Hvad skal den tophemmelige undersøgelseskommission, der skal sætte Forsvarets Efterretningstjeneste under lup, egentligt undersøge?

Undersøgelsen skal gennemføres på en måde, så det ikke skaber utryghed eller usikkerhed om vores fortsatte samarbejde og forpligtelser overfor de vestlige sikkerhedsalliancer.
Jeppe Bruus, Socialdemokratiet

Det spørgsmål forsøgte Enhedslistens Eva Flyvholm torsdag forgæves at få svar på – først på et samråd med justitsminister Nick Hækkerup og få timer efter i folketingssalen.

Her førstebehandlede Folketinget nemlig regeringens lovforslag om at nedsætte den undersøgelseskommission, der skal undersøge "visse forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste".

Det eneste, der vil blive offentliggjort fra undersøgelseskommissionens undersøgelse, er et uklassificeret resumé af undersøgelsens konklusioner.

Ikke engang det uafhængige Tilsyn med Efterretningstjenesterne vil få kommissoriet for undersøgelsen at se. Tilsynet vil heller ikke få undersøgelseskommissionens rapport at se.

Kun en håndfuld medlemmer i Folketingets Kontroludvalg – der er underlagt tavshedspligt – vil få undersøgelsen at se.

>> LÆS OGSÅ: Kritiske høringssvar: Mørklagt FE-undersøgelse kan svække tillid

Det er første gang, at der i Danmark bliver nedsat en undersøgelseskommission med et hemmeligt arbejdsgrundlag.

Kravet om hemmelighed er endda skrevet ind i lovforslaget, der slår fast, at "kommissoriet og sager, der relaterer sig til udarbejdelsen heraf, ikke vil blive offentliggjort og ikke vil være undergivet aktindsigt efter hverken lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven eller anden lovgivning".

Ulovlig masseovervågning

Undersøgelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste kommer, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august valgte at gå offentligt ud med en historisk omfattende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tilsynet kritiserede blandt andet, at "FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere".

DR kunne kort tid efter afsløre, at skandalen handler om, at Forsvarets Efterretningstjeneste i hemmelighed har givet USA's efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) adgang til store mængder rådata, der indeholder danskeres personlige oplysninger og private kommunikation. FE har nemlig givet NSA adgang til kabler, der bliver brugt til alle former for digital kommunikation, herunder også telefonsamtaler, internet og SMS-beskeder.

Tilsynet kritiserede også, at ledende ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste tilbageholdt oplysninger eller direkte talte usandt overfor tilsynet, der ifølge loven har krav på at få indblik i FE's behandling af personoplysninger.

Tilsynet rettede også en generel kritik af, at "der i FE's ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol".

Afviser at uddybe undersøgelse

Justitsminister Nick Hækkerup afviser at gå i detaljer med, hvad det er, den nye kommission skal undersøge. 

– Undersøgelsen skal fokusere på de mest centrale og konkrete punkter i tilsynets kritik – herunder spørgsmålet om FE's tilbageholdelse og afgivelse af urigtige oplysninger og spørgsmålet om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere og orientering af skiftende ministre, forklarede justitsminister Nick Hækkerup.

Men det svar lod Enhedslistens ordfører sig ikke spise af med:

– Hvis ikke vi får fremlagt kommissoriet for den her undersøgelse, er det vanskeligt at vurdere, om undersøgelsen bliver god nok, advarede Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Herefter læste hun – punkt for punkt – op af de seks alvorlige kritikpunkter, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august rejste mod Forsvarets Efterretningstjeneste, og bad justitsministeren svare ja eller nej på, om kritikpunkterne vil blive undersøgt.

– Vil tilsynets kritik af, at FE har tilbageholdt og videregivet urigtige oplysninger overfor tilsynet, blive undersøgt. Vil det blive undersøgt, om der uretmæssigt er blevet indhentet oplysninger om danske statsborgere? Vil det blive undersøgt om FE har undladt at følge op på indikationer om spionage? Vil tilsynets kritik af FE's "uhensigtsmæssige legalitetskultur", hvor sager systematisk bliver fejet ind under gulvtæppet i FE, blive undersøgt? Vil det blive undersøgt, om FE i strid med dansk lovgivning har indhentet store mængder oplysninger om danske statsborgere? 

Eva Flyvholm forsøgte også at få svar på, om det vil blive undersøgt, hvad skiftende forsvarsministre har vidst om sagen, og hvad de har orienteret Folketingets Kontroludvalg om.

– Jeg ønsker at få undersøgt, hvad der er sket i Kontroludvalget. Hvad har de fået at vide? Hvad har de gjort? Og hvordan har forsvarsministeren reageret? Det skal vi selvfølgelig have med i undersøgelsen af FE, mener Flyvholm.

– Det her er ikke fortrolige oplysninger. Det er kendte oplysninger, der fremgår af tilsynets pressemeddelelse. Vi bør kunne få oplyst, hvilke af disse kritikpunkter der vil blive undersøgt. Det er oplysninger, som vi har krav på at få oplyst.

"Jeg kommer ikke til at sige mere"

Men justitsminister Nick Hækkerup afviste at sige noget om, om undersøgelseskommissionen vil undersøge de alvorlige anklager, som tilsynet kommer med.

– Efterretningstjenesterne kan kun være efterretningstjenester, hvis de kan operere uden at blive eksponeret. Vi har lavet et udvalg, hvor de fem største partier i Folketinget er repræsenteret. Derfor kommer jeg ikke til at sige mere om afgrænsningen af undersøgelsen, forklarede ministeren.

Han fortsatte:

– Det nærmere indhold af undersøgelsen fastsættes i et kommissorie, der fastsættes af mig som justitsminister. Efterretningsmæssige oplysninger drøftes i Folketingets Kontroludvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Det er de spilleregler, vi har aftalt. Derfor kommer jeg ikke til at sige yderligere om afgrænsningen af undersøgelsen.

Justitsministeren henviser til, at Folketingets såkaldte Kontroludvalg med Efterretningstjenesterne, (hvor de fem største partier i Folketinget har en repræsentant), vil få fuld indsigt i undersøgelsen.

Kritikken fortsatte i folketingssalen

Efter samrådet med justitsministeren gik politikerne i folketingssalen for at førstebehandle regeringens 31 sider lange lovforslag om at nedsætte den hemmelige undersøgelseskommission.

– Det her er en alvorlig sag, der handler om, at der sandsynligvis er begået ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste og muligvis foregår ulovlig masseovervågning af danskerne, samt at Forsvarets Efterretningstjeneste har vildledt det tilsyn, som er nedsat for at holde øje med dem. Det viser en grundig undersøgelse fra de dommere og advokater, der sidder i Tilsynet med Efterretningstjenesterne, efter at de via en whistleblower fik kendskab til, at der foregik noget, der var helt galt, sagde Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Hun fortsatte:

– Det er fuldstændig afgørende for vores demokrati, at den her undersøgelse bliver undersøgt forsvarligt og ordentligt. Men regeringen har fuldstændig mørkelagt, hvad der skal undersøges. Regeringen burde – som minimum – undersøge samtlige de alvorlige kritikpunkter, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer med, sagde Eva Flyvholm og fortsatte:

– Jeg står tilbage med et indtryk af, at når det er så minimalt, hvad vi kan få at vide om den her undersøgelse, så handler det ikke om hensynet til rigets sikkerhed, men om hensynet til, at Socialdemokratiet og Venstre er blevet enige om, at der ikke er nogen ministre, der skal knaldes for at have gjort noget forkert. Det er dybt bekymrende for vores demokrati.

Må ikke skabe utryghed hos allierede

I folketingssalen forsøgte Eva Flyvholm endnu en gang at få kastet lys over, hvad kommissionen skal undersøge – herunder om det vil blive undersøgt, om FE og/eller skiftende ministre har ført Folketingets Kontroludvalg bag lyset.

En række af partierne argumenterede med, at undersøgelsen skal være hemmelig af hensyn til efterretningssamarbejdet med Danmarks allierede.

Hos Socialdemokratiet er det afgørende, at undersøgelsen ikke skaber "utryghed" blandt Danmarks allierede.

– Undersøgelsen skal gennemføres på en måde, så det ikke skaber utryghed eller usikkerhed om vores fortsatte samarbejde og forpligtelser overfor de vestlige sikkerhedsalliancer, som vi er helt afhængige af at kunne samarbejde med, forklarede Socialdemokratiets ordfører Jeppe Bruus.

Han fortsatte:

– Danmark er det bedste land i verden. Vi er også et af de mest trygge lande i verden. Vores tryghed sikres af, at vi har stærke alliancer med større lande. Vi er en del af en vestlig sikkerhedspolitisk alliance. Vores efterretningstjenester spiller en afgørende rolle. Forudsætningen for, at vores efterretningsvæsen kan operere og passe på os danskere, er, at de kan samarbejde tillidsfuldt og skjult med vores allierede rundt om i verden.

Han henviste til, at hvis undersøgelseskommissionen ønsker at undersøge mere, end de får besked på, så kan de prøve at anmode justitsministeren om at få lov til at undersøge mere.

– Kommissionen vil behandle de mest centrale dele af kritikken fra Tilsynet vedrørende Efterretningstjenesterne. Hvis kommissionen ønsker at udvide sin undersøgelse, kan den anmode justitsministeren om det, lød svaret fra Socialdemokratiets ordfører Jeppe Bruus.

Venstre bakker også op om, at det kun er det hemmelighedsfulde Folketingets Kontroludvalg – hvor kun de fem største partier sidder, og hvor der er streng tavshedspligt – der får undersøgelsen at se.

– Udvalget burde ikke hedde et "tilsynsudvalg", men et "indsigtsudvalg". For det er det, udvalget er. Man har indsigt – men man udøver ikke tilsyn. Det har vi politisk besluttet. Så vi skal ikke bilde borgerne ind, at nu kommer der en masse ting frem i offentligheden. For det gør der ikke. Det handler om rigets sikkerhed og om, at vi skal have en effektiv efterretningstjeneste, der skal have lov til at arbejde, lød det fra Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen.

En del af artiklen kan downloades og printes i PDF her