg, der til lejligheden var udsmykket med organisationens bannere, faner og et stort hagekorsflag.

Under ‘Aktivistdagene’ hørte deltagerne taler fra de danske redeledere samt fra den nordiske leder Simon Lindberg. Igen var flere af de skånske medlemmer til stede. De underviste de danske nazister i kampsport, både med og uden kniv. Derudover stod programmet på bueskydning og fysiske test.

Jesper Rosendahl Gregersens formentlig sidste møde med den svenske leder fandt sted den 27. januar 2019. Her var han sammen med andre nøglefigurer i den danske afdeling i Sverige for at deltage i den betydeligt større svenske udgave af ‘Aktivistdagene’. Her deltog nazister fra hele Skandinavien.

Selvom Jesper Rosendahl Gregersen blev fængslet i marts 2019, fortsatte det tætte dansk-svenske samarbejde. Den 6. april marcherede NMR igennem Københavns gader, og 1. maj deltog en dansk delegation i organisationens 1. maj-demonstration i Kungälv nær Göteborg.

"Særligt følsomme oplysninger"

Retssagen mod Jesper Rosendahl Gregersen startede ikke helt som planlagt.
Tirsdag den 12. maj klokken kvart over ni sad dommeren, to domsmænd, forsvareren, anklageren, politiets efterforsker og en håndfuld journalister klar i retssal 1 i Retten i Hillerød.

Jesper Rosendahl Gregersen var der bare ikke. På grund af en misforståelse i Kriminalforsorgen var transporten af Jesper Rosendahl Gregersen blevet bestilt til Politigårdens Fængsel og ikke til Vestre Fængsel, hvor han sad varetægtsfængslet i sagen om trusler mod Susanne og hendes familie.

Nordsjællands Politi måtte derfor sende en patruljevogn fra Gentofte til København for at hente Jesper Rosendahl Gregersen, hvorefter sagen endelig kunne starte ved frokosttid.

Omkring klokken 11.30 tog Jesper Rosendahl Gregersen, iført joggingtøj og badetøfler, plads på anklagebænken.

Sagen nåede dog ikke at komme i gang, før den blev afbrudt. Nazistens forsvarsadvokat Rasmus Nikolaj Sølberg startede nemlig med at begære dørlukning for hele retssagen med henvisning til, at der under retssagen ville blive fremlagt særligt følsomme oplysninger om hans klient. Det var blandt andet det tidligere omtalte afskedsbrev og afhøringen af Susanne, han henviste til.

Noget atypisk argumenterede han også for dørlukning af hensyn til Politiets Efterretningstjeneste, da han havde planer om at bore i tjenestens arbejdsmetoder.

Både anklagemyndigheden og de tilstedeværende journalister protesterede kraftigt mod advokatens anmodning. Efter få minutter måtte retsmødet således sættes på pause, mens dommeren og de to civile domsmænd forlod retssalen for at afgøre spørgsmålet. De kom kort efter tilbage og meddelte, at forsvarerens begæring blev afvist. Til gengæld blev der nedlagt referatforbud mod dele af afskedsbrevet.

Efter forsinkelserne startede anklager Jesper Holm retsmødet med at præsentere sagen, den såkaldte forelæggelse. Her gennemgik han planen for retsmøderne og opridsede, hvilke juridiske stridspunkter han forudså. Derefter læste han det 15 tiltalepunkter lange anklageskrift op.

Jesper Rosendahl Gregersen erklærede sig skyldig i de fleste mindre punkter. Hans forsvarer sagde, at den tiltalte erkendte indehavet af narkotika, strømpistoler, et sværd og en lanse. Samtidig bestred han, at to genstande, som politiet havde anført som projektiler, skulle være ulovlige. Jesper Rosendahl Gregersen mente, at der i virkeligheden var tale om lovlige pilespidser.

Derudover bestred forsvareren også, at den ene strømpistol skulle være ulovlig, da der var tale om et uskadeligt stykke legetøj. Forsvareren havde ved et uheld givet sig selv stød med legetøjet, da han ventede på, at Jesper Rosendahl Gregersen blev transporteret til retten, og senere samme dag demonstrerede den tiltalte nazist, hvordan han kunne give sig selv stød i halsen, uden at det gjorde ondt.

Jesper Rosendahl Gregersen nægtede sig skyldig i sagens tre mest alvorlige tiltalepunkter. Det var de tre punkter, der omhandlede forsøg på at fremstille et skydevåben og forsøg på at fremstille en fjernbetjent bombe samt at have forsæt til at bringe bomben til sprængning på et ukendt sted og tidspunkt.

Ingen afstandtagen

Den Nordiske Modstandsbevægelses medlemmer har igennem mere end 20 år trukket et blodigt spor efter sig. De er gentagne gange blevet dømt for hærværk, ulovlig våbenbesiddelse, vold, bombefremstilling og drab på politiske modstandere og minoritetsgrupper. Det er organisationens faste praksis, at de ikke tager afstand fra gerningsmændene.

I september 2016 gennemførte den finske afdeling af NMR et torvemøde i Helsinki. De blev mødt med protester, og den 28-årige antiracist Jimi Karttunen kaldte nazisterne for “racistklovne”. Et NMR-medlem angreb Jimi Karttunen med et flyvespark. Karttunen pådrog sig en alvorlige hovedskade og døde seks dage senere.

Kort efter torvemødet i Helsinki publicerede NMR en artikel, der indeholdte en video af Jimi Karttunen, der lå blødende på jorden. NMR kommenterede på episoden:

“På grund af bandeord, råb og trusler blev en af vores aktivister nødt til at give hurtig irettesættelse.”

NMR-medlemmet blev ved en senere retssag dømt for grov vold og fik en over to år lang fængselsstraf, men blev samtidig frifundet for at have forvoldet Jimi Karttunens død.

Den Nordiske Modstandsbevægelses øverste leder Simon Lindberg tildelte efterfølgende NMR-medlemmet en udmærkelse for det, han havde været igennem. I samme forbindelse afviste Lindberg at tage afstand fra NMR-medlemmet og volden. Han sagde til det norske statsmedie NRK:

“Jeg vil have, at mine aktivister altid forsvarer sig selv, sine kammerater og deres ære. Ham, som uddelte sparket, er et vældig godt og loyalt menneske.”

At Den Nordiske Modstandsbevægelses ledelse ikke vil tage afstand fra medlemmerne eller deres voldshandlinger er ikke enestående.

Da de svenske NMR-folk blev sigtet for bombesprængningerne i Göteborg i vinteren 2016-2017, afviste organisationen i sin officielle udtalelse at stå bag bombesprængningen:

“Den Nordiske Modstandsbevægelse er en politisk kamporganisation og bedriver ikke denne type aktiviteter. Hvis vi havde anvendt eller fremmet sprængninger af bogcaféer, havde det været umuligt for os at fortsætte med at bedrive lovlig politisk virksomhed, da havde vi alle siddet bag lås og slå.”

Om den sigtede mand skrev organisationen:

"Uanset om manden fortsat er medlem af Modstandsbevægelsen eller ej, så anser vi ham for at være en god person, som altid har stillet op for organisationen".

Det er fast praksis for Den Nordiske Modstandsbevægelse altid at understrege, at det ikke er organisationen, der står bag de ulovlige aktiviteter, men de tager aldrig afstand fra de involverede medlemmer. Præcis samme rutine blev brugt i sagen mod Jesper Rosendahl Gregersen.

Samme morgen som retssagen startede, publicerede NMR’s danske afdeling en tekst om tiltalen mod Jesper Rosendahl Gregersen. Her bekræfter organisationen, at Gregersen har været tilknyttet organisationen, men forklarer ligeledes, at han ikke længere er det.

Derudover skriver de:

“Mens tiltalte var aktiv i Modstandsbevægelsen, gav han ikke udtryk for den slags tendenser, men det kommer ikke bag på mig skulle det være sandt, at han har arbejdet på at lave en bombe at tilværelsen i dette nuværende dysfunktionelle samfund, med den åbenlyse antihvide propaganda, den massive masseindvandring, den homofile agenda og kulturmarxismens undergravende magt, kan radikalisere et menneske.”

De følger den svenske strategi til punkt og prikke ved at understrege, at organisationen ikke har været involveret i de ulovlige aktiviteter.

“Den Nordiske Modstandsbevægelse er en civil og lovlig modstandsbevægelse. At planlægge offensive, voldelige handlinger strider mod vores regler”.

"Kampen kræver mere end ord"

Det svenske medie Expo har tidligere kortlagt Den Nordiske Modstandsbevægelses medlemmer i Sverige og fundet ud af, at over halvdelen af de aktive medlemmer var dømt for kriminalitet, mens en fjerdedel var dømt for vold eller ulovlig våbenbesiddelse.

Den høje voldsparathed er ikke et tilfælde. Det er en kultur, der dyrkes i organisationen. Medlemmerne opfordres til at bruge vold og uddannes i, hvordan de skal “agere på gaden”, hvis der opstår “konfrontationer”. Ved organisationens interne arrangementer trænes der kampsport, både med og uden kniv. I en periode blev der solgt knive med organisationens logo og budskabet “Kampen kræver mere end ord” påtrykt. Flere af disse knive er efterfølgende blevet konfiskeret af politiet, blandt andet i forbindelse med drabssager.

I organisationen anses det for at være sundt for mænd at interessere sig for våben. Denne interesse afspejles da også på medlemmernes straffeattester, der især indeholder domme for at bære kniv på offentligt tilgængelige steder, men også grovere våbenlovsovertrædelser vedrørende skydevåben.

De senere år har en ny våbentendens gjort sig gældende i Den Nordiske Modstandsbevægelse. Adskillige medlemmer har fremstillet hjemmelavede skydevåben, de såkaldte “slam bang shotguns”, der også kaldes “rørvåben” eller “rørvåben”, som de også kaldes. Det var præcist et sådant, som Jesper Rosendahl Gregersen blev tiltalt for at forsøge at fremstille.

Våbnet er et meget simpelt skydevåben, der kan laves med almindeligt værktøj og ud af materialer, der kan købes i byggemarkeder. Rørvåben er blevet så udbredt i Den Nordiske Modstandsbevægelse, at den svenske efterretningstjeneste SÄPO i forbindelse med en retssag i 2018 udarbejdede en hemmeligstemplet rapport om NMR's besiddelse af våbentypen.

I rapporten lød det blandt andet: "Ifølge SÄPO’s bedømmelse er fremstilling af skydevåben af rørmodel et udbredt fænomen blandt medlemmer i Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR). Lignende våben, komplette eller ufuldstændige, er fundet ved husransagninger ved flere mistænkte personer i organisationen".

P.t. verserer der en retssag i Stockholm mod flere tidligere ledende medlemmer af NMR, der blandt andet er tiltalt for at være i besiddelse af et rørvåben i deres lejlighed.

"Jeg er nationalsocialist"

På førstedagen for retssagen indtog Jesper Rosendahl Gregersen stolen i midten af retslokalet, mens hans forsvarsadvokat fortalte, at hans klient gerne ville afgive forklaring. Det var første gang, da han under sin varetægtsfængsling og efterforskningen af sagen ikke har ønsket at lade sig afhøre af politiet.

Anklageren spurgte først ind til forholdet mellem Jesper Rosendahl Gregersen og Susanne. Han bekræftede, at de to ligger i konflikt, og sagde, at han ‘hader hende som pesten’.

Derefter spurgte anklageren ind til Den Nordiske Modstandsbevægelse. Efter første spørgsmål om organisationen svarede Jesper Rosendahl Gregersen: “Jeg hverken kan, vil eller må udtale mig”.

Anklageren læste en sms højt, som Jesper Rosendahl Gregersen havde sendt den 22. januar 2019. I beskeden spurgte den tiltalte nazist sin ven Jim, om Jim ville med ud på aktion om aftenen, hvilket Jim ikke kunne den pågældende dag.

Da anklageren opfølgende spurgte, hvilken aktion der var tale om, svarede Jesper Rosendahl Gregersen, at det var for “organisationen”. Da anklageren spurgte, hvilken organisation, svarede Gregersen igen: “Jeg hverken kan, vil eller må udtale mig”.

Det mønster gentog sig mange gange i løbet retssagen.

Selvom han var meget forbeholden i forhold til at udtale sig om Den Nordiske Modstandsbevægelse, sagde Jesper Rosendahl Gregersen stolt om sig selv: “Jeg er nationalsocialist... konservativt orienteret” og “jeg er provokatør”.

Under retssagen gennemgik anklageren en lang række søgninger, som Jesper Rosendahl Gregersen havde foretaget i månederne op til anholdelsen. De handlede blandt andet om den israelske og amerikanske ambassade i Danmark samt om en række sjællandske rådhuse.

Kortlagde LGBT-miljø

På hans computer lå også et Word-dokument, hvori han havde kortlagt LGBT-klubber og -steder i København. Kortlægningen talte blandt andet ‘lgbt community in denmark’, ‘gay cph nightclub’, ‘vela nightclub’, ‘homoware.dk’, ‘Mens bar’, ‘jailhouse’, ‘Aalborg Pride’, ‘Kbh pride’, ‘gay Amigo sauna’, ‘happy cph’, ‘My gay venture’, ‘the danish aids foundation’, ‘SLM Cph’, ‘LGBT Danmark’, ‘Wonderful Copenhagen’, ‘Aids-Linien’.

Den omfattende kortlægning var dog ikke til brug for bomben, sagde Jesper Rosendahl Gregersen i retten. Han forklarede, at NMR skulle bruge oplysningerne til aktivisme:

“Drengene ville gerne vide, hvor man kunne sætte ‘knus homolobbyen’-materiale op.”

Lige netop LGBT-organisationer og enkeltpersoner har været blandt de fjender, som NMR oftest har agiteret og aktioneret mod. Ved en tidligere lejlighed er ruten for Copenhagen Pride blevet overklistret med organisationens propaganda, ligesom de har aktioneret mod LGBT-cáféen Lambda i Odense.

Anklageren dokumenterede også en lang række andre internetsøgninger, som var foretaget på tiltaltes computer. De omhandlede blandt andet videoer af og opskrifter på hjemmelavede skydevåben, inklusive konkrete guides til hvordan man bygger de såkaldte ‘slam bang shotguns’.

Jesper Rosendahl Gregersen forklarede søgningerne med, at han er våbeninteresseret, og tilføjede, at han var medlem af en skydeklub i Hundested.

Anklageren dokumenterede også en lang række jernrør og en håndskrevet indkøbsliste til slam bang shotguns, der blev fundet under ransagningen i Jesper Rosendahl Gregersens hjem. Flere af de fundne jernrør havde små påsvejsninger. Jesper Rosendahl Gregersen afviste, at der var tale om dele til et våben, og forklarede, at rørene blot var svejseprøver.

En del andre internetsøgninger omhandlede glødetråd, detonatorer og tekniske komponenter til en garageportsåbner, som var helt central i bombesagen. Da politiet ransagede Jesper Rosendahl Gregersens lejlighed, fandt de et elektronisk kredsløb med en fjernbetjent garageportsåbner. Fjernbetjeningen kunne aktivere kredsløbet på 150 meters afstand.

I retten kom det frem, at Forsvarets Ammunitionstjeneste (EOD) havde rekonstrueret kredsløbet og testet det. I retten blev der fremlagt videoer, der viste, hvordan EOD testede kredsløbet ved at antænde to forskellige ladninger krudt. Medarbejdere fra EOD vidnede i retten og forklarede, hvordan man kunne bruge kredsløbet som antændelsesmekanisme til krudt og andre primitive sprængladninger, for eksempel sprængstoffet TATP.

Jesper Rosendahl Gregersen forklarede, at han havde lavet kredsløbet med henblik på at kunne antænde fyrværkeri på afstand. Han afviste desuden, at der var tale om en mekanisme, der havde noget med bombefremstilling at gøre, og sagde:

“Hvis jeg ville bygge en bombe, havde jeg lavet en portion ANFO (sprængstof, red.) og skilt en mobiltelefon ad.”

Han fortsatte:

“Jeg er mange ting, men bombemand er jeg ikke. Men jeg kan godt finde ud af at lave dem.”

Nedgang og opsving

I månederne efter Krystalnats-aktionerne, fængslingerne og den massive mediebevågenhed faldt aktivitetsniveauet i NMR markant. Det skyldtes blandt andet, at organisationens øverste leder trak sig efter at have tilbudt Redox at kaste organisationen ud i intern uro.

Men efter løsladelsen af de to fængslede fra Krystalnats-aktionerne er organisationen begyndt at røre på sig igen. I forbindelse med Adolf Hitlers fødselsdag 20. april var organisationen på gaden med propaganda i en række byer landet over, og det samme gjorde sig gældende natten til 1. maj.

Til gengæld har NMR ikke gennemført større forsamlinger i det offentlige rum siden deres demonstration i april 2019. Her marcherede 85-90 nazister uannonceret igennem det centrale København. Langt hovedparten var svenskere. Redox’ optælling viser, at det danske deltagerantal lå på 12-15 personer.

Sidste sommer blev den svenske moderorganisation ramt af en voldsom splittelse, da en række nøglefigurer brød ud af NMR og dannede Nordisk Styrka. Konflikten har svækket NMR i Sverige betydeligt, men i Danmark var det kun ganske få medlemmer, der gik med over i den nye organisation.

Selvom Nordisk Styrka også ejer et dansk domæne, har organisationen hidtil ikke været aktive offentligt i Danmark.

To fængselsdomme på få måneder

Efter truslerne mod ekskæresten Susannes familie blev Jesper Rosendahl Gregersen varetægtsfængslet i midten af november sidste år. Han forblev bag tremmer under sagen, da den kom for retten i Glostrup i januar i år.

Anklageskriftet indeholdt 16 forskellige forhold, først og fremmest hærværk og trusler. Han blev dømt for de 15. Retten takserede den samlede sag til ét års fængsel, blandt andet fordi der under anholdelsen af Jesper Rosendahl Gregersen i november sidste år blev fundet 93 gram amfetamin og 29 gram MDMA, som han opbevarede med henblik på videresalg.

Sagen er anket og bliver behandlet i Østre Landsret i juni.

Fire måneder senere skulle bombesagen så afgøres. Det skete tirsdag den 19. maj.

Også her blev Jesper Rosendahl Gregersen dømt for det meste af anklageskriftet, blandt andet for forsøg på produktion af en fjernstyret bombe og et skydevåben i form af en ‘slam bang gun’. Retten afviste således hans forklaring.

Til gengæld blev han frifundet for det punkt i anklageskriftet, der handlede om at ville bringe bomben til sprængning på et ukendt sted og tidspunkt.

Retten takserede topnazistens våbenproduktion til tre års fængsel.

Denne artikel har oprindeligt været bragt på redox.dk