Et enigt byråd i både Aalborg og Albertslund Kommune mener, at regeringen skal suspendere budgetloven i 2021. Det samme gør et flertal af politikerne i Horsens Kommune.
Budgetloven og dens sanktioner forhindrer langsigtede og fornuftige investeringer i velfærd.
Helena Mikkelsen, FOA
Kommunalpolitikerne opfordrer Kommunernes Landsforening til at rejse kravet om at suspendere budgetloven i de igangværende forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2021.
I alle tre kommuner er det Enhedslisten, der har taget initiativ til at stille forslag om, at kommunen skal arbejde for, at budgetloven bliver suspenderet.
– Coronakrisen har ført til et efterslæb i sundhed og velfærd, og den har medført arbejdsløshed. Derfor kalder situationen på yderligere svar. Konkret er der brug for, at kommuner og regioner til næste år kan skrue op for velfærden og sundheden. Det kræver et løft ved økonomiforhandlingerne og en suspension af budgetloven, siger Jette Gottlieb, Enhedslistens kommunalordfører i en pressemeddelelse.
Skrappe sanktioner
Budgetloven blev vedtaget i 2012 som en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt. Budgetloven pålægger politikerne at holde de offentlige udgifter i en meget stram snor og hvert år fastlægge lofter over udgifterne i kommuner, regioner og staten for de kommende fire år.
Overholdes udgiftslofterne ikke, vanker der hårde økonomiske sanktioner. Af frygt for sanktioner ser vi år efter år, at kommunerne bruger mindre på velfærd, end de egentlig må. For nylig viste regnskabstal fra 2019, at kommunerne havde brugt 1,4 milliarder kroner mindre på velfærd end aftalt med regeringen.
Må ikke bruge egne penge
Med den udligningsreform, der for nylig blev opnået enighed om, får en række kommuner ekstra penge. Men budgetloven vil forhindre nogle af de kommuner i at bruge de ekstra penge, påpeger Per Clausen, der er medlem af Aalborg Byråd for Enhedslisten.
– Udligningsreformen giver et økonomisk løft til Aalborg Kommune på 265 millioner kroner i 2021 og 2022. Dette løft bør bruges på at rette op på velfærden og investere i grøn omstilling, klimaløsninger og øget beskæftigelse. Desværre kan de økonomiske rammer og sanktioner over for kommunerne, som er en konsekvens af budgetloven, forhindre disse investeringer i fremtiden, siger Per Clausen.
– Budgetloven betyder, at kommunerne samlet set ikke må bruge flere penge, end før staten tilførte kommunerne flere penge i forbindelse med udligningsreformen. Derfor skal enhver forbedring i Aalborg modsvares af forringelser i andre kommuner, hvis budgetloven ikke suspenderes i 2021 eller at sanktionerne overfor kommunerne i det mindste lempes, tilføjer han.
Per Clausen mener, at lofterne over både anlægsudgifter og serviceudgifter bør suspenderes i 2021, eller at der i det mindste skal være mulighed for at overskride lofterne med samlet set op til seks milliarder kroner uden, at kommunerne straffes.
I Horsens Kommune var det et flertal bestående af Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, der stemte forslaget om at suspendere budgetloven igennem. Venstre, Konservative og Liberal Alliance var imod.
I en række kommuner som for eksempel Gentofte, Lejre og Ballerup er forslaget om at suspendere budgetloven blevet stemt ned.
Heller ikke i Svendborg Byråd var der opbakning til forslaget. Her kunne kun skaffes enighed om en opfordring til, at det skal sikres, at kommunerne kan bruge flere penge på velfærd.
Heller ikke i Odense Byråd var der opbakning til at foreslå suspension af budgetloven. Her endte politikerne med at nøjes med at foreslå, at anlægsloftet bliver suspenderet i 2021.
KL's krav
Det er et af de krav, Kommunernes Landsforening (KL) har rejst fra starten af økonomiforhandlingerne med regeringen.
På grund af coronakrisen har regeringen suspenderet anlægsloftet for 2020, så kommuner og regioner kan fremskylde investeringer i byggeri og dermed være med til at sikre beskæftigelse.
Regeringen har også benyttet sig af muligheden for helt ekstraordinært at undtage de coronarelaterede udgifter i kommuner og regioner fra udgiftslofterne i budgetloven, så de mange ekstra penge, der er brugt de seneste måneder, ikke skal findes ved nedskæringer på andre områder.
Ud over suspendering af anlægsloftet er KL gået til forhandlingerne med regeringen med krav om en større ramme til serviceudgifterne, fuld dækning af alle ekstra udgifter til coronaepidemien samt finansiering af de stigende udgifter til dagpenge og kontanthjælp på grund af coronakrisen.
Det er de krav, som flere kommuner altså ønsker skærpet. Det samme gør en række af de fagforeninger, der repræsenterer de offentligt ansatte.
Fagforeninger i aktion
I dag torsdag var der en faglig markering i København for kravet om at suspendere både budgetlov, serviceloft og anlægsloft i 2021.
En gruppe tillidsfolk mødte op klokken 13 med faner og bannere på Christiansborg Slotsplads for at sende et klart signal til regeringen og Kommunernes Landsforening om deres forventninger til de igangværende forhandlinger.
Bag arrangementet stod Initiativet "Skrot Budgetloven", der samler 20 faglige og sociale organisationer, hovedsageligt fra hovedstadsområdet.
Helena Mikkelsen, forbundssekretær i fagforbundet FOA, var en af talerne på markeringen. Hun understregede betydningen af, at den offentlige sektor ikke vender tilbage til situationen fra før coronakrisen med konstante nedskæringer på velfærden, nu hvor samfundet åbner op igen.
– Hvis coronakrisen har lært os én ting, er det, at vi er alt for sårbare, når den offentlige sektor udsættes for voldsomme besparelser. Hvis man i det daglige arbejder så tæt på et nødberedskabsniveau, at der kun er plads til at gøre det absolut nødvendige, så skal der ikke meget til at vælte læsset, slog Helena Mikkelsen fast.
Hun pegede blandt andet på rengøringsområdet, der i årevis har været udsat for massive nedskæringer, men som vi allesammen har oplevet betydningen af under coronaepidemien.
– Der skal investeres i den offentlige sektor. Men problemet er, at budgetloven og dens sanktioner forhindrer langsigtede og fornuftige investeringer i velfærd. På trods af at kloge investeringer kommer mange gange igen og derfor giver god mening, så hænger budgetlovens trusler om sanktion som en sort sky over den offentlige velfærd. Derfor skal vi have et opgør med budgetloven, erklærede Helena Mikkelsen.
Også formanden for forældreorganisationen FOLA holdt tale. Hun argumenterede for helt at skrotte budgetloven og hæve rammen for serviceudgifter markant og rettede samtidig en skarp kritik af finansminister Nicolai Wammen for at kræve, at kommunerne selv skal finansiere en del af de stigende udgifter til flere børn og ældre ved at spare på konsulentudgifterne.
En af deltagerne i markeringen foran Christiansborg var Michala Bovien, der er pædagog og fællestillidsrepræsentant.
– Det er et problem med budgetloven, at kommunerne ikke tør bruge de penge, der er sat af til velfærd, af frygt for at komme til at overskride budgettet og blive straffet. Det betyder, at kommunerne ikke engang bruger de penge, som de må bruge, og så siger regeringen, at når kommunerne ikke engang bruger de afsatte penge, er der jo ikke brug for flere penge, konstaterer Michala Bovien.
– Derfor kræver vi, at budgetloven suspenderes i 2021. Allerhelst ser vi den helt skrottet. Budgetloven er en konsekvens af, at Danmark gik med i EU's finanspagt, hvad vi slet ikke havde behøvet at gøre, da vi ikke er med i euroen, tilføjer hun.
Evaluering udskudt
Den planlagte evaluering af budgetloven er flere gange blevet udskudt. Efter planen skal den nu finde sted engang efter sommerferien.
Økonomiaftalerne forventes at ligge klar i løbet af de kommende dage.
>> LÆS OGSÅ: Sammenbrud i forhandlinger om sygehusenes økonomi
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
