Fremover bliver det ulovligt for private daginstitutioner at trække profit ud af institutionen. 

Det er et vigtigt resultat, at vi med aftalen lukker for muligheden for at trække profit ud af institutioner, så penge afsat til børnene også fuldt ud kommer børnene til gode.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten 

Det er en konsekvens af den aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som regeringen lavede i sidste uge sammen med Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet.

De private institutioner får adgang til de ekstra penge til minimumsnormeringer, men samtidig bliver der krav om, at de ikke må trække overskud ud af institutionen.

– For Enhedslisten er det et vigtigt resultat, at vi med aftalen lukker for muligheden for at trække profit ud af institutionerne, så penge afsat til børnene også fuldt ud kommer børnene til gode, siger Jakob Sølvhøj, Enhedslistens børneordfører.

Samtidig slår aftalen fast, at fremover skal nyoprettede private institutioner være organiseret som selvejende institutioner.

Det var Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, der tilbage i 2005 vedtog i 2005 en lov, som forpligter kommunerne til at give alle kvalificerede private leverandører adgang til at etablere og drive daginstitutioner. Samtidig blev det muligt at trække et eventuelt overskud ud af institutionerne. Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten stemte dengang mod loven.

Enhedslisten har i årevis kæmpet for at få lukket muligheden for at trække profit ud af daginstitutioner. Partiet prøvede at få en beslutning igennem i 2014, men det blev afvist af Thorning-regeringen. 

>> LÆS OGSÅ: Ingen profit på børn

Men nu er det altså lykkedes. Partierne bag aftalen begrunder beslutningen med, at det kommunale tilskud og forældrenes egenbetaling alene skal går til daginstitutionsdrift.

Der lægges også op til, at den mulighed for at udlicitere daginstitutioner, som blev indført under den borgerlige regering i 2011, nu lukkes ned.

Fremover vil kommunerne også få mulighed for at stille krav om, at løn- og arbejdsvilkår i private institutioner er på niveau med de kommunale vuggestuer og børnehaver.

>> LÆS OGSÅ: Social dumping i børnehaven

Utilfredshed i Dansk Industri

I Dansk Industri (DI) er der stor utilfredshed med aftalen.

Her vækker beslutningen om, at det skal være forbudt at trække overskud ud af private daginstitutioner, stor vrede.

– Det er simpelthen et fejlskud af dimensioner. De private daginstitutionsledere og -medarbejdere består hovedsageligt af pædagogiske ildsjæle, der med visioner og engagement tager sig af en stor del af Danmarks børn. At forbyde de private institutioner giver ingen mening. Det går ud over forældrenes selvbestemmelse, det går ud over den geografiske og pædagogiske spredning af daginstitutionstilbuddene, og det går i sidste ende ud over børnene, siger administrerende direktør for DI, Lars Sandahl Sørensen.

– I stedet for tiltrække investeringer og nye ideer, som kan være med til at løfte et område, som ligger os alle på sinde, er der med denne politiske aftale lagt an til nationalisering af endnu et velfærdsområde, tilføjer han.

Her henviser DI-direktøren til de igangværende forhandlinger mellem de samme partier om at forbyde overskud i private sociale tilbud som bosteder, behandlingssteder og krisecentre. Det sker efter konkrete eksempler på enkeltpersoner, der har trukket store overskud ud af den slags tilbud.

Aftale vækker glæde hos BUPL

Beslutningen om de private institutioners overskud er kun et enkelt element i aftalen om minimumsnormeringer. Helt grundlæggende betyder aftalen, at indførelse af lovbundne minimumsnormeringer fremrykkes til at skulle gælde fra 1. januar 2024. Det blev ellers besluttet i forbindelse med sidste års finanslov, at det først skulle ske fra 2025.

Aftalen fastlægger, at der skal være mindst en pædagogisk ansat per tre børn i vuggestue og seks børn i børnehave. 

– Vi har kæmpet for det her i mere end ti år, så det er en kæmpe sejr. Nu får vi styrket børns rettigheder og sikret, at pædagogerne har en chance for at løfte den vigtige opgave, de er sat i verden for. Loven øger antallet af pædagoger og sætter en prop i besparelserne én gang for alle, så vi undgår nye besparelser på normeringerne, når børnetallet stiger i de kommende år, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

– Minimumsnormeringer er et kæmpe fremskridt for børnene. Men det er stadig kun et minimum og en bund. Nu skal der bygges ovenpå. Ambitionerne om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, kræver en langsigtet børneplan med løbende investeringer, tilføjer hun.

Aftalen betyder, at minimumsnormeringerne opgøres på kommuneniveau og baserer sig på den normeringsstatistik, som Danmarks Statistik står for.

Kritik fra forældrebevægelse

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen har gennem de sidste par år været en afgørende kraft i at få kampen for minimumsnormeringer højt op på den politiske dagsorden.

– Jeg vil godt sige tak til forældrene, som virkelig har arbejdet hårdt for at gøre opmærksom på behovet for minimumsnormeringer til vores børn. Uden det store pres, som forældrene har været med til at lægge på forhandlingerne, var vi aldrig nået så langt, siger Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

>> LÆS OGSÅ: Forældre sætter slutspurt ind for bedre normeringer i daginstitutioner

Han er glad for, at det er lykkedes at få lavet en aftale, men havde gerne set, at der blev afsat flere penge og indført minimumsnormeringer på institutionsniveau. Det vil Enhedslisten kæmpe videre for.

Det samme vil #HvorErDerEnVoksen. 

– Vi er glade for, at loven nu sætter en streg i sandet efter 30 år med nedskæringer på daginstitutionerne. Det betyder, at det ikke kan blive værre end nu. Det er den første lov, der stadfæster børns rettigheder i daginstitutioner. Derfor var det en festdag for os, da loven kom i fredags. Men samtidig er vi kritiske overfor, at minimumsnormeringerne skal bygge på tal fra Danmarks Statistik, siger Marie Blønd, talskvinde for HvorErDerEnVoksen.

Hun henviser til, at Danmarks Statistik også medregner for eksempel ledere, der sjældent arbejder direkte med børnene, og ansatte, der er på ferie eller kursus, i normeringen. Undersøgelser viser desuden, at pædagoger generelt bruger en stor del af deres arbejdsdag på administrativt arbejde, møder og andet, hvor der ikke er direkte børnekontakt.

– Danmarks Statistik ser på, hvor mange penge der bruges på løn, og dividerer det så med, hvor mange børn der er i dagtilbud. Men det siger jo ikke noget om, hvordan forholdene er på den enkelte stue i den enkelte institution. Når det hedder sig, at normeringen skal være 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver, tror forældrene jo, at det er den virkelighed, de møder på deres barns stue, men det er langtfra tilfældet, konstaterer Marie Blønd.

– Det er derfor, vi kalder det her for papirsnormeringer. Det ser godt ud på papiret, men rykker ikke noget på gulvet. Vi vil have minimumsnormeringer i børnehøjde. Det enkelte barn skal opleve en forskel, tilføjer hun.

For forældrebevægelsen er det også afgørende, at minimumsnormeringer skal være en bund, der gælder i alle institutioner og ikke bare i kommunen som helhed. 

Marie Blønd glæder sig over, at det står i aftalen, at partierne bag den i 2023 skal drøfte muligheden for at lave minimumsnormeringer på institutionsniveau.