24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Historien om en forudsigelig skandale

Analyse

Historien om en forudsigelig skandale

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev fra sin fødsel stækket af politikerne. Havde det ikke været for en eller flere whistleblowere, havde skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste sandsynlig fortsat under radaren hos kontroltilsynet.

Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet. Politikerne var advaret om det tandløse tilsyn, de var i gang med at oprette. Allerede da Folketinget nedsatte udvalget, blev politikerne advaret om, at man var i gang med at oprette et tandløst kontrolorgan uden handlemuligheder.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det var til at forudse, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i årevis ulovligt har kunnet masseovervåge borgerne bag om ryggen på det kontrolorgan, der er sat i verden for at holde øje med de to efterretningstjenester.

Da Folketinget i 2013 oprettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), advarede Institut for Menneskerettigheder, Amnesty, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retssikkerhedsfonden og flere andre organisationer og eksperter mod, at det nye tilsyn manglede tænder til at kunne gennemføre en effektiv kontrol.

Flertallet i Folketinget sad advarslerne fra organisationer og eksperter overhørig og afviste at oprette et mere magtfuldt kontrolorgan.

Menneskeretsorganisationer, advokater og eksperter krævede blandt andet, at TET skulle kunne stille konkrete krav, som PET og FE skal efterleve.

Institut for Menneskerettigheder advarede i 2013 i sit høringssvar til Folketinget forud for oprettelsen af TET om, at rammerne for tilsynet ikke lever op til de internationale anbefalinger for en uafhængig og effektiv kontrol med efterretningstjenesterne i et moderne retssamfund.

Menneskeretsinstituttet opfordrede politikerne til ikke at begrænse tilsynet til kun at kontrollere en lille del af efterretningstjenesternes arbejdsområde – nemlig behandling af personoplysninger. Men at tilsynet også fik ret til at kontrollere hele PET's og FE's virksomhed – det vil sige brug af agenter, hemmelige ransagninger, aflytning, samarbejde med fremmede efterretningstjenester og så videre.

Institut for Menneskerettigheders (IMR) foreslog i sit høringssvar en række konkrete tiltag som for eksempel, at tilsynet skulle udpeges af Folketinget og ikke af justitsministeren. At tilsynet skulle afgive beretning til Folketinget og ikke kun til justitsministeren. At tilsynet skulle kunne afgive påbud og forbud, modtage indberetninger om fejl og ulovligheder og have et stærkt sekretariat.

Også Amnesty, Retssikkerhedsfonden og Retspolitisk Forening kritiserede enstemmigt, at tilsynet ikke ville få sanktionsmuligheder overfor PET og FE, hvis tilsynet skulle opdage, at de to efterretningstjenester foretog ulovligheder.

Ville ikke give tilsyn tænder

Men flertallet i Folketinget sad advarslerne fra organisationer og eksperter overhørig og afviste at oprette et mere magtfuldt kontrolorgan. Den 1. januar 2014 kunne det stærkt stækkede tilsyn begynde sit arbejde.

Tilsynet består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. Tilsynet skal kontrollere, at PET og FE indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Tilsynet kan foretage stikprøvekontroller hos PET og FE og kræve skriftlige udtalelser fra PET og FE. Herudover kan tilsynet bede justitsministeren udlevere oplysninger om eksempelvis, hvor mange gange PET har indhentet private oplysninger om borgerne fra offentlige myndigheder.

Politikerne gav ikke tilsynet ret til at kontrollere PET's og FE's brug af agenter og brug af tvangsindgreb som aflytning, overvågning og så videre.

Tilsynet fik heller ikke mulighed for at afhøre PET-ansatte eller kontrollere PET's brug af agenter, hemmelige ransagninger og overvågning af borgernes telefon og internet. 

Kontroltilsynet blev begrænset til blot at holde sig orienteret og komme med sin mening. Både PET og FE kan til enhver tid nægte at følge tilsynets henstillinger. Det blev faktisk skrevet ind i loven, at PET og FE ikke behøver at rette sig efter tilsynets henstillinger.

Konsekvensen er, at Danmark – stik imod anbefalingerne fra både Institut for Menneskerettigheder og Amnesty – fortsat ikke har en uvildig instans, hvor juridiske eksperter kan vurdere, om PET og FE eksempelvis overholder folkeretten og dansk lovgivning, når tjenesten bruger civile agenter, foretager hemmelige ransagninger og aflytninger og udleverer oplysninger om danskere og udlændinge til fremmede magters efterretningstjenester.

Afhængig af whistleblowere

Det var da heller ikke tilsynet selv, der opdagede den aktuelle skandale om FE's ulovlige overvågning og udlevering af rådate. Skandalen er kun kommet for dagens lys, da TET i november 2019 blev kontaktet af én eller flere whistleblowere, der forsynede tilsynet med et "omfattende og hidtil hemmeligholdt materiale".

Skandalen begyndte at rulle i sidste uge, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte en pressemeddelelse.

Her fremgik det blandt andet, at efterretningstjenesten ifølge tilsynet ad flere omgange har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og vildledt tilsynet om tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger. Det skal være sket siden 2014, hvor tilsynet blev oprettet.

Tilsynet påtalte desuden, at det indleverede materiale indikerede, at efterretningstjenesten i strid med dansk lovgivning har indhentet og videregivet en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere. Det skulle være sket før 2014.

Skarp kritik fra tilsyn

Tilsynet med Efterretningstjenesterne retter en skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kontroltilsynet vurderer, at "det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere".

Ifølge tilsynet peger materialet på, at ledende ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste har tilbageholdt oplysninger eller direkte talt usandt overfor tilsynet, der ifølge loven har krav på at få indblik i FE's behandling af personoplysninger.

Herudover kan FE have spioneret mod borgere bosat i Danmark, hvilket som udgangspunkt ikke er tilladt for FE.

Offentligheden har kun fået en flig af skandalens omfang og tilsynets kritik at se. Det er nemlig kun en fire sider lang pressemeddelelse, som tilsynet har sendt ud, der er offentligt tilgængelig.

Tilsynet har herudover afleveret en rapport i fire bind til forsvarsminister Trine Bramsen med tilsynets konklusioner og anbefalinger.

Tilsynet retter også en generel kritik mod, at "der i FE's ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol."

Og så fremgår det af pressemeddelelsen, at "FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet."

En forudsigelig skandale

Tilsynet fik fra sin fødsel kun mulighed for at føre tilsyn med PET’s og FE's registrering og behandling af personoplysninger.

PET's og FE's øvrige virksomhed – eksempelvis brug af hemmelige agenter og meddelere, hemmelige ransagninger og aflytninger og PET's samarbejde med fremmede staters efterretningstjenester – ligger udenfor tilsynets kontrol.

FE har ifølge tilsynet "ad flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger".

"Resultatet af disse gentagne brud på den lovbestemte orienteringspligt er, at den legalitetskontrol, som tilsynet i henhold FE-loven er pålagt at udføre, og som bidrager til legitimeringen af FE's virksomhed, ikke fungerer efter hensigten."

300.000 færre kroner til kontrol

Det er ikke kun "tænder", som det lille tilsyn på fem mand samt et sekretariat mangler.

Tilsynet mangler også økonomiske ressourcer, hvis man skal være i nærheden af at kunne matche de to enorme efterretningstjenester, der vokser år for år.

Men Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan se frem til endnu færre midler til sit kontrolarbejde: På finansloven er bevillingen til tilsynet skåret ned med 300.000 kroner frem mod 2023.

Til sammenligning var der afsat 880 millioner kroner til Politiets Efterretningstjeneste i 2019. Det er en stigning på 58 procent på fem år. Siden den 11. september 2001 er antallet af PET-ansatte vokset eksplosivt.

Forsvarets Efterretningstjeneste har i dag et budget på 975 millioner kroner. Det er en stigning på 44 procent siden 2014.

Mere og mere magt

Det lille tilsyn skal altså forsøge at kontrollere to stadigt voksende efterretningstjenester, der de seneste år desuden har fået en række nye magtbeføjelser.

Med de to terrorpakker – der blev vedtaget i 2002 og 2006 – fik de to efterretningstjenester udvidet deres magt betydeligt, og samtidig blev domstolskontrollen svækket.

PET fik ret til at indhente fortrolige, private oplysninger om borgerne fra andre forvaltningsmyndigheder, uden anden begrundelse end at oplysningerne kan have betydning for PET's arbejde.

Tidligere skulle PET redegøre for, hvilke væsentlige samfundsmæssige interesser der begrundede, at man ønskede at tilsidesætte den grundlæggende beskyttelse af borgerens ret til privatliv.

Den offentlige myndighed kan ikke nægte at udlevere oplysningerne eller kræve en dommerkendelse. PET behøver ikke engang at identificere de personer, det drejer sig om, men kan nøjes med at bede om oplysninger om alle, som har henvendt sig i en bestemt periode.

Herudover fik Politiets Efterretningstjeneste ret til med blot én dommerkendelse på en terrormistænkt at overvåge alle i hans/hendes omgangskreds – heriblandt også ikke-mistænkte personer som familie og venner. Eneste krav er, at den terrormistænkte kan tænkes at benytte disse personers telefoner eller computere. Tidligere krævede det, at der blev indhentet en dommerkendelse.

PET fik ret til at gennemføre hemmelige ransagninger i terrorsager, som holdes hemmelige for den, hvis hjem eller computer eller mobiltelefon ransages.

Internetudbydere blev forpligtet til at registrere og gemme al datatrafik i et år bagud. PET fik ret til med en enkelt dommerkendelse at udføre såkaldt "teleobservation" – det vil sige, at man hele tiden registrerer, hvor en bestemt mobiltelefon befinder sig i forhold sendemasterne.

PET fik også ret til – med en dommerkendelse – at installere et snifferprogram, som kan aflæse alt, hvad der foregår i en computer, uanset om det sendes eller ej.

I 2013 fik PET og FE ret til at indhente passageroplysninger fra flyselskaber.

De øgede magtmidler til PET og FE taler for, at kontroltilsynet også burde få øget deres beføjelser for at se de hemmelige tjenester efter i kortene.

I dag er PET's og FE's brug af agenter ikke underlagt nogen form for kontrol. Både PET og FE kan bruge agenter uden forudgående retskendelse. De to hemmelige tjenesters brug af agenter er reguleret af ikke-offentliggjorte retningslinjer.

Kræver mere kontrol

Tilsynet med Efterretningstjenesterne kræver da også at få bedre muligheder for at udføre sit kontrolarbejde.

I den pressemeddelelse, som tilsynet sendte ud i forbindelse med den seneste skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste, kommer tilsynet med en række konkrete forslag til, hvordan kontrollen med PET og FE kan styrkes.

Tilsynet opfordrer blandt andet politikerne til at give tilsynet ret til at afhøre ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste samt indføre en whistleblowerordning, hvor ansatte sikkert kan indberette mulige ulovligheder uden at skulle frygte repressalier.

Institut for Menneskerettigheder bakker op om, at tilsynet får bedre muligheder for at kontrollere de to efterretningstjenester – herunder at der oprettes en whistleblowerordning.

– De ulovligheder, som tilsynet peger på i sin kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, understreger behovet for et stærkt og uafhængigt tilsyn. Men det viser også, at der stadig er et stykke vej til at etablere et uafhængigt og effektivt tilsyn, som effektivt kan kontrollere hele efterretningstjenesternes virksomhed, siger Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet anbefaler derfor, at regeringen kortlægger tilsynet med PET og FE og vurderer, om kontrollen er effektiv nok.

Tilsynet peger selv på, at der bør etableres en whistleblowerordning, og at der skal ske en evaluering af loven om Forsvarets Efterretningstjeneste med henblik på stillingtagen til, om tilsynet i tilstrækkelig grad har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at gennemføre en effektiv såkaldt legalitetskontrol af FE.

– Institut for Menneskerettigheder bakker tilsynet op i, at der på baggrund af denne skandale er behov for at se på tilsynets kompetencer og ressourcer. Det her burde ikke ske i et retssamfund, og det skal sikres, at det aldrig sker igen, siger Louise Holck.

Også de it-professionelles fagforbund PROSA kræver mere gennemsigtighed og kontrol:

– Når FE bevidst forsøger at underminere den meget begrænsede kontrol, som de er underlagt, så tyder det på en syg ledelseskultur. Borgerne i Danmark kan med rette frygte, at de er blevet overvåget uretmæssigt af en tjeneste, som er uden for demokratisk kontrol. Det kalder på en alvorlig debat om efterretningstjenesterne i Danmark, siger formand for PROSA Niels Bertelsen.

Han fortsætter:

– Det siger alt om problemerne i FE, at vi intet ville vide om den dybt bekymrende overvågningskultur, hvis det ikke var for en eller flere modige whistleblowere. De fortjener fuld ros for deres samfundssind, men samtidig peger det på en farlig lukkethedskultur, at så graverende praksisser skal lækkes for at komme til offentlighedens kendskab. Det kalder på et massivt behov for mere gennemsigtighed og kontrol, siger Niels Bertelsen.

Partier kræver kulegravning

En række partier i Folketinget kræver, at den seneste skandale bliver kulegravet.

– SF bakker op om tilsynets forslag om at oprette en ekstern whistleblowerordning samt, at anklagerne bliver kulegravet – og selvfølgelig skal det også undersøges, om det politiske system ligeledes er blevet ført bag lyset, siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen.

Hun uddyber:

– Tilsynet skal ikke være begrænset fra at gå ind i noget som helst, efterretningstjenesterne laver, og jeg håber, vi kan have en fornyet debat om dette.

Forsvarsminister Trine Bramsen er klar til at undersøge skandalen – herunder at overveje at styrke kontroltilsynet.

"I dialog med Tilsynet med Efterretningstjenesterne og under inddragelse af Justitsministeriet vil jeg nu hurtigst muligt fastlægge de nærmere rammer for den uafhængige undersøgelse. Derudover vil jeg naturligvis følge op på tilsynets konkrete anbefalinger om bl.a. at etablere en whistleblowerordning samt foretage en evaluering af FE-loven", skriver forsvarsministeren på ministeriets hjemmeside.

Politikerne i Folketinget får inden længe mulighed for at rette op på kontrollen med de to efterretningstjenester. SF fremlagde nemlig før sommerferien et beslutningsforslag om at oprette en ekstern whistleblowerordning for både FE og PET samt at give Tilsynet med Efterretningstjenesterne ret til at kontrollere alle dele af tjenesternes arbejde.

Evaluering trækker ud

bemærkningerne til PET-loven fremgår det, at Justitsministeriet skal evaluere loven fem år efter dens ikrafttrædelse den 1. januar 2014. Evalueringen skulle altså have ligget klar den 1. januar 2019.

Men skiftende regeringer har udsat den lovede evaluering af loven om Politiets Efterretningstjeneste.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup kommer evalueringen i bedste fald først til efteråret i år eller til foråret 2021: "Arbejdet med rapporten er desværre blevet forsinket", skriver justitsministeren i et svar til Folketingets Retsudvalg.

"Jeg ser meget frem til at være med til at sikre, at PET også fremover er en effektiv og tidssvarende efterretningstjeneste, og at der fortsat føres en effektiv kontrol med tjenesten. Det er min forventning, at rapporten om erfaringerne med PET-loven foreligger i tide til, at jeg i den kommende folketingssamling vil kunne fremsætte eventuelle lovforslag i lyset af rapporten", lover ministeren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2020 - 13:00   31. aug. 2020 - 13:41

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blev oprettet den 1. januar 2014 for at føre tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

  • Tilsynet skal kontrollere, at de to hemmelige tjenester behandler oplysninger om borgerne i overensstemmelse med lovgivningen.

  • Tilsynet består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren. De nuværende medlemmer er: Landsdommer Ulla Staal, Østre Landsret (formand). Advokat Pernille Backhausen, Sirius Advokater. Professor Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet. Direktør Adam Wolf, Danske Regioner. Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet.

  • Tilsynet må ikke kontrollere PET's brug af agenter eller PET's tvangsindgreb (eksempelvis telefonaflytning, ransagning, beslaglæggelse og så videre.)

  • Tilsynet har mulighed for at afgive en udtalelse i form af en henstilling eller kritik overfor efterretningstjenesterne. En henstilling er ikke retligt bindende for efterretningstjenesterne. Hverken PET eller FE er altså forpligtet til at følge tilsynets henstillinger.