Regeringen går et travlt efterår i møde: Den skal fremlægge en klimahandlingsplan. Der skal forhandles om CO2-reduktioner indenfor transport og landbrug. Og der skal forhandles om en grøn skattereform.

Det er vigtigt for fagbevægelsen, at den grønne omstilling foregår socialt afbalanceret.
Lizette Risgaard, FH

Status er, at transporten, landbruget og skattereformen skal levere 16,6 ton CO2-reduktioner, hvis Danmark skal leve op til sin ambitiøse klimalov om at nedsætte CO2-udslippet med 70 procent inden år 2030.

Men hvordan kan den omfattende grønne omstilling ske på en måde, så den ikke skaber ulighed? Det spørgsmål stillede tænketanken Cevea og fagbevægelsen sig selv på Ulighedens Topmøde onsdag i sidste uge.

Der skal investeringer til

I klimadebatten mangler der ikke kreative idéer til, hvordan Danmark kan gå en grønnere fremtid i møde. Blandt idéerne er en CO2-afgift på fødevarer, energi og så videre. Andre vil give store tilskud, så det bliver billigere for folk med pengepungen i orden at købe store elbiler som eksempelvis Tesla. Og så er der dem, der mener, at den grønne omstilling først og fremmest skal drives frem af offentlige investeringer. 

Men hvordan håndterer vi klimaudfordringerne socialt retfærdigt?

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at den grønne omstilling og håndteringen af coronakrisen skal tænkes sammen. Og det kræver investeringer.

– Vi kan slå to fluer med ét smæk og gøre noget ved klimakrisen og coronakrisen. Vi skal investere os ud af krisen og skabe et stærkere og grønnere Danmark, forklarer FH's formand Lizette Risgaard.

Hun henviser til FH's genopretningsplan fra maj, der blandt andet foreslår energirenoveringer, der vil bidrage til den grønne omstilling og samtidig skabe tusindvis af job og dermed afhjælpe coronakrisen.

– Der er brug for store investeringer, og vi har faktisk råd til det. De offentlige finanser er – på trods af coronakrisen – i fin form. Det har de økonomiske vismænd for nylig genbekræftet, konstaterer Lizette Risgaard.

Tidligere departementschef i Finansministeriet og nuværende formand for Danmarks Grønne Investeringsfond Anders Eldrup mener også, at der først og fremmest skal offentlige investeringer til.

– Det er klogt at investere. Vi skal være mere rundhåndede end hidtil. Vi skal lave samfundet om. Vi skal bygge noget op. Det er en investering. Transportsektoren skal bygges om til elbiler. Det starter med at koste, og så kommer der nogle gevinster. Landbruget skal laves om. Sektor for sektor skal vi lave samfundet om, til det lykkes med den grønne omstilling. Investeringer er forudsætningen for, at vi lykkes, mener tidligere departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup.

Afgifter?

Den grønne omstilling og de store investeringer kommer til at koste mange penge. På sigt vil samfundet kunne spare penge. Men her og nu kræver det investeringer i mere vindenergi, ladestationer til elbiler og så videre. 

– Vi må være ærlige omkring, at den grønne omstilling vil betyde forandringer for os allesammen. Den kommer også til at koste penge. Derfor er det vigtigt for fagbevægelsen, at den grønne omstilling foregår socialt afbalanceret, forklarer Lizette Risgaard.

Hun er ikke afvisende overfor at indføre CO2-afgifter. Men de må ikke føre til øget ulighed, understreger hun.

– Hvis man vil indføre CO2-afgifter eller andre afgifter for at understøtte den grønne omstilling, skal det gøres klogt.

Konkret foreslår FH, at der bliver nedsat en kommission, der skal "designe" afgifterne, så det ikke bliver den samme afgift til alle.

– Afgifterne skal først indføres, når vi er sikre på, at de ikke fører til øget ulighed. Den grønne omstilling kan godt ske på en retfærdig måde, mener Lizette Risgaard.

Grønne i stedet for sorte job

Danmarks forvandling fra et land, der er afhængig af olie og gas, til et land, der får sin energi fra sol og vind, vil betyde, at en række job nedlægges. Eksempelvis indenfor olieindustrien. Her vil der ikke længere være brug for, at folk fra Esbjerg tager ud på Nordsøen og hiver en masse olie op, som bliver brændt og udleder en masse CO2.

– Omstillingen skal ikke bare være grøn, den skal også være retfærdig. Vi skal ikke beskytte alle jobfunktioner – men vi skal beskytte de mennesker, der udfylder dem, mener Lizette Risgaard.

Hun understreger, at selvom den grønne omstilling vil betyde, at der ikke længere er brug for nogle jobfunktioner, så vil den samtidig betyde masser af nye job. FH har beregnet, at den grønne omstilling vil betyde arbejde til mere end 200.000 årsværk.

– Vi skal sikre videreuddannelse, så de folk, der bliver overflødige i én sektor, kan bruge deres kompetencer andre steder, lyder det fra Lizette Risgaard.

Det er Anders Eldrup enig i.

– Der er rigtig mange job i den grønne omstilling. Mange af dem ligger ude på landet. I Jylland ligger der produktionsvirksomheder med tusindvis af arbejdspladser, der producerer til vindmølleindustrien. Herudover skal vi sætte gang i boligrenoveringerne. Her ligger massevis af arbejdspladser, spredt udover Danmark. Jobbene forsvinder ikke. De bliver nogle andre, forudser Anders Eldrup.