22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klimaaktivister besætter Christiansborg Slotsplads

Beskylder regeringen for klimasvigt

Klimaaktivister besætter Christiansborg Slotsplads

Tirsdag trodser unge klimaaktivister efterårsvejret og tager til indre København for at besætte Christiansborg Slotsplads. De unge føler sig svigtede af regeringen, som aktivisterne beskylder for løftebrud.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

På tirsdag den 29. september klokken 8 indleder unge aktivister i FridaysForFuture et ugelangt klima- og ungdomsoprør og besætter Christiansborg Slotsplads. Det skriver bevægelsen i en pressemeddelelse.

Vi er vrede, vi er kede af det, og vi er skuffede. Mette Frederiksen har brudt et klimaløfte, som hun gav hele den danske befolkning.
Sasha Søndergaard-Hearn, FridaysForFuture

Besættelsen er en "protest mod den uambitiøse klimapolitik, der har været fra Mette Frederiksens og regeringens side, som ungdommen på ingen måde vil acceptere", lyder det i meddelelsen.

Klimaaktivisternes kritik af statsministeren baserer sig blandt andet på hendes udtalelser på Grønt Erhvervsforum i sidste uge: "Hvis man beslutter vejen til de 70 procent alene på baggrund af de kendte teknologiske løsninger i dag, så vil det have alt for store konsekvenser".

Reelle forhandlinger?

Det tolker bevægelsen derhen, at regeringen ikke vil opstarte reelle forhandlinger om en 70-procents CO2-reduktion frem mod 2030 i løbet af efteråret som lovet.

– Vi er vrede, vi er kede af det, og vi er skuffede. Mette Frederiksen har brudt et klimaløfte, som hun gav hele den danske befolkning for et år siden. Hun har ikke kun svigtet ungdommen, men hun har også svigtet alle dem, der satte et kryds ved hendes navn til folketingsvalget i forventningen om, at hun ville sikre en grøn omstilling af Danmark, siger Sasha Søndergaard-Hearn, koordinator i FridaysForFuture.

Regeringens løfter blev i høj grad presset igennem af klimaaktivister – ikke mindst på baggrund af skolestrejkerne, hvor tusindvis af skoleelever gik på gaden og kaldte på klimahandling. Men nu mener bevægelsen bag de effektive klimastrejker, at løfterne blot var ord, og at de unges fremtid aldrig har været Mette Frederiksens prioritet.

Mette har et valg

"Ungdommen har fået nok, og derfor vil vi gå på gaden, indtil regeringen reelt lytter til os og helt konkret handler på det, vi kræver: At regeringen tager deres egen lovgivning seriøst og påbegynder reel politisk klimahandling", hedder det i pressemeddelelsen fra FridaysForFuture.

– Lige nu har Mette Frederiksen en mulighed for at vælge, hvordan fremtidige generationer kommer til at huske hende. Var hun statsministeren, der endelig valgte at prioritere min, vores og klodens fremtid? Eller var hun statsministeren, der svigtede alle os unge, der gik på gaden for klimahandling? Alt tyder lige nu på det sidste, men det er aldrig for sent at vende skuden, siger Selma de Montgomery, som også er koordinator FridaysForFuture.

Lige nu er aktivisterne i fuld gang med at arrangere besættelsen, som man vil holde kørende i hele næste uge. Undervejs lover FridaysForFuture underholdning, aktioner og happenings – ikke bare på slotspladsen, men også rundt om i landet, så alle kan være med.

Desuden lover arrangørerne, at besættelsen og alle aktiviteter vil ske på ansvarlig måde, så den politiske protest ikke bidrager til spredningen af coronavirus i samfundet.

Ønsker man at deltage, opfordrer FridaysForFuture til at dukke op på slotspladsen eller holde øje med bevægelsens aktivitet på de sociale medier. Ønsker man et overblik over aktiviteterne, tilstræbes dette samlet i facebookgruppen KLIMAOPRØR – REGERINGEN SVIGTER.

Besættelsen af Christiansborg Slotsplads varer frem til 6. oktober, hvor Folketinget åbner.

Arbejderen har tidligere skrevet, at besættelsen starter mandag, men starttidspunkt er rykket.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2020 - 10:23   29. sep. 2020 - 14:49

Klimakamp

as@arbejderen.dk
Fakta: Klimaloven

Bindende, konkrete mål

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven er bindende.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.

Delmål og klimahandlingsplan

  • Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 fastsættes et delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.

Årligt klimaprogram og handlepligt

  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven.
  • Klimarådet skal hvert år vurdere indsatsen og komme med anbefalinger til regeringen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til "eksamen" i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.

Klimarådet styrkes

  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks til otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer.

Global afrapportering og strategi

  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes til årligt at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Aftalen om klimaloven blev indgået den 6. december 2019 mellem samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som står udenfor.