Jacob Jensen har udsendt en bog med titlen Kina udfordrer USA. Enhver bog og enhver artikel, der kan hjælpe med til at forstå Kina og udviklingen i Kina er velkommen – således også denne.

Jacob Jensen er tidligere medlem af DKP og er medlem af Rudersdals Kommunalbestyrelse – indvalgt for Enhedslisten. Han er civilingeniør og har boet og arbejdet i Afrika i 25 år, og har således erfaringer og synsvinkler, som kan være nyttige, når der skal kastes lys over Kina og international politik.

De første 160 af bogens 360 sider er klart mest interessante, det er her forfatteren faktisk skriver om Kina og USA samt Kinas rolle i verden og antyder nogle af perspektiverne.

Den anden halvdel af bogen består af tre hovedafsnit, som kun perifert beskæftiger sig med Kina. De tre afsnit har overskifterne: 'Marxismen kort fortalt', 'Økonomiske og politiske ideologier' og 'En verden i krise men uden ledelse'.

Fair præsentation

Men tilbage til de dele af bogen, som fokuserer på Kina.

Fra side 66 og otte sider frem får man en kortfattet historie om nogle af Kinas aktuelle ledere og deres arbejdsomme vej til magpositioner. Først og fremmest præsident Xi Jinping.

”Xi Jinping blev den første kinesiske leder, som blev valgt uden direkte eller indirekte indflydelse fra Deng (Xiaoping) og hans generation. Valget var baseret på han meritokratiske karriere i provinserne og hans klare overbevisning om nødvendigheden af et opgør med korruptionen”, lyder det på side 70 efterfulgt af oplysning om, de økonomisk magtfulde – og formodentlig korrupte – gjorde ihærdige forsøg på at forhindre valget af Xi.

Sådan får to vigtige sider af den politiske virkelighed plads i bogen; både beretningerne om kampen for fremgang i retning mod velfærd og socialisme i Kina og om de store farer og modsatrettede kræfter, som i disse år formodentlig er inde i en drabelig duel om landets strategiske politiske udvikling.

Huawei

Det efterfølgende kapitel har overskriften ”Fra lavteknologi til 5G”. Det er sammen med det efterfølgende kapitel om ”Computerchips som våben i handelskrigen” to spændende og interessante kapitler.

Her får læseren informationer, som er særdeles nyttige for at forstå, hvad Kina, kan og hvad der driver USA's aggressive 'handelskrig' mod Kina, samt USA's og EU-landes hysteriske afvisning af at indgå 5G-kontrakter med det kinesiske selskab Huawei.

Også andre kapitler giver en indsigt i vigtige spørgsmål som det om Obamas politiske manøvre med at rette hovedopmærksomheden mod Asien og Kina. I bogen har det overskriften ”Pivot fra Mellemøsten til Kina”.  Også afsnittet om konflikten i det Sydkinesiske Hav er interessant – dog kommer det ikke ordentligt til bunds i konflikterne.

Bogen leverer en fair og ordentlig præsentation, som kan være med til at imødegå den hjernedøde dæmonisering og mistænkeliggørelse, som danske medier ellers typisk leverer om de kinesiske ledere og deres hensigter.

Borgerlige kilder

Jacob Jensen har læst mange bøger og fulgt med i talrige medier, som citeres; International New York Times er en tilbagevendede kilde og bøger af folk som USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger.

Det er underligt og tæller på minussiden, at forfatteren stort set kun bruger borgerlige medier som sine informationskilder og næsten kun forfattere og analytikere fra centrum-højre sprektret. Der er talrige marxistiske analytikere, som leverer værdifuld viden og fakta om Kina, som kunne have beriget Jacob Jensens bog.

Bogen er i høj grad skrevet som en polemik mod Kinas kritikere, hvilket er interessant et stykke hen ad vejen. Men det er garanteret nyttesløst at forsøge at tale til fornuft og ordentlighed hos de kræfter og medier, der så energisk fører ideologisk og økonomisk krig mod Kina.

Den almindelige Kina-interesserede læser kan naturligvis godt have nytte af at læse, hvordan Jacob Jensen problematiserer og udstiller angrebene på Kina. Et sådant eksempel finder man på side 318-321, hvor en ukvalifieret artikel i dagbladet Politiken om overgreb mod uyghurerne i Xinjiang-provinsen rulles ud.

Men købere af en bog med titlen Kina udfordrer USA er selvsagt langt mere interesseret i informationer og fakta om Kina end om polemik mod indskrænkede og reaktionære journalister, redaktører og forfatter.

Derfor havde det været på sin plads med mere information baseret på økonomiske og produktionsmæssige forhold m.m. – altså materielle fakta.