24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rådet for Grøn Omstilling: Klimaaftale om vejtransport er uambitiøs

Flere elbiler – få klimaambitioner

Rådet for Grøn Omstilling: Klimaaftale om vejtransport er uambitiøs

Ny aftale gør det billigere at købe og køre elbil. Målet er, at der skal køre 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje i 2030. Dermed skæres 2,1 millioner ton af CO2-udslippet, men det er for uambitiøst, mener Rådet for Grøn Omstilling.

Transportsektoren står for 29 procent af Danmarks samlede CO2-udledning og er dermed en vigtig brik i at opfylde Parisaftalen.
FOTO: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
1 af 1

Uambitiøst og langt fra nok i forhold til hvad der er potentialet, og hvad der er nødvendigt

Sådan beskriver Rådet for Grøn Omstilling den "aftale om grøn omstilling af vejtransporten", som regeringen har indgået med SF, Radikale og Enhedslisten.

Aftalen betyder nul reduktion i forhold til 1990, som er skæringsdatoen for Parisaftalen.
Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstilling

Målet med aftalen er at sende 775.000 "nul- og lavemissionsbiler" ud på de danske veje inden år 2030. Det skal ske ved at gøre det billigere at købe og køre el- og hybridbiler og dyrere at købe og køre benzin- og dieselbiler.

Det kan lyde som et kæmpeskridt på vej mod et grønnere Danmark og en klode med mindre CO2-forurening.

Men faktisk vil de mange flere el- og hybridbiler – ifølge regeringens egne tal – kun føre til 2,1 millioner ton mindre CO2-udslip i 2030 sammenlignet med i dag. Det er ikke nok set i forhold til, at transportsektoren står for 29 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Uambitiøs aftale

Rådet for Grøn Omstilling kalder da også aftalen for "uambitiøs":

– Regeringen vil skære 2,1 millioner ton CO2 af det danske udslip i 2030 i forhold til i dag. Men det betyder bare, vi er lige vidt. Så kommer vi nemlig ned på den samme mængde CO2-udslip som i 1990. Aftalen betyder altså nul reduktion i forhold til 1990, som er skæringsdatoen for Parisaftalen, siger Jeppe Juul til Arbejderen.

Han er seniorrådgiver indenfor klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

– I forhold til de enorme udfordringer vi står overfor, er regeringens ambitionsniveau ikke imponerende.

Danmark har med klimaloven forpligtet sig til at reducere sin CO2-udledning med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

For lille aftale

Enhedslisten kalder det "uforståeligt", at regeringen ikke var med på, at vejtransporten skulle bidrage med endnu større CO2-reduktioner. Partiet gik dog alligevel med i aftalen.

– Jeg synes, det er uforståeligt, at regeringen ikke var med på et højere ambitionsniveau for klimaet. Men jeg er dog lettet over, at det lykkedes os at forhindre Venstres drømme om at bruge velfærdspenge fra eksempelvis sygehuse og børnehaver på at frede de allerstørste fossilbiler og megalastbiler for afgifter, siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.

– Vejtransporten står for en stor del af de danske klimaudledninger, men vi finder stadig kun 2,1 millioner ton CO2-reduktioner med den her aftale. Det er for lidt, hvis vi skal nå klimamålene, så det bliver nødvendigt at vende tilbage til området. Selv små gode skridt er ikke nok til at løse den klimakrise, vi står i.

Nu gælder det kampen for at få styrket den kollektive transport, understreger Mai Villadsen.

– For Enhedslisten er det vigtigt, at vi i den kommende aftale om infrastruktur får taget store skridt for den kollektive trafik, så flere også i realiteten kan erstatte bilen med tog og busser.

Hybridbiler belaster klimaet

Den nye aftale vil sende tusindvis af plug-in hybridbiler løs i Danmark. I aftalen bliver plug-in bilerne kaldt for "grønne" og for "lavemissionsbiler".

Bilproducenter sælger plugin-hybridbiler som køretøjer, der ikke udleder særlig meget CO2, fordi man kan veksle mellem at køre på el og fossilt brændstof.

Men en europæisk analyse fra september af 20.000 plugin-hybridbiler viser, at selv de mindst klimabelastende plugin-biler i gennemsnit udleder 265 procent mere CO2, end hvad bilproducenterne påstår.

Ifølge analysen udleder en hybridbil over dens levetid cirka 28 tons CO2, mens en benzin- og dieselbil udleder henholdsvis 39 og 41 ton CO2. Til sammenligning udleder en elbil kun cirka 3,8 ton CO2 over dens levetid, inklusive elforbrug.

Rapporten afslører også, at hybridbiler ofte har motoren tændt, selv når de kører på el. Derfor bør de hverken betragtes som nulemission- eller lavemissionsbiler, mener Rådet for Grøn Omstilling, der opfordrer regeringen til ikke at give afgiftsrabatter til hybridbiler, men i stedet sidestille dem med diesel- og benzinbiler.

– I virkeligheden er plugin-hybrider det værste fra to bilverdener: Et lille batteri med kort rækkevidde og en forbrændingsmotor der udleder CO2. Det er på rette tid, at myten om den bæredygtige hybridbil aflives. Der findes ikke nogen hybridbiler, heller ikke plugin-hybridbiler, der er klimavenlige. En plugin-hybridbil er tættere på at være en fossilbil end en elbil og bør behandles derefter, forklarede rådgiver i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, Daria Rivin, da analysen kom frem.

Plugin-hybridbiler er i flere år blevet markedsført på en måde, som efter Rådet for Grøn Omstillings mening er i modstrid med markedsføringsloven. Mange reklamer giver indtryk af, at plugin-hybriden reelt er en nulemissionsbil, der kun kører på strøm og ikke udleder CO2. 

– Vi anbefaler på det kraftigste, at bilimportørerne og forhandlerne stopper den vildledende markedsføring af plugin-hybridbiler. Med den nuværende markedsføring bliver folk vildledt til at tro, at hybridbiler er en løsning på klimakrisen. Men vi skal have færre forurenende biler i Danmark, og det gælder også hybridbiler, siger Daria Rivin.

EU står i vejen for forbud

Aftalepartierne er enige om, at et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler senest fra 2030 vil være et vigtigt skridt på vejen mod en grøn transportsektor. Et decideret forbud mod indregistrering og salg af nye diesel- og benzinbiler i Danmark vil dog ikke være lovligt i henhold til gældende EU-ret.

Diesel- og benzinbiler er nemlig varer, der frit skal kunne sælges overalt i EU's indre marked – herunder også Danmark. 

Derfor vil aftalepartierne på EU-niveau arbejde for en "plan for udfasning af nye benzin- og dieselbiler med en dato for stop for salg af biler med forbrændingsmotorer på det europæiske marked og muligheder for, at ambitiøse lande kan gå forrest og indføre et forbud".

>> LÆS OGSÅ: EU stikker kæp i hjulet på dansk omstilling til elbiler

Mangler stadig 14 ton

Hvis Folketinget skal leve op til deres egen klimalov og nå målet om 70 procent mindre CO2 i år 2030, skal Danmarks CO2-udledning reduceres med i alt 20 millioner ton inden år 2030.

Den nye transportaftale skærer - sammen med de øvrige klimaaftaler for affald og energi- og industri - i alt kun seks millioner ton CO2 af de nødvendige 20 millioner ton. En udvikling som i sidste måned blev kritiseret af regeringens eget Klimaråd.

>> LÆS OGSÅ: Klimaråd advarer mod for sen klimahandling fra regeringen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2020 - 14:28   09. dec. 2020 - 12:22

Klima

ml@arbejderen.dk
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale indgik i december 2020 en aftale om grøn omstilling af transporten.

  • Aftalen omlægger afgiftssystemet, så det bliver dyrere at købe og køre i benzin- og dieselbiler og billigere at købe og køre i el- og hybridbiler.
  • Målet er 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje i 2030.
  • Partierne bag aftalen vil undersøge, om man kan få grønt lys i EU til at forbyde salg af diesel- og benzinbiler i EU.
  • Aftalen afsætter også 20 millioner kroner til et offentligt-privat udviklingssamarbejde, der skal se på de teknologiske muligheder for at udvikle og indfase roadpricing for personbiler.
  • Der bliver også afsat 520 millioner kroner til flere cykelstier, der skal fremme cyklisme.
  • Partierne vil også forbyde de såkaldte førstegeneration-biobrændstoffer (palme- og sojaolie) i flydende fossile brændstoffer. Men partierne vil fastholde biobrændstoffer, der bygger på vedvarende energi. Det er eksempelvis Power-to-X, som miljøorganisationer som NOAH kritiserer for at være grønvask af klimaskadelig energi.
Fakta: Klimaloven

Bindende, konkrete mål

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven er bindende.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.

Delmål og klimahandlingsplan

  • Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 fastsættes et delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.

Årligt klimaprogram og handlepligt

  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven.
  • Klimarådet skal hvert år vurdere indsatsen og komme med anbefalinger til regeringen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til "eksamen" i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.

Klimarådet styrkes

  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks til otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer.

Global afrapportering og strategi

  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes til årligt at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Aftalen om klimaloven blev indgået den 6. december 2019 mellem samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som står udenfor.