Den fejrede arkitekt Bjarke Ingels var hovedaktør, da Copenhagen Architecture Festival den 30. september, med et halvt års coronaforsinkelse, startede i Cinemateket med filmen Making A Mountain. Det er en dokumentar om tilblivelsen af CopenHill/ Amager Bakke – det ny forbrændings- og energiforsyningsværk på Margretheholmen vis-a-vis det nedlagte B&W på Refshaleøen.

Festival med boligspekulation kontra kampen for "Retten til Byen" som ét af temaerne.

Det store clou er den kunstfiberskibakke, som er etableret på taget af værket, heraf værkets navn, og det var det altafgørende for dommerpanelets énstemmige valg af Ingels' tegnstue BIGs projekt, skal man tro filmen. I øvrigt udgør en del af værkets facade også verdens vel nok højeste klatrevæg! Kunne alligevel være interessant at se et par af de andre indkomne projektforslag.

Teknologi har angiveligt gjort affaldsforbrændingen næsten forureningsfri. Ingels selv mente, at Amager Bakke "fremhævede Københavns skyline" og tjener som et "fyrtårn og et pragmatisk symbol for byen som et menneskeligt økosystem".

Genbrug og eliminering af forurening ved forbrænding kan forene sådanne produktionsvirksomheder med rekreative og andre aktiviteter, mente Bjarke Ingels: "Dette kan overføres til andre områder, så ting, der før var adskilte, kan føres sammen".

Markedsøkonomi bremser

Bjarke Ingels er en sympatisk mand, der fremstår som en ildsjæl for økologi og socioøkonomisk integration, selv om BIGs kommende domicil i Nordhavn fremtræder som en noget triviel glas- og stålkasse, som et flertal i Borgerrepræsentationen i første omgang forkastede – og selv om BIG skulle tegne det ligeledes forkastede vulgære privatfinansierede 280 meter høje H. C. Andersen Adventure Tower i Nordhavn med tilhørende vindomsust forlystelsespark.

Amager Bakke-projektet har i sig selv været omgærdet af økonomiske problemer og budgetoverskridelser, siden det i 2012 blev sat i værk med daværende finansminister Bjarne Corydon (S) som murbrækker.

Babcock & Wilcox Vølund, der lå i Corydons Esbjerg-valgkreds, fik byggeopgaven til godt fire milliarder kroner. Og i 2016 forudså firmaet PWC et skatteyderbetalt tab på 1,9 milliarder kroner på Amager Bakke, og at overkapacitet nødvendiggjorde import af affald fra blandt andet Storbritannien. Ikke særlig grønt.

Dette problematiserer også hele spørgsmålet om, hvem der betaler for udviklingen af grøn teknologi. Og hvem der profiterer af den. Og om markedsøkonomien ikke fordyrer og selvbremser en hurtig grøn omstilling? Dette berørtes selvsagt ikke i debatten, som efterfulgte filmen.

Programmet appellerer til debat

Festivaldirektør Josephine Michau var ordstyrer i den debat, som blev parallelt transmitteret til en tilsvarende festival i Prag.

Festivalprogrammet er som helhed interessant med mange spændende punkter. Eksempelvis indbydes i København til byvandringer og foredrag i såvel Sydhavnen, Tingbjerg, Nørrebro, Lundtoftegade og Sydhavnen, selv om Michau mærkværdigvis ikke selv omtaler ghettopakken og regeringens privatisering og nedlukning af den billige almene sektor eller voksende ulighed med ét ord i programomtalen.

Programmet omfatter også debatter, udstillinger, workshops, film og portrætter om og af kendte og ukendte alternative projekter og miljøer i Berlin, Lissabon, London og andre steder – inklusive Gaza. Med fokus på blandt andet alternative, beboerskabte grønne områder, selvforsyning, urban kunst, alternative boformer, fællesboliger, kooperativer og selvforsyning. Med boligspekulation kontra kampen for "Retten til Byen" som ét af temaerne. Sådanne film, foredrag med mere kan også opleves i Aarhus og Odense.

Der skal her opfordres kraftigt til at tjekke festivalprogrammet! Mange arrangementer er helt gratis.