Skal Kvindemuseet i Danmark blive ved med at hedde Kvindemuseet – eller er det på tide at skifte navn? Det har museets ledelse sat til debat med en pressemeddelelse om, at museet er gået i gang med at "undersøge" sit navn.
Vi undersøger nu, hvordan museets navn kan komme til at stemme bedre overens med museets virke og vision og inkludere flere i dialogen om køn.
Julie Rokkjær Birch, direktør for Kvindemuseet
Problemet er, at det nuværende navn signalerer, at museet kun handler om kvinder, og det gør det faktisk ikke. I 2016 skiftede Kvindemuseet nemlig sit lovmæssige ansvarsområde fra kvinders liv og virke til et bredere fokus på køn, ligestilling og mangfoldighed, påpeger museet.
– Den problematik skal vi – i ligestillingens navn – turde tage livtag med. Og derfor undersøger vi nu, hvordan museets navn kan komme til at stemme bedre overens med museets virke og vision og inkludere flere i dialogen om køn, siger museets direktør, Julie Rokkjær Birch.
Omfattende kritik
Siden museet offentliggjorde beslutningen om at foretage en "undersøgelse", er det væltet ind med kommentarer på museets facebookside. Og mange er kritiske overfor museets overvejelser.
"Så ikke engang et sølle lille støvet museum forbeholdt den ene halvdel af menneskeheden kan vi have for os selv, så vi kan beskrive den smule af historien, hvor kvinder har fået lov til at sætte eget navn på", skriver Anne Rasmussen, mens Inge Hedegaard blot slår fast, at hun er "dybt uenig".
"Det virker på mig, som om I glemmer historien og dermed kvinders kamp for stemmeret, for at organisere sig, for forældrerettet til egne børn, for ret til egen økonomi og egen krop osv. ... Jeg blir trist, når jeg ser historieløsheden brede sig", skriver Anne Margrete Berg.
"Vi lever i en verden, hvor kvinders bedrifter inden for kunst og videnskab, kvinders betydning for historie og samfund i stort og småt stadigvæk er underbelyst i svær grad. Og den tendens løber I så med på. Alle andre historiske (m.fl.) museer har de facto været mande-museer. Hvilken berettigelse har I, hvis ikke I sætter fokus på kvinders historie og erfaringer? Ingen – tænker jeg", skriver Marie Pinholt Krabbe.
Omvendt skriver Maria Sloth; "Jeg synes, det er en rigtig god ide. Personligt finder jeg køn, ligestilling og mangfoldighed meget mere interessant end kvinder som koncept. Og når det nu netop er det, museet beskæftiger sig med, giver det da mening at lade det fremgå af navnet".
Og Maia Kahlke Lorentzen skriver: "Mega fedt at I har sat gang i denne proces! Jeg elsker museet, men et navn, der dækker jeres faktiske arbejde med køn generelt, ville måske være mere passende. Også for at signalere at ligestilling og køn ikke kun er en 'kvindesag'. Glæder mig til at høre resultaterne, og hvad I finder ud af".
Historien
Kvindemuseet er et af få museer af sin art i verden. Det blev startet som en græsrodsbevægelse i 1982, hvor der blev stiftet en museumsforening, som havde det dobbelte formål at opbygge et kvindemuseum og skabe arbejdspladser for kvinder. Med virkning fra 1991 blev Kvindemuseet i Danmark statsanerkendt som et landsdækkende specialmuseum med ansvar for kvinders kulturhistorie i nyere tid.
Museets samling omfatter traditionelle kvindeliv, hvor husarbejde og moderskab var det centrale, men også enerne blandt kvinder, som gjorde oprør eller gik egne og nye veje, er repræsenteret.
I maj 2016 fik Kvindemuseet et nyt ansvarsområde, nemlig kønnenes kulturhistorie. Nu er museets fokusområder kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.
Kvindemuseet er beliggende i det gamle rådhus i Aarhus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278