De grønne Djævle: Vi skriver 1968. John Wayne har hovedrollen i en film, der forherliger USA's krig i Vietnam. I dag er Tom Cruise én af USA's heltefigurer i Mission Impossible.
I foråret 1968 blev Rudi Dutschke, talsmand for den tyske antiimperialistiske bevægelse, skudt. Han døde 11 år senere af eftervirkningerne.
Det er HISTORIEN, der fører frem til bevægelsen mod USA's, NATO's og Danmarks militarisering og krigsdeltagelse som USA-skødehund.
I Vietnam døde over to millioner mennesker for USA's kugle- og bomberegn. 50 år efter dør de stadig af skader efter minering og Agent Orange – kemisk krigsførelse.
Herhjemme var politiets efterforskning af bombeattentatet, der dræbte socialisten Henrik Christensen i marts 1992 i Søllerødgade, virkelig Mission Impossible.
Perioden falder sammen med foreningen og det socialistiske forlag Demos' egen historie.
Og nu fortælles historien om antiimperialistiske og antifascistiske aktivisters indsats igen i en ny bog fra Demos: En historiebog. Antiimperialistisk modstand. Det er således også historien om imperialismens udvikling og manifestationer herhjemme og globalt.
Historien om mod på tilværelsen
Fortælles igen? Nej, for den unge generation og de, der måtte have glemt, er det ikke en genfortælling...
Det er HISTORIEN, der fører frem til bevægelsen mod USA's, NATO's og Danmarks militarisering, landets krigsdeltagelse som USA-skødehund for olie og økonomisk lebensraum. Og til kampen mod ghettolovens racistiske og sociale diskrimination, den øgede ulighed og mod statslige nedskæringer, der absolut friholder militærindustrien, finanskapitalen, boligspekulanterne og de rige skattefrie.
Vi kunne kalde det almen modstand. For det er almenvellet i såvel Danmark som hele verden, der står på spil.
Dengang gik de unge på gaden foran Saga-biografen i København og mødtes af bevæbnede rockere, der tilbad John Wayne, ligesom the American Way of Life løbende og frem til i dag tilbedes af skiftende regeringer og højreekstremister. 25-30.000 mennesker deltog i april 1968 i en demonstration mod USA's krig i Vietnam. De blev overfaldet af politiet og mange arresteret.
Imod noget er også for noget
Siden har USA's krig i Mellemøsten og Danmarks deltagelse under falske påskud samlet tusinder til flere demonstrationer. I dag sættes beboere ud af deres lejligheder, fordi deres børn har demonstreret mod racistiske bogafbrændinger. Og tusinder af flammende fakler omringer Christiansborg i protest mod regeringens plan om at udsanere 11.000 mennesker fra deres bolig – til en uvis fremtid.
Demos' nye historiebog er i stil og opbygning en fortælling om dette fællesskabs egen mangesidige indsats.
Er dette imod noget, sådan som parnassets ideologer stempler som negativitet? Eller er det i virkeligheden for noget?
"Jeg tror på, at det at leve og kæmpe for andre er langt mere berigende end kun at leve for sine egne selviske interessers og nydelsers skyld", skrev forfatteren og filmskaberen André Vitchek i 2016. At kæmpe for sin egen og sine kammeraters fremtid er solidarisk egennytte.
En historie om modstand
Demos' nye historiebog er i stil og opbygning en fortælling om dette fællesskabs egen mangesidige indsats. I skrift, taler, aktioner og kunstneriske udfoldelser. 106 bøger og rapporter og 48 musikudgivelser plus talrige politiske plakater er det blevet til – indtil nu.
Men denne oversigt rummer også en væsentlig del af arbejderklassens, de socialt udsattes og de unges historie. Om oprør og protester mod kup og militær intervention – fra Cuba, over Chile, Spanien, Grækenland, Portugal, Algeriet, Angola, Vietnam, Mellemøsten....
Det er historien om kapitalismens udvikling til rå imperialisme. Om finanskapitalens uhæmmede profitjagt, om dens og militærindustriens dræn i statskasserne og skatteydernes midler. Dansk kolonialisme i Grønland ikke at forglemme.
Den er så rovgrisk, at alle folks og nationers natur-, vidensressourcer og arbejdskraft udnyttes og udbyttes til det yderste gennem "strukturtilpasning", som dikteres af Verdensbanken, IMF, Den Europæiske Centralbank og EU-kommissionen. Og gennem gældsætning, efterretningsvirksomhed, likvideringer, overvågning, ideologisk vås og brutal militær magt.
Imperialismen i dag
Flere marxistiske teoretikeres værker er udgivet af Demos, og imperialismens natur og udvikling diskuteres i bogen. Ikke mindst nationalstaternes rolle overfor de trans- eller multinationale selskabers rolle. Neokolonialismen og neoliberalismen belyses som begreber og i praksis – med vægt på dereguleringen af markedskræfterne og privatiseringen af alt.
Bogen er indbydende – i A4-format med talrige illustrationer, som stimulerer læselysten... En god gaveidé til børn og børnebørn. Sagde bedstefar.
EU's rolle diskuteres, men er noget underbelyst, især hvad angår betydningen af international solidaritet udenom – og på trods af – EU's organer, institutioner og love. Værd at notere sig, også hvad angår EU-konstruktionen, er disse udsagn fra økonomen Harry Magdorff i bogen:
"Imperialismen er ikke noget, et kapitalistiske samfund kan vælge eller lade være, den er selve det kapitalistiske samfunds livsform". Revolution er i sidste instans det eneste svar...
Dette er i overensstemmelse med Lenins tese om imperialismen som kapitalismens højeste (og sidste!) stadium. En lovmæssighed, som også refererer til Marx. Disse referencer er utallige i bogen, derfor savnes omtale af marxismens grundteser og deres konkrete udtryk.
Men dette kan vi altid vende tilbage til! Bogen er indbydende – i A4-format med talrige illustrationer, som stimulerer læselysten. Og så er den også et handy up to date-opslagsværk om efterkrigstidens historie frem til Trump og konsorter. En god gaveidé til børn og børnebørn. Sagde bedstefar.
på Twitter
