Torsdag svævede en 27 meter stor luftballon over den bygning, hvor EU's ledere var samlet for at nå til enighed om EU's klimaambitioner de næste ni år frem mod 2030.
Videnskaben anbefaler 65 procent, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser i Parisaftalen og undgå klimakatastrofe.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Luftballonen skulle symbolisere al den varme luft, der ifølge Greenpeace er i EU-ledernes snak om at tage klimaet alvorligt.
Fredag morgen – få timer efter Greenpeaces luftballonaktion – blev EU's stats- og regeringschefer så enige om, at EU's målsætning er at nedbringe Unionens CO2-udslip med 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Mål afspejler olieindustriens ønsker
Folkebevægelsen mod EU mener, at målet er alt for uambitiøst og går stik imod videnskabens anbefalinger.
– EU's nye klimamål er stærkt bekymrende. For det første har man vedtaget et meget lavt mål på blot 55 procent. Videnskaben anbefaler 65 procent, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser i Parisaftalen og undgå klimakatastrofe. For det andet indeholder aftalen en del klassisk EU-greenwashing – som eksempelvis at sikre "grøn" økonomisk støtte til lande, der erstatter kul med andre beskidte energikilder som naturgas og atomkraft, siger formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, til Arbejderen.
Hun mener, at det uambitiøse klimamål er udtryk for olie- og gasindustriens indflydelse i EU.
– De 55 procent er et mål, som den ikke-folkevalgte EU-kommission har sat efter massivt pres fra fossilindustrien, og som stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd desværre har godkendt, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.
>> LÆS OGSÅ Sorte aftryk på Grøn Pagt: EU-kommissionen holdt 151 møder med industrien om klimaplan
– Det viser med al tydelighed problemerne ved EU's lovgivningsproces: Folkeviljen bliver tilsidesat af hensyn til særinteresser. Det er en skandale, at fossilindustrien sammen med lande som Polen kan lykkes med at presse målet endnu længere ned.
Miljøbevægelser er skuffede
Også i resten af Europa er klima- og miljøbevægelser dybt skuffede over, at EU kun vil binde sig til skære 55 procent af sit CO2-udslip.
De mener, at EU's målsætning ikke er nok til at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5-grader og dermed undgå de værste klimakatastrofer.
>> LÆS OGSÅ: Ngo'er advarer: Sort-energi-lobbyister udvander EU's lovgivning
Miljøbevægelserne kræver, at EU – for at leve op til videnskabens krav og for som en af verdens rigeste blokke at tage ansvar for den grønne omstilling – forpligter sig til at skære mindst 65 procent af sit CO2-udslip inden år 2030.
– EU's nye klimamål sikrer olie- og gasvirksomhedernes overlevelse. EU's nye klimamål vil ikke ændre nok på den måde, vi transporterer os på og producerer vores mad på, til at forhindre klimakrisen. Dermed lader EU de mest sårbare og mindst ansvarlige for klimakrisen betale for skaderne af klimakrisen, advarer klimarådgiver hos Greenpeace, Sebastian Mang.
I erklæringen fra topmødet fredag slår EU-lederne fast, at målet om at nedbringe EU's CO2-udslip skal nås på den "mest omkostningseffektive måde", og at "EU's konkurrenceevne skal bevares".
Ifølge Greenpeace er EU ansvarlig for 22 procent af de historiske drivhusgasudledninger, der har skabt den klimakrise, verden står i i dag.
>> LÆS OGSÅ: Miljøbevægelser om EU-kommissionens klimapolitik: for lidt og for sent
Også hos miljøorganisationen Friends of the Earth er der skuffelse over EU's klimaambitioner frem mod 2030.
– Det kan godt være, at EU's ledere klapper hinanden på skuldrene for langt om længe at være blevet enige om et nyt klimamål i EU. Men aftalen er langtfra, hvad klimaet har brug for. EU's ledere må gå endnu længere for at levere Europas fair andel af den globale reduktion af drivhusgasser og for at leve op til Parisaftalen, opfordrer klimakoordinator hos Friends of the Earth Europe, Colin Roche.
Hvordan skal målet nåes?
Kritiske ryster advarer om, at EU kan nå at udvande sine klimaambitioner endnu mere. Nu starter kampen nemlig om, hvordan EU skal komme i mål med sin målsætning om 55 procent mindre CO2 i 2030.
Til juni næste år fremlægger EU-kommissionen en køreplan for, hvilke redskaber EU skal tage i brug for at nå målet.
De "løsninger", som EU foreløbig har lagt op til, er CO2-fangst og CO2-lagring (CCS), gas og atomkraft og handel med CO2-kvoter via EU såkaldte ETS-kvotehandelssystem.
Tidligere på ugen annoncerede Storbritannien – der ikke længere er medlem af EU – at man vil skære 68 procent af sine CO2-udledninger inden år 2030.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
