Fagbevægelsen er nødt til aktivt at bekæmpe den sexistiske kultur, som eksisterer i mange faglige organisationer, erklærer 284 tillidsfolk, aktivister og ansatte fra en lang række forskellige fagforbund.

Jeg håber, at vores opråb vil føre til, at det i fremtiden vil være trygt for alle, både mænd og kvinder, at deltage aktivt i fagbevægelsen.
Maria Sejersten Jeppesen, journalist

De stod tidligere på ugen frem i et fælles opråb i Politiken. 

"Vi repræsenterer alle dele af og niveauer i fagbevægelsen, og vi har alle mødt sexismen i vores faglige arbejde. Nogle gange er det som lumre tø-hø-bemærkninger. Andre gange mere alvorlig chikane og krænkelser. Det kan komme fra andre tillidsvalgte, fra den fagpolitiske top eller fra ansatte kolleger i de faglige organisationer", står der i protestbrevet.

Blandt underskriverne er især mange fra HK og FOA. Men folk fra forbund som for eksempel Journalistforbundet, Metal, 3F, BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Magisterforeningen og mange flere er også med.

Klap i numsen og kommentarer om udseende

En af dem, der har skrevet under, er Maria Sejersten Jeppesen, der er journalist og ansat i Malerforbundet.

– Jeg har en stor kærlighed til fagbevægelsen. Det fine ved fagbevægelsen er jo, at man står sammen og råber højt om de problemer, der er i samfundet og i arbejdslivet. Og det er jo netop det, der sker her. Jeg håber, at vores opråb vil føre til, at det i fremtiden vil være trygt for alle, både mænd og kvinder, at deltage aktivt i fagbevægelsen. Det skal være klart, at man har ret til at sige fra, at menneskers grænser er forskellige, og at de skal respekteres, siger Maria Sejersten Jeppesen.

– Jeg tror, at den ældre generation bliver nødt til at se i øjnene, at de nye generationer ikke vil finde sig i de gammeldags kønsstereotyper, og at det for eksempel ikke bare er kvindernes eget ansvar at sige fra, når deres grænser overskrides, eller når de nedvurderes på grund af deres køn eller seksualitet. For det er ikke lige nemt for alle, og slet ikke hvis det er i en magtrelation. Det første skridt er, at vi taler højt om problemerne og ser dem i øjnene. Det er ikke en kamp mellem kønnene, men en kultur, vi alle er en del af, som skal ændres, tilføjer hun.

Maria Sejersten Jeppesen understreger, at hun aldrig har oplevet sexchikane under sin ansættelse i Malerforbundet, men at hun er stødt på det, da hun i tidligere ansættelser som journalist hos A4 og Avisen.dk skulle dække forskellige begivenheder i fagbevægelsen.

– Ofte går tonen over for kvinder meget på deres køn og udseende. Jeg har da også selv i min tid som journalistpraktikant oplevet at blive klappet i numsen, mens jeg stod i en arbejdssituation. Jeg har ikke selv været ude for grove krænkelser, men jeg har skrevet om en sag i mit eget forbund Dansk Journalistforbund, hvor en studenterhjælp blev udsat for virkeligt grove ting, tilføjer hun.

Maria Sejersten Jeppesen er overbevist om, at den bevægelse, der ruller lige nu i mange forskellige dele af samfundet, vil betyde forandringer.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det, at så mange stiller sig frem, vil ændre rigtig meget til det bedre. Det er et nødvendigt og uundgåeligt opgør mod en gammeldags kultur. Jeg hører, at folk er bange for, at det skal være slut med flirt eller jokes. Men det er jo slet ikke det, det handler om. Det handler om respekt.

Konkrete vidnesbyrd

I de seneste måneder har store grupper kvinder fra blandt andet mediebranchen, de politiske partier, lægeverdenen samt musik- og filmbranchen stået frem og fortalt om problemer med sexisme.

Det er de faglige organisationer, der skal gå forrest i arbejdet med at kortlægge og bekæmpe sexisme indenfor de forskellige brancher og forsvare ofrene. Men det er et problem, når der også i fagbevægelsen selv eksisterer en sexistisk kultur, fastslår de 284 underskrivere af protestbrevet. 

Initiativtagerne til brevet har samlet 21 vidnesbyrd om konkrete oplevelser med sexisme i fagbevægelsen.

"Som helt ung ny fagligt aktiv holdt jeg tale på en stor tværfaglig konference. Da jeg kom ned fra scenen og var lettet over, at det var gået godt, blev jeg mødt af den ansvarlige chefkonsulent (som var ældre end min far) med beskeden om, at det gik så godt, at han fik lyst til at knalde mig. Jeg blev helt paf, flere af hans kolleger overhørte kommentaren, men ingen sagde noget", fortæller en kvinde for eksempel.

Stort set alle vidnesbyrd er fra kvinder, der fortæller om overgreb begået af mænd, men der er også enkelte eksempler på overgreb begået af kvinder mod både mænd og kvinder.

Advaret mod bestemte mænd

Signe Nielsen, der har skrevet under på opråbet, har ikke selv været udsat for grove krænkelser, men har oplevet eksempler på sexisme.

– Da, jeg blev ansat i FOA's forbundshus i 2009, blev jeg advaret af andre om en mandlig ansat, der gerne ville klappe alle kvinder på kinden. Der var også mænd, som jeg fik at vide, at man ikke skulle danse med til julefrokosten. Jeg tænkte, at det ikke var o.k., at der ikke blev gjort mere ved det, siger Signe Nielsen, der p.t. har orlov fra sit job hos FOA for at kunne passe posten som formand for forældreorganisationen FOLA.

– Men senere er der blevet taget fat omkring problemer med sexchikane i forbundshuset, og nogle er blevet fyret. FOA har handlet og ageret, når medarbejderne har kontaktet dem, tilføjer hun.

Det betyder ikke, at der ikke stadig er behov for fokus på sexisme og ligestilling internt i forbundet, understreger Signe Nielsen og peger på, at der stadig er forskelsbehandling mellem kvinder og mænd, når det gælder om at blive valgt til forskellige poster eller få nye opgaver.

– Det er ikke altid kompetencerne, der bliver kigget på. Kvinder oplever at blive forbigået. Ofte handler det om, hvilke netværk du er med i, og her står mændene stærkere end kvinder. Jeg håber, at vores initiativ kan føre til selvransagelse i fagbevægelsen. At der kommer fokus på problemer med både egentlig sexchikane og sexisme i forhold til forfremmelser og den slags. Der skal skabes et rum, hvor det er muligt at sige fra over for sexisme, både når den udøves af andre ansatte eller af valgte. Det vil være godt med særlig fokus på, hvordan fester foregår, mener Signe Nielsen.

Hun glæder sig over den omsiggribende MeToo-bevægelse, hvor kvinder indenfor en lang række sektorer er stået frem og har fortalt om seksuelle krænkelser. 

– Det er kommet bag på mig, hvor stort det er. Man bliver påvirket af det og ser pludselig nogle ting i et andet lys. Det betyder også, at vi begynder at tale sammen om de her problemer.

Mænd har også skrevet under

Langt de fleste underskrivere på opråbet er kvinder. Men der er også en række mænd med. En af dem er Simon Tøgern, formand for HK Privat.

– Det er vigtigt, at vi i fagbevægelsen er tydelige i forhold til bekæmpelse af sexisme og krænkelser i eget hus. Vi skal jo tage fat i de mange medlemssager om sexchikane, den slags sager er mangedoblet i den seneste tid, og vi kan kun være troværdige i den opgave, hvis der ikke er problemer med sexisme hos os selv, siger Simon Tøgern.

Af de 284 underskrivere på brevet kommer over 100 fra HK. Simon Tøgern mener, at det kan skyldes, at forbundet gennem de seneste år har haft meget fokus på sexchikane og krænkelser. Der er blandt andet udgivet flere temafagblade om emnet, og tilbage i 2017 læste mandlige faglige ledere en række fortællinger op på Facebook fra kvinder, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Fagforeningsformanden mener ikke, at der i dag er en egentlig sexistisk kultur i HK Privat.

– Der er sket store forbedringer i fagbevægelsen i løbet af de 25 år, hvor jeg har været lønnet tillidsrepræsentant. Men der er sikkert stadig episoder med sexisme og måske også grovere eksempler. Det er nødvendigt, at vi i fagbevægelsen tydeliggør, hvad det er for en kultur, vi ønsker, at vi sætter ord på og er konkrete i forhold til, hvornår der er tale om en krænkelse, erklærer Simon Tøgern.

>> LÆS OGSÅ: De kvinder, der er mest udsat for sexchikane, bliver glemt i mediernes fokus på kendisser

– Derudover er det vigtigt, at vi får sat fokus på de grupper på arbejdsmarkedet, der er allermest udsat i forhold til seksuelle krænkelser. De er dem nederst i hierarkiet som elever, freelancere, projektarbejdere, illegale indvandrere og så videre. De risikerer at miste deres forsørgelse, hvis de protesterer, og tier derfor ofte stille, tilføjer han.

Hænger sammen med kampen for ligestilling

Maj-Britt Milsted er en af de andre HK'ere, der har skrevet under på protestbrevet.

– Selvfølgelig er der sexisme også i fagbevægelsen. Man hører masser af beretninger om alt fra lumre bemærkninger til ikke at kunne komme op i systemet og blive valgt til forskellige poster. Der sidder mange mænd på topposter i fagbevægelsen, også i HK, der er Danmarks største kvindeforbund. Det er da bemærkelsesværdigt, at man igennem de sidste 30-40 år ikke har kunnet få øje på en eneste kvinde, der er kvalificeret til at blive forkvinde for HK, konstaterer Maj-Britt Milsted, der selv er forkvinde for landsforeningen HK Grafisk Kommunikation.

– Det er meget kendetegnende, at man skal over i mændenes boldgade for at være med i det game. Mange kvinder opgiver det spil, fordi de finder det grænseoverskridende og ikke vil stå model til alle mulige bemærkninger, tilføjer hun.

At over 100 HK'ere har skrevet under på opråbet, mener Maj-Britt Milsted hænger sammen med, at en række HK'ere har været meget aktive med at få sendt opråbet rundt i forbundet, og at HK samtidig i mange år har haft fokus på problemer med sexchikane og krænkelser.

– Det er ikke en ny dagsorden for HK, når det gælder vores medlemmer. Men fokus har ikke været på sexisme og sexchikane i forbundet selv, konstaterer hun.

For Maj-Britt Milsted er der en klar sammenhæng mellem kampen mod sexisme og kampen for ligestilling.

– Så længe vi ikke har reel ligestilling i forhold til løn, barsel, pension og så videre, er det sværere også at tage et opgør med sexisme, mener hun og peger på, at kvinderne ofte er i en særligt udsat position på arbejdspladserne.

De stadigt mere udbredte individuelle lønforhandlinger og udviklingen i retning af flere freelancere og løstansatte rammer mange kvinder, der bliver ekstra afhængige af magtfulde ledere, der ofte er mænd.

– Sexisme er så indgroet. Det er normalen for kvinder i stort set alle brancher. Det er en kultur, vi skal gøre op med, sideløbende med at vi tager kampen for, at kvinder får ligestilling, understreger Maj-Britt Milsted.

Konkret mener hun, at sexisme skal være en del af tillidsmandsuddannelsen i langt højere grad end i dag.

– Mange gange er tillidsmanden en del af problemet, fordi han ikke tager kvinderne alvorligt, når de kommer og fortæller om krænkelser. Derfor er det et vigtigt sted at tage fat. I øvrigt skal vi være opmærksomme på, at det ikke kun er kvinder, der bliver seksuelt krænket. Undersøgelser i HK viser, at det også gælder for mange mænd.

Ros til unge kvinder i front

Maj-Britt Milsted har store forventninger til både det aktuelle opråb om sexisme i fagbevægelsen og hele den øvrige MeToo-bevægelse, der har bredt sig de seneste måneder.

– Jeg kan se, at det har ført til en enorm selvransagelse, i hvert fald i HK. I løbet af kort tid er det blevet "no go" at lave grin med det her. Jeg tror, at der er ændringer på vej. Der er ingen længere, der taler om, at "kvinderne bare må tage sig sammen", når man sidder i forsamlinger i fagbevægelsen, siger hun.

– Det er meget modigt af de unge kvinder i fagbevægelsen og på andre områder, der står frem nu. Det er flot, de tager den kamp. Da jeg var yngre, tænkte vi kvinder, at vi måtte spille med i det game, der var. Men de unge i dag accepterer ikke den præmis. Det er en forandring, der er sket. Det er meget positivt.

>> LÆS OGSÅ: Hurra for #MeToo

I protestbrevet er der også nogle bud på, hvad fagbevægelsen bør gribe fat i nu for at bekæmpe sexisme.

"Vi skal diskutere det i vores bestyrelser, igangsætte uvildige undersøgelser, kaste et kritisk blik på procedurer for håndteringen af sager og gøre, hvad der ellers er brug for, for at komme problemet til livs", står der.